Bristede fordomme

Otte personer: syv læger og en sygeplejerske er samlet til KVAI-møde. KVAI står for: »Kollegial vejledning om abort og indvandrerkvinder« .

De syv sidder tæt sammen i det lille lokale, som udgør frokoststuen til en firemandslægepraksis i Høje-Taastrup. Mens en bagel-sandwich glider ned godt hjulpet af en flaske kildevand, tager de hul på emnet: indvandrerpatienter, prævention og abort.

I fællesskab drøfter de egne erfaringer, den tilgængelige viden og mulighederne for en bedre indsats i forhold til kvinderne.

Baggrunden er undersøgelser, som blandt andet viser, at nogle indvan-drergrupper får markant flere aborter end danske kvinder, og at indvandrerkvinderne selv siger, at de mangler information. En information, som de gerne vil have hos deres praktiserende læge.

Unge jomfruer

Et af de eksempler gruppen drøfter, er 18-årige Fatma, der besøger sin læge på grund af stærke menstruationssmerter samt uregelmæssige blødninger. Hun er nervøs for, at hun ikke kan blive gravid. Fatma er født i Danmark af tyrkiske forældre og har netop afsluttet studentereksamen. Det sidste års tid har Fatmas læge bemærket, at Fatma er begyndt at bære tørklæde.

»Hvordan ville I tale prævention med hende?«, spørger praktiserende læge Susanne Hegedüs. Hun er gruppens »ressourceperson« og mødeleder, og den der præsenterer casen, som i forvejen er beskrevet på et A4-ark.

»Fatma er jo forholdsvis højt uddannet, så jeg tror, at lægen vil køre på menstruationssmerterne«, siger Morten Randløv-Andersen, der er en af de læger, der »bor« i lægehuset.

»Når der kommer sådan en ung pige med tørklæde. Kunne I så finde på at tænke, at hun nok slet ikke er seksuelt aktiv?«, spørger Susanne Hegedüs.

Gruppen svarer ikke direkte på spørgsmålet. De fleste tier. Men sygeplejerske Lene Starking-Juhl siger, at hun godt kunne finde på at spørge, om den unge kvinde er seksuelt aktiv.

»Jeg ville prøve at finde ud af, hvad hun vil. Der kan også være tale om andre former for seksuel aktivitet. Flere har eksempelvis dyrket oralsex eller analsex«, siger hun.

Mange børn

Susanne Hegedüs fortæller om de undersøgelser, der findes om holdning og handling blandt indvandrere. Noget, der har overrasket hende selv, er, at mange indvandrere ikke ønsker mere end to til tre børn.

»Det er kommet bag på mig. Det har været en af mine fordomme«, siger hun.

I praksis kan fordommen betyde, at hun ikke altid har fået givet den information om prævention, som kvinden faktisk efterspurgte.

Rapporterne viser blandt andet, at når den praktiserende læge informerer om prævention, sker det ofte på for højt niveau. Hos mange indvandrere er den biomedicinske forståelse af kroppen begrænset. Selvom de har kendskab til forskellige præventionsformer, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at de ved, hvordan præventionen virker. Mange indvandrere efterlyser også mere viden. Kendskabet til fortrydelsespiller er slet ikke udbredt.

På den baggrund virker det ikke overraskende, at ca. 50 pct. af aborterne skyldes præventionssvigt.

Således fortæller en af mødedeltagerne om en patient, der blev gravid, fordi hun troede, hun kun skulle tage p-pillerne i forbindelse med samleje.

Komplekse problemer

Men faktisk er det ikke de unge kvinder, som topper i statistikken over provokerede aborter. Det er de ældre kvinder. Susanne Hegedüs trækker endnu et A4-ark med en case frem. Det er Yasmin på 38 år. Hun har fire børn mellem 22 og 10 år, er flygtning fra Iran og kom til Danmark for ca. 15 år siden.

Hendes dansk er ringe, men hun kan læse og skrive på sit modersmål. Hun har en række lægeskift bag sig, også på lægens ønske.

Yasmin trækkes med flere forskellige lidelser. Blandt andet astma, som hun har haft siden barndommen, nedsat lungefunktion og angstsymptomer.

Yasmin er fraskilt efter ægteskab med en voldelig ægtefælle. For et år siden blev hun gravid og fik efter eget ønske en provokeret abort. I den forbindelse foreslog lægen spiral, men Yasmin afslog. Det var ikke nødvendigt, når hun var fraskilt. I stedet fik Yasmin udskrevet p-piller. Lægen har set Yasmin flere gange siden, men de har ikke talt prævention.

Else Højgaard Nielsen, der har praksis i Taastrup, vurderer ikke, at Yasmin har så meget styr på sit liv, at hun kan administrere p-piller.

»Hun kunne få en sterilisation«, foreslår hun.

Mødets deltagere taler om, hvordan de indimellem bliver lidt matte, når problemstillingerne er så komplekse. Det kan ske, at man glemmer at spørge til præventionen, når der er så meget andet.

Systematik

Susanne Hegedüs fortæller, at nogle af de læger, hun tidligere har holdt KVAI-møde med, har foreslået, at man laver et resume af komplekse konsultationer samt et huskeark til næste gang, så hver konsultation ikke begynder med astmaen. På huskearket kunne man eksempelvis skrive prævention på som et emne, man skal sørge for at følge op på.

Det svære er så, hvordan man skal bringe det på bane.

På baggrund af et andet eksempel -en kvinde, der kommer med tre børn -foreslår Else Højgaard Nielsen, at man kunne spørge kvinden, om hun har tænkt på, hvor mange børn, hun gerne vil have.

»I den sammenhæng kunne jeg måske også fortælle om nødprævention«, siger hun.

»Jeg har gjort det til en vane altid at spørge til prævention ved fem- og otte-ugersundersøgelserne efter fødslen«, siger Annette Jørgensen, der også har praksis i lægehuset i Høje-Taastrup.

Nyttig viden

Mødet i Høje-Taastrup ligner generelt de andre møder, Susanne Hegedüs har været ressourceperson på.

»Vi har mange forskellige erfaringer, så vi når bredt omkring. Vi får sat fokus på problemstillingen i løbet af den halvanden time, mødet varer, og vi begynder at få sat nogle ord på. Samtidig får vi mere viden og mulighed for at reflektere over det, der sker. Givetvis snakker deltagerne også videre i lægehuset eller i de forskellige efteruddannelsesgrupper, når de står med aktuelle situationer, som ligner det, vi har talt om på mødet. Og sker det, så er jeg godt tilfreds«, siger hun.

Morten Randløv-Andersen synes klart, at han har fået noget ud af mødet, der er vigtigt for ham i hans videre arbejde.

»Jeg er blevet opmærksom på, at det meget handler om at få det ind i nogle gode rutiner. Jeg vil også være mere opmærksom på det med nødprævention. Og så er det vigtigt for mig, det fra undersøgelsen, hvor de siger, at de har tillid til deres praktiserende læge og faktisk forventer, at vi tager emnet op«, siger han.

Inden mødets deltagere skilles, deler Susanne Hegdüs noget materiale ud, som deltagerne kan bruge, når de forklarer indvandrerpatienterne om de forskellige typer prævention. Samtidig er der nogle gode råd om brug af tolk, og så får de nogle forskellige pjecer om emnet, der er oversat til indvand rersprog.