Bosser: kun sunde medarbejdere, tak

Novos motionscenter i Bagsværd nord for Køben-havn har alenlange boldbaner, bjerge af aerobics-måtter og et sandt væld af hiv-og-slid-maskiner, som kan få selv den mest fremmelige fitness-kæde til at fremstå som lettere bedaget.

Faciliteterne har været et tilbud til medarbejderne længe, men firmaets ambitioner med hensyn til sundhed har for længst bevæget sig ud over det niveau. De ansatte har f.eks. kunnet komme på rygestopkurser eller lave skridttællinger, og for to år siden lancerede virksomheden »NovoSund«-programmet, der er bygget op som et forskningsprojekt, og hvis resultater i øjeblikket er ved at blive meddelt medarbejderne.

Kort sagt skal projektet kortlægge medarbejdernes helbred, identificere eventuelle hindringer for en sund arbejdsplads og sætte opfølgningen i system. Det sker bl.a. ved at give de enkelte områdedirektører ansvar for at lave en handlingsplan inden den 1. april, som der så bliver fulgt løbende op på - første gang efter et år.

Novo Nordisk ser initiativet i forlængelse af begrebet »virksomheders sociale ansvar«, som firmaet har været blandt de førende i Danmark med, og som en måde at være en tiltrækkende arbejdsplads på.

»Det er ikke et mål, at medarbejderne skal være så-og-så sunde. Det er et mål for virksomheden at identificere barrierer for sundhed og fjerne dem«, siger vicepresident Elin Schmidt.

Ikkerygere tjener mere

Efterhånden som den type tilbud indfinder sig på flere og flere arbejdspladser, opstår også spørgsmål om grænseflader mellem arbejds- og privatliv. Hos Novo Nordisk er der f.eks. ikke noget generelt rygeforbud - kun særlige opholdssteder for rygere.

»Arbejdsgivere må tage ansvar for stress, men jeg synes ikke, at det nødvendigvis er tilfældet med f.eks. stærk overvægt. Det skulle da lige være, hvis firmaet kun serverer meget fed kost i kantinen«, siger Elin Schmidt.

Andre steder er afvejningen af, hvad der hører privatlivet til, og hvad der hører hjemme på arbejdspladsen, anderledes.

Det skabte f.eks. landsdækkende opmærksomhed, da firmaet Jumbo Stillads A/S i Kolding ikke blot lyste cigaretter m.v. i band i arbejdstiden men indførte et system, hvor folk, der holder sig helt fra tobakken - altså også privat - får tre kroner mere i timen end deres nikotinafhængige kolleger.

Her var baggrunden nok at hjælpe folkesundheden på vej, men virksomheden lægger ikke skjul på, at den også ønskede at spare penge.

»Vi har haft en forfærdelig stor sygeprocent her i butikken. I 2002 var den i gennemsnit 11 pct.«, fortæller direktør Birger Adsbøl Knudsen.

Efter at have gennemført en række sundhedsfremmende tiltag - f.eks. læskur ved bussen, tag over indgangen til fabrikken, mindskning af træk ved svejsepladsen - og ikke mindst en håndfast opfølgning i forhold til medarbejdere, der er sygemeldte, var gennemsnitsfraværet i 2004 bragt ned på 4,9 pct. og i 2005 på 3,6 pct.

»Hvis folk er syge, tager vi en samtale med dem. Jeg vil vide, hvad de gør ved det, og hvad jeg kan hjælpe til med. For vi har ikke råd til sygdom. Der er så hård konkurrence alle steder fra«, siger Birger Adsbøl Knudsen.

Desuden får medarbejdere, som ikke melder sig syge, en økonomisk fordel. Hver måned, de ikke har haft nogen sygedage, får de mere i løn end ellers - i realiteten en bonus for at møde på arbejde.

Det offentlige er også med

Det er ikke kun i det økonomifikserede private erhvervsliv, at arbejdsgivere interesserer sig mere og mere for, at de ansatte holder sig ved godt helbred.

I Nakskov gik kommunen i 1999 i gang med at se nærmere på risiciene for arbejdsskader, og det har bl.a. ført til, at kommunens dagpleje har fået servostyring på barne- og klapvogne, rengøringspersonalet har fået nye rengøringsvogne, der mindsker nedslidning, og kommunens biler har fået elektronisk døråbner og -lukker til skydedørene, så folk ikke behøver slide skuldrene af led for at åbne eller lukke.

Kommunen har også senere deltaget i en såkaldt sundheds-kon-sekvensvurdering foretaget af Statens Institut for Folkesundhed.

Tiltagene har bl.a. medført en reduktion i antallet af ulykker fra 104 i 1995 til 46 i 2003. Og på det økonomiske plan har indsatsen også givet gevinst. Fra 2003 droppede kommunen sit forsikringsselskab for i stedet at blive selvforsikrende - dvs. at de kommunale virksomheder betaler præmier ind i en forsikringskasse, som Kommunen selv har oprettet. Det beløb var i 2003 på 900.000 kroner, hvor det var løbet op i fire millioner, hvis kommunen var blevet hos forsikringsselskabet. Ifølge sekretariatschef Lissy Skonberg var de faktiske skadesudbetalinger i 2003 på kun 10.205 kroner [1].

