Skip to main content

Britiske praktiserende læger vil ikke have lægevagten tilbage

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

7. jun. 2013
4 min.

»En historisk fejltagelse”. Sådan kaldte UKs sundhedsminister Jeremy Hunt (konservativ) i sidste uge en tidligere Labour-regerings beslutning fra 2004 om at åbne lægevagten for allehånde udbydere.

Den beslutning har givet briterne et kludetæppe af ordninger. Nogle steder har konsortier af et områdes praktiserende læger vundet opgaven – andre steder er det private virksomheder. Nogle steder fungerer det fint – andre steder er servicen decideret suboptimal, f.eks. må udenlandske læger nogle steder hasteflyves ind fra det øvrige Europa til vagter.

Nu appellerer regeringen til de praktiserende læger om igen at overtage ansvaret for lægevagten.

”Har kvaliteten af lægevagtsydelserne for mennesker på deres patientliste virkelig ikke noget med de praktiserende læger at gøre”?, spurgte Jeremy Hunt retorisk i en tale til sundhedstænketanken King’s Fund i sidste uge.

Praktiserende læger siger nej

Men der forregnede sundhedsministeren sig. For de praktiserende læger siger nemlig nej.

På et møde for nylig stemte ca. 400 delegerede, som repræsenterede de ca. 40.000 praktiserende læger i landet, klart imod igen at overtage ansvaret for lægevagten.

”Der var et meget stærkt synspunkt om, at det ville være det sidste strå for et stort antal praktiserende læger, hvis de blev tvunget til at blive bagstoppere og tilkaldevagter om natten og i weekenderne oven på deres normale arbejdsmængde”, lød budskabet i avisen The Guardian fra Richard Vautrey, næstformand for det, der i Storbritannien svarer til Praktiserende Lægers Organisation (PLO): General Practitioners Committee of the British Medical Association.

Ganske vist sagde ministeren, at han ikke forestillede sig lægerne vende tilbage til en rolle som Korsbæks Doktor Hansen, der stod til rådighed nærmest døgnet rundt. Så lægernes modstand er måske tegn på en dybereliggende antipati snarere end opposition mod regeringens specifikke ønske?

Det mener professor på Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Peter Vedsted.

”Når du er udøvende praktiserende læge og sidder i et system, hvor du mærker, at der ikke var respekt om dig dengang - man ville hellere have tilfældige mennesker og profitmagere til at stå for dette her, og jeg har ikke noget konkret incitament til at skulle passe vagten - så hvorfor gå tilbage”?, siger han.

Relevant for Danmark

Han påpeger paralleller til Danmark, hvis struktur i sundhedsvæsenet minder meget om den britiske. Her er ingen egentlig markedsgørelse – endnu da, for Region Sjælland er på vej med et strategisk partnerskab med et privat konsortium, der muligvis vil omfatte lægevagt. Men Region Hovedstaden har opsagt sin aftale med de praktiserende læger og bebudet en overtagelse af lægevagten pr. 1. januar næste år.

”Det er lidt af det samme. Man har politisk/administrativt følt, at man var nødt til at åbne for flere kanaler for befolkningen for at bedre servicen. Så oprettede man akuttelefonen 1813. Det minder ekstremt meget om den måde, udviklingen i UK startede dengang”, siger han.

I det britiske etablerede regeringen f.eks. NHS Direct, en telefonlinje med rådgivning ved sygeplejersker, ligesom der f.eks. blev etableret walk-in centre i indkøbscenter og på banegårde, typisk også bemandet med sygeplejersker. Foruden, som allerede nævnt, at lægevagten blev udliciteret.

”I UK har de så fundet ud af, at hvis de markedsgør det, så går det dårligere end tidligere. De mister speciallægerne i lægevagten. De opdager, at lægevagten fylder rigtig meget i tid – 75 pct. af den tid, sundhedsvæsenet har åbent – så det er vigtigt at have speciallæger i telefonen og til at tilse patienterne, hvis det skal være rationelt. De er nemlig langt mere effektive og indlægger f.eks. ikke så ofte”, siger Peter Vedsted.

”Nu begynder de (politikerne, red). at sige, at det bliver dyrere, at kvaliteten viger, og at servicen for befolkningen måske ikke er blevet så meget bedre som håbet. Så nu vil man gerne have, at lægerne vil tage lægevagten tilbage. Men det er et rungende nej”, siger han.

Danske sundhedsadministratorer, politikere og lægepolitikere skal passe på ikke at begå samme fejl, mener han.

”Pludselig har vi ødelagt systemet. Der skal så lidt til. Vi skal have forstandig og strategisk ledelse, der i fællesskab kan pege på, hvad det er for en opgave, vi skal have løst”.

Et eksempel kunne være Region Midtjylland, hvor regionen og de praktiserende læger er blevet enige om et enstrenget system med lægelig visitation til skadestuer og akutmodtagelser, som varetages af lægevagten og dermed med de praktiserende læger i frontlinjen.