Dertil kommer, at de praktiserende læger fremover i højere grad skal løfte deres populationsansvar og være mere opsøgende og bruge mere tid på patienter med særlige behov, så de ikke senere belaster det dyrere sygehusvæsen.
Alt sammen opgaver, der kræver tid. Længden på den kontakt, som den enkelte patient har med sin praktiserende læge, er allerede blevet øget i forhold til 5-10 år tilbage. PLO vurderer, at en kontakt i dag varer cirka 7,5 procent længere end i 2010.
Alene den øgede kompleksitet i kontakten med patienten og den efterfølgende koordinering øger behovet for praktiserende læger i 2030 med yderligere cirka 350 læger.
Gældende prognose ”ikke realistisk”
PLO’s analyse er således en slags korrektiