Skip to main content

Brug din LUP

Enhedschef Marie Fuglsang

25. jun. 2010
3 min.

»For meget overladt til mig selv - ved ,de` jeg er her? Anede ikke hvem der var mine ,kontakter` (læge + sygeplejerske), før jeg fik journalkopi«. Således skriver en tidligere indlagt patient i et spørgeskema fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 (LUP). Heldigvis er der også mange positive kommentarer og resultater, men der er områder med plads til forbedring. At identificere områder, hvor der er plads til forbedring, er netop et af hovedformålene med LUP. I undersøgelsen indsamles der data om patienters erfaringer og vurderinger, der kan være udgangspunkt for fortsat udvikling af kvaliteten på den enkelte afdeling.

Det nye LUP-koncept, der blev indført i 2009, forener behovet for at få afrapportering på afdelingsniveau med muligheden for, at politikere og beslutningstagere kan få et overblik over resultaterne på landsplan og for de enkelte regioner. Hver enkelt afdeling får egne resultater, og der er endda mulighed for også at få resultater på afsnitsniveau.

Spørgsmålene i LUP er formuleret, så de kan dække stort set alle patienter uanset sygdom, speciale, varighed af kontakt med sygehuset osv. De er derfor forholdsvis generelle, og der kan være brug for at få uddybet betydningen af patienternes svar. Nogle afdelinger oplever, at de har vanskeligt ved at forstå de tilbagemeldinger, de via LUP får fra patienterne. »Vi ved, at vores patienter får tildelt en fast kontaktperson - hvorfor mon en stor del så svarer, at de ikke har haft det?« Sådan kan en typisk reaktion være. Det er i den sammenhæng vigtigt at undre sig - i stedet for at forkaste resultaterne. Prøv at være nysgerrig efter, hvorfor resultatet ser ud som det gør - kan det være udtryk for, at kontaktpersonen ikke udfylder rollen som den, der sikrer sammenhæng i forløbet? Eller handler det om information? Utryghed eller organisering?

I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at supplere resultaterne med data fra andre kilder. Inddrag gerne patienterne i at drøfte og kvalificere resultaterne. Det kan gøres ganske uformelt ved en runde på afdelingen eller mere struktureret gennem individuelle interview eller fokusgruppeinterview. En anden måde at gøre det på er at invitere tidligere patienter ind til et direkte patientfeedbackmøde [1]. LUP-resultaterne kan også suppleres med mere hyppige spørgeskemaundersøgelser, hvor der udvælges et begrænset antal spørgsmål i forhold til afdelingens indsatsområder.

Jeg mener, at det er en ledelsesmæssig forpligtelse at tage ansvar for, at der bliver fulgt op på LUP-resultaterne. Rigtig mange patienter gør sig den ulejlighed at deltage i LUP og giver herigennem feedback til afdelingen - mange supplerer endda deres afkrydsninger med kommentarer om forhold, som afdelingen kan gøre bedre, eller noget, der bliver gjort rigtig godt. I disse kommentarer gemmes megen information, der kan bidrage til at kvalificere de kvantitative data.

Erfaringerne fra det tidligere Århus Amt [2] og udviklingen i LUP-resultaterne fra 2000 til 2006 [3] dokumenterer, at det kan lade sig gøre at forbedre den patientoplevede kvalitet over tid. I de årlige landsdækkende undersøgelser får vi en pejling på, om udviklingen går i den rigtige retning. Hvis det skal lykkes, kræver det ledelsesmæssig fokus på alle niveauer. Det er nødvendigt at arbejde med udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til kommunikation og mellemmenneskelige forståelse, så patienten bliver en aktiv part, der - i det omfang vedkommende magter det - kan indgå i samarbejde og dialog med personalet om egen behandling. På nogle områder kan det være vanskeligt at imødekomme patienternes forventninger til inddragelse og kommunikation m.m., men på andre områder burde det være en smal sag: »Det ville være rart, om lægen præsenterede sig - så man vidste, hvem der behandlede mig« (patientkommentar fra LUP 2009).



KORRESPONDANCE: Marie Fuglsang , Enheden for Brugerundersøgelser, Frederiksberg Hospital, 2000 Frederiksberg. E-mail: marie.fuglsang@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen


Referencer

  1. www.patientoplevelser.dk (maj 2010).
  2. Riiskjær E, Ammentorp J, Kofoed PE. Kan patienttilfredshed udvikle sig over tid? Ugeskr Læger 2010;172:1967-71.
  3. Enheden for Brugerundersøgelser. Ambulante patienters oplevelser i Steno Diabetes Center 2007. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007:28.