Skip to main content

Brug for en bedre indsats mod D-vitamin-mangel og osteoporose

Overlæge Kim Brixen, overlæge Peter Schwarz & professor Leif Mosekilde

31. okt. 2005
3 min.

Vi står i dag over for to hovedudfordringer vedrørende den danske befolknings knoglemæssige sundhedstilstand: forebyggelse af lette grader af D-vitamin-mangel og en forbedret indsats over for osteoporose.

Svær D-vitamin-mangel forekommer sjældent i Danmark, mens suboptimal D-vitamin-status er hyppig og bl.a. medfører øget risiko for lavenergifrakturer. Let D-vitamin-mangel er desuden i epidemiologiske undersøgelser fundet at være relateret til en øget forekomst af bl.a. infektionssygdomme, autoimmune sygdomme, cancersygdomme, og hjerte-kar-sygdomme. D-vitamins betydning for den normale knoglesundhed er åbenbar. I en populationsbaseret, pragmatisk interventionsundersøgelse blandt indbyggerne i Randers [1] reducerede et tilskud af 400 IE D-vitamin og 800 mg calcium per dag (ca. 50% deltagelse) forekomsten af osteoporotiske frakturer med 16% hos personer over 65 år vurderet ved en intention to prevent -analyse. I vinterhalvåret er soleksponeringen i Danmark utilstrækkelig til, at man i huden kan danne den fornødne mængde D-vitamin. En arbejdsgruppe under Levnedsmiddelstyrelsen har derfor anbefalet, at kosten beriges med D-vitamin, således at befolkningens D-vitamin-indtagelse øges fra de nuværende 2-3,5 μ g pr. dag til 7,5 μ g pr. dag, samtidig med at der anbefales et tilskud til ældre over 65 år, plejehjemsbeboere og mørklødede indvandrere [2]. Det er nu en politisk beslutning, om man vil følge denne anbefaling.

Den anden store udfordring er osteoporose, som er en medvirkende årsag til, at mere end 45% af alle kvinder og 20% af alle mænd pådrager sig en fraktur af skulder, underarm, hofte eller ryg efter 45-års-alderen [3]. Da antallet af personer over 65 år vil stige med ca. 50% i de næste 40 år, vil problemet forværres, medmindre der ydes en effektiv og målrettet forebyggende indsats. De seneste 10-15 års forskning har øget vores forståelse af sygdommens patofysiologi betydeligt. I tvillingeundersøgelser har man klarlagt, at ca. halvdelen af variationen i knoglemineraltætheden (bone mineral density, BMD) er genetisk determineret [4]. Variation i gener som f.eks. D-vitamin-receptoren, østrogenreceptoren, kollagen type-1 og metylen-tetrahydrofolat-reduktase har betydning for BMD og frakturrisiko. Desuden vil DNA-analyser formentlig få diagnostisk betydning inden for de næste få år. Omvendt kan ca. halvdelen af variationen i BMD tilskrives modificerbare livsstilsfaktorer, som f.eks. rygning, motionsvaner og D-vitamin-status [4]. Det er dog fortsat uklart, hvor stor betydning f.eks. rygestopkampagner og motion på recept vil have for antallet af frakturer. Der ligger her en væsentlig forskningsopgave, som bør støttes og løftes. Erkendelse af knoglevævets komplicerede cytokinsystem har åbnet nye muligheder for behandling, som vil blive tilgængelige inden for ganske få år. Som det fremgår af flere artikler i dette og næste nummer af Ugeskriftet, kan man imidlertid allerede i dag tilbyde behandling på et evidensbaseret grundlag, når det gælder patienter med postmenopausal, senil og glukokortikoidinduceret osteoporose samt mænd med osteoporose. Imidlertid er der fortsat betydelige regionale forskelle i den praktiske adgang til diagnostiske og behandlingsmæssige tilbud, hvorfor osteoporose fortsat er underbehandlet i Danmark [5]. Nedlæggelsen af amterne og dannelsen af de nye regioner vil forhåbentlig kunne løse nogle af disse problemer, men tilførsel af økonomiske resurser og f.eks. etablering af regionale »osteoporoseråd« vil være nødvendige. Også her vil en politisk beslutning være afgørende for succes.

Spørgsmålet er derfor i dag ikke, om en indsats over for knoglesygdomme er nødvendig, men hvordan mulighederne udnyttes til maksimal gavn for den enkelte patient og samfundet. Vi håber den nye regering har modet.



Korrespondance: Kim Brixen, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. E-mail: Kim.brixen@ouh.fyns-amt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Larsen ER, Mosekilde L, Foldspang A. Vitamin D and calcium supplementation prevents osteoporotic fractures in elderly community dwelling residents: a pragmatic population-based 3-year intervention study. J Bone Miner Res 2004;19:370-8.
  2. Mosekilde L, Brot C, Hyldstrup L et al. D-vitamin-status i den danske befolkning bør forbedres. Ugeskr Læger 2005;167:895-7.
  3. Kanis JA, Johnell O, Oden A et al. Long-term risk of osteoporotic fracture in Malmo. Osteoporos Int 2000;11:669-74.
  4. Jørgensen HL, Tofteng CL, Abrahamsen B et al. Arv og osteoporose. Ugeskr Læger 2005;167:7/9.
  5. Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Osteoporosis is markedly underdiagnosed: a nationwide study from Denmark. Osteoporos Int 2005;16:134-41.