Marked i vækst

Med sådanne resultater er det ikke så sært, at markedet for sundhedstjenester i arbejdspladsens regi vokser. Og de kommende års befolkningssammensætning bestående af flere og flere ældre og dermed mere skrøbelige - også på arbejdspladsen - kan ventes at skubbe i samme retning.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Rambøll Manage-ment for Sundhedsstyrelsen har 98 pct. af landets virksomheder med over ti ansatte et eller andet sundhedsfremmende initiativ inden for mad, motion, rygning, alkohol og stress. I 2002 var tallet 90 pct.

Flere og flere virksomheder udvider også tilbudene. Hvor der i 2002 kun var 9 pct. af virksomhederne, som gjorde en indsats inden for både mad, motion, rygning og alkohol, er det nu 30 pct [2].

Effekten af disse tiltag vurderes dog ifølge undersøgelsen som dårligere i 2005 i sammenligning med tre år tidligere.

»Vi kan se, at i 2002 tog folk sig mest af rygning og alkohol, og der ved man, at det virker. Der er en høj grad af overholdelse og en hurtig effekt f.eks. på indeklima«, siger konsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen.

»Nu er folk nået længere og har taget fat i noget af det, der er sværere. Motion for eksempel. Der kan også have været nogle urealistiske forventninger, som ikke er blevet indfriet«, siger han.

Alligevel ventes der ikke nogen opbremsning. Tværtimod vil nye områder komme i fokus - næst på listen står det psykiske arbejdsmiljø.

»Dette her er efterhånden blevet et kvalitetsparameter, som man som virksomhed må have«, siger Jørgen Falk.

Individet i fokus

Ofte er det læger, som leverer sundhedstjenester til firmaerne.

Crecea er f.eks. et firma med adskillige læger ansat, som tilbyder virksomheder og organisationer ydelser såsom sundhedscheck, samtaler med langtidssygemeldte og helbredskontrol af folk, der har natarbejde. Virksomheden er udsprunget af bedriftssundhedstjenesterne.

Ifølge en af lægerne, bedriftslæge Charlotte Hjort, går tendensen mod, at der sættes mere og mere fokus på de enkelte ansatte og deres helbred. Det indebærer en risiko for, at problemer med arbejdsmiljøet på virksomheden glider i baggrunden.

»Men man skal passe på med ikke at gøre det til individets problem, hvad der foregår på arbejdspladsen. Vi skal ikke snakke så meget om livsstil, at vi glemmer de gamle arbejdsmiljøproblemer«, siger Charlotte Hjort .

Et andet kontroversielt punkt er de oplysninger, som arbejdstagerne bliver bedt om i forbindelse med f.eks. sundhedscheck eller sygesamtaler.

Ifølge Charlotte Hjort SKAL der være vandtætte skotter mellem arbejdstagerens eventuelle følsomme oplysninger og arbejdsgiveren.

»Det er altid anonymiserede ting, vi melder tilbage til arbejdsgiveren ved f.eks. sundhedscheck. Hvis vi ser f.eks. 80 mennesker i en virksomhed, og 20 af dem har problemer med højre skulder, så melder vi det tilbage«, siger hun.

Desuden har lægerne tavshedspligt og videregiver ikke diagnoser til arbejdsgiverne.

»Hvis medarbejdere f.eks. har en depression, ved arbejdsgiveren det kun, hvis medarbejderen selv har fortalt det. Men vi giver et skriftligt forslag til arbejdsgiveren om, hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet«, siger Charlotte Hjort.

Det sker i samarbejde med den sygemeldte, som også med sin underskrift skal godkende forslaget, inden det sendes af sted.

For tæt på

Men en gang imellem går det galt.

I december blev Post Danmark meldt til politiet og Data-tilsynet for at have indhentet og registreret helbredsoplysninger hos tre ansatte under sygesamtaler. I det ene og mest opsigtsvækkende tilfælde drejede samtalerne sig om den uprovokerede abort, medarbejderen netop havde gennemlevet. Sagerne behandles også i det fagretlige system.

Arbejdsgivere må ifølge loven kun anmode om at få noget om de ansattes helbred at vide, hvis der er tale om en sygdom, der »vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde« [3].

»Man må faktisk ikke spørge om, hvad medarbejderen fejler«, siger faglig sekretær Niels Erik Danielsen fra 3F, som fører sagen. Han fornemmer stigende konflikt på dette område, fordi sygefravær spiller en større og større rolle.

»Men forøget sygefravær har som regel noget at gøre med arbejdsmiljøet. Har man et godt psykisk arbejdsmiljø, kan man klare meget«, siger han.

Post Danmark kan ikke kommentere på den verserende sag, men vicedirektør Hans Erik Nielsen siger, at virksomheden efter klagen har gennemgået sine procedurer, fundet dem i orden og indskærpet dem over for lederne.

