Skip to main content

Brug inspektorbesøg til at skabe forandringer

Jounalist Joel Goodstein, joel@goodstein.dk

20. nov. 2006
3 min.

Ved inspektorbesøget på Afdeling G på Amtssygehuset i Glostrup er Jane Lyngsø med som såkaldt juniorinspektor. Til daglig er hun afdelingslæge på H:S Hvidovre Hospitals Gynækologisk-obstetrisk Afdeling. Jane Lyngsø er med på inspektorbesøg som repræsentant for FYGO, Foreningen af Yngre Gynækologer og Obstetrikere. Hun har selv afsluttet sin speciallægeuddannelse for under et år siden og mener, at hun ved, hvad de typiske problemer er for de uddannelsessøgende yngre læger. Som nyuddannet læge har Jane Lyngsø et netværk blandt andre yngre læger og et kendskab til flere af de læger, der er under uddannelse på andre gynækologiske afdelinger.

»Man kan få en forhåndsorientering, om der er særlige problemstillinger på den pågældende afdeling. Nogle forhold kan jo lyde meget tilforladelige, men hvis man spørger mere ind, kan det måske vise sig, at det ikke helt forholder sig som først udmeldt. Er der f.eks. midler at få fra den uddannelsespulje, man siger, man har, når de yngre læger faktisk søger midler,« siger hun.

For de yngre læger, som er på en afdeling, der skal have inspektorbesøg, er besøget en god anledning til at komme med forslag om forbedringer i uddannelsen.

»Hvis man ved, at der er nogle punkter, hvor afdelingen kan falde igennem i en inspektorrapport, skal man tage fat i sin ledelse og gøre opmærksom på, at der kan være en fordel i at få sat gang i de nødvendige ændringer. Vi ved jo, at den slags kan tage lang tid, men lige pludselig kan et kommende inspektorbesøg sætte fart på processen, f.eks. udarbejdelse af uddannelsesplaner for de yngre læger,« siger Jane Lyngsø.

Foreløbig har kun tre medicinske specialer deltagelse af juniorinspektorer ved inspektorbesøg - foruden gynækologi og obstetrik er det anæstesiologi og ortopædkirurgi.

»Foreløbig er juniorinspektorerne med på forsøgsbasis, men de kan blive en fast del af ordningen i 2007, « siger Bente Frederiksen, Sundhedsstyrelsen. På næste årsmøde for inspektorerne i februar vil en fast tilknytning af juniorinspektorer for de specialer, der ønsker det, blive drøftet.

Citater

»Som nyuddannet speciallæge ved man, hvor skoene trykker, når det gælder forholdene for de uddannelsessøgende. Man har uddannelsen tættere på og kan hurtigt finde problemerne. Men som inspektor får man også inspiration fra de afdelinger, man besøger, og kan tage de gode ideer med hjem.«

Jane Lyngsø, juniorinspektor, afdelingslæge, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital.

»Inspektorordningen virker godt, og jeg er overbevist om, at den er med til at forbedre speciallægeuddannelserne. Det er hjælp til selvhjælp for afdelingerne. De problemer, der måtte være, bliver klarlagt. Et inspektorbesøg giver anledning til refleksioner på afdelingen, og så sker der noget.«

Ole Mogensen, inspektor, professor, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

»Generelt har inspektorordningen en klar effekt. Det starter allerede med, at afdelingen skal udfylde et selvevalueringsskema inden besøget, og derfor ser man typisk, at der er sat ændringer i værk, inden inspektorerne kommer på besøg.«

Tove Svarrer, inspektor, uddannelsesansvarlig overlæge, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

»Inspektorordningen er en god støtte til en afdelings uddannelsesarbejde. Inspektorbesøget giver anledning til diskussioner om uddannelsen på afdelingen både før og efter besøget. Selvfølgelig risikerer man at blive kritiseret, men inspektorordningen sikrer, at der bliver talt om uddannelse på en afdeling.«

Lone Mouritsen, uddannelsesansvarlig overlæge, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Amtssygehuset i Glostrup.

»Uddannelse er godt at få diskuteret, for man stagnerer nemt i gamle vaner, men spørgsmålet er, hvor godt inspektorerne kan undersøge, hvordan uddannelsen fungerer, når de ikke følger arbejdet på afdelingen men bare taler med folk.«

Jens Jørgen Kjer, ledende overlæge, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Amtssygehuset i Glostrup.