Brug holdningsskredet om forebyggelse

Det er kun få år siden, at en socialdemokratisk sundhedsminister på direkte tv blev hånet, fordi han fremsatte formynderiske udtalelser om skadevirkningerne af passiv rygning. Her ved begyndelsen af 2007 bliver Christiansborg-politikerne hånet af medierne, fordi de har vedtaget en lov om rygning i det offentlige rum, der er lige så hullet og utilstrækkelig som et brugt cigaretfilter. Vores største socialliberale morgenavis skriver på lederplads, at vi svigter de mindre privilegerede ved at give dem for megen frihed til selv at vælge (usund) livsform! Der er på en halv snes år sket et markant holdningsskred omkring forebyggelse, og det skal vi udnytte.

Med vi menes visionære politikere, meningsdannere, læger og andre sundhedsprofessionelle. Det er tiden at gøre op med dogmer, der hidtil har blokeret for en effektiv dansk forebyggelsespolitik og har betydet, at vi skal til Søllerød i Nordsjælland for at finde en levealder på niveau med Sverige, mens levealderen på Nørrebro er på niveau med Ukraine. De dogmer, vi skal bryde med, er bl.a., at det ikke er besværet værd at indføre differentieret moms på fødevarer, så sunde grundprodukter bliver billigere end fedt flæsk og pommes frites. En række analyser fra ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, argumenterede for nylig overbevisende for, at der er en nyttevirkning ved at sænke prisen på sunde produkter. Vi behøver i øvrigt blot at skele til vore nabolande.

Det er også dogmet om, at man ikke skal blande sig. Den gode nyhed er, at vi efter et utal af kampagner om de såkaldte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion kan konstatere, at den del af befolkningen, der er lydhør, har taget budskaberne til sig, er holdt op med at ryge og motionerer jævnligt. Hos den del af befolkningen, der er dårligt uddannet, har dårlige sociale vilkår og derfor ofte er vokset op med dårlige sundhedsvaner, er der intet sket. Der er f.eks. færre rygere, men flere storrygere. Vi bliver nødt til at blande os, og det gælder ikke mindst lægerne, der har mange kontak-ter til målgruppen. Vi bliver som læger nødt til at overskride grænsen til privatsfæren og også tage en dialog om dårlige vaner. Vi svigter vore patienter, hvis vi ikke som læger søger at påvirke de, der ofte har åbenlyse problemer med livsstilen.

Vi skal også blande os i børnenes kost og livsstil. Et af tidens mest skræmmende folkesundhedsproblemer er fedmeepidemien blandt børn og unge. Den vil rulle gennem sundhedsvæsenet de kommende år med en bølge af nye diabetespatienter, flere kredsløbssygdomme, problemer med bevægeapparatet etc. Vi skal som læger søge at påvirke børnene og deres forældre til en sundere livsstil, men indsatsen over for børnene går langt videre. Det bør være en af de forebyggelsesmæssigt fornemste opgaver at sørge for, at børn og unge får mindst ét sundt måltid i skolen dagligt, at der ikke er adgang til automater med sukker- og fedtholdige produkter, og at der undervises i sund livsstil. Politikerne skal så sørge for, at der ikke bliver reklameret for usunde fødevarer over for børnene og også her følge op med en afgiftspolitik, der gør sunde produkter billigere.

Motions- og Ernæringsrådet har i denne uge foreslået, at ansvaret for forebyggelse af overvægt blandt børn og unge samles under én instans for at gøre den mere effektiv. Det er en god idé.