»Vi kan ikke afvise, at der kan være sket noget, der ikke burde være sket. Men vi synes selv, vi har gjort meget ud af at indskærpe, at man som leder skal være meget opmærksom på, om man bevæger sig ind i privatsfæren«, siger han.

Samtidig peger Hans Erik Nielsen på, at hvis virksomhederne skal tage større medansvar for medarbejdernes sundhed - og dermed f.eks. hindre udstødelse fra arbejdsmarkedet - så er den logiske følge en opblødning af grænsen mellem arbejdsliv og privatliv. Hvis man ikke ved, hvad problemet er, kan man heller ikke afhjælpe det.

»Lovgivningen tager den svage parts side, og det er også det rigtige udgangspunkt. Men det kan give nogle begrænsninger«, siger han.

Tab dig eller bliv fyret

En anden grænsedragning ligger ved spørgsmålet, om en arbejdsgiver kan insistere på diverse sundhedstiltag hos de ansatte og i så fald hvilke. En rapport fra Branchearbejds-miljø-rådet for Social- og Sundhedsområdet (BAR So Su) fra sidste efterår viser f.eks., at det giver store problemer på arbejdspladsen at have personale med overvægt i social- og sundhedssektoren, og at emnet er tabubelagt.

Især de meget overvægtige kan f.eks. ikke arbejde, hvor der er trangt; de mangler fysisk styrke, og det belaster kollegerne, når de må overtage de overvægtiges funktioner. Fedmen fører også til flere skader og større sygefravær [4].

I en sådan situation kan en arbejdsgiver så beordre en overvægtig medarbejder til at tabe sig eller blive fyret?

I Kolding var det netop en fyring, som for alvor gjorde kommunen opmærksom på vægtens betydning. Ifølge bladet LederForum satte serviceleder Aase Bloch et samarbejde i gang med Vægtvogterne og tilbød gratis - og frivillige - kurser til medarbejderne i at tabe sig.

»Ideen til dette medarbejdertilbud opstod, da vi havde måttet tage afsked med en medarbejder, som alt for ofte var sygemeldt på grund af overvægt«, siger hun til bladet.

Hun håber nu at forebygge lignende triste oplevelser.

»Jeg kan simpelt hen se på de medarbejdere, der deltog, at de har det bedre nu end før«, siger hun i artiklen [5].

For læger og andet sundhedspersonale er problemstillingen, om arbejdspladsens krav til sundhed for nylig blevet aktualiseret af beslutningen om at indføre screening for særligt resistente bakterier, MRSA.

Tidligere har der været debat om, hvordan en arbejdsplads skulle stille sig til f.eks. aids-ramte. Her er der dog hensyn at tage til sundheden hos kolleger, kunder og patienter, som ikke må kompromitteres, og som er væsensforskellige fra f.eks. overvægt. Fedme kan trods alt ikke smitte. Men stort set ethvert minus i sundhedstilstanden kan have store konsekvenser både for personen selv og for firmaet, og alt tyder på, at arbejdsgivernes interesse for sundhed på arbejdspladsen ikke vil gøre andet end at vokse fremover.

SuFAKTA.
Hvor mange?

98 pct. af firmaer med over ti ansatte har sundhedsfremmende tiltag, og 37 pct. har en skriftlig politik.

Hvilke?

Især undervisnings- og sundhedsbranchen har høj dækning med 77 pct., mens bygge- og anlæg ligger i bunden med 21 pct.

Hvor?

Hovedstadsregionens virksomheder er længst fremme med 57 pct., som har mindst fire tilbud inden for mad, motion, rygning, alkohol og stress, mens region Nordjylland skraber bunden med 34 pct.

Hvorfor?

54 pct. af firmaerne indfører primært sundhedsfremme som en del af deres personalepleje, 38 pct. vil forbedre arbejdsmiljøet, 22 pct. reducere sygefraværet og 12 pct. forbedre produktiviteten.

Virker det?

Tilsyneladende mindre og mindre. 20 pct. af virksomhederne mener i 2005, at sundhedsfremmen »i høj grad« har den tilsigtede effekt, mens tallet i 2002 var på 50 pct. 46 pct. mener dog stadig, at tiltagene »i nogen grad« virker efter hensigten, mens 12 pct. siger »i ringe grad« eller »slet ikke«.

Hvorfor ikke?

37 pct. forklarer, at det tager lang tid at ændre en virksomhedskultur, 31 pct. peger på manglende opbakning fra medarbejderne, 22 pct. på manglende støtte fra virksomhedens side, og 21 pct. efterlyser opbakning fra ledelsen.

Kilde: Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 2005, Sundhedsstyrelsen, januar 2006.

 

LÆS MERE:

Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, www.ncsa.dk

Folkesundhed.dk – information om forebyggelse, www.folkesundhed.dk

Statens Institut for Folkesundhed, www.si-folkesundhed.dk

Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk

DSI-Institut for Sundhedsvæsen, www.dsi.dk

Komiteen for Sundhedsoplysning, www.sundkom.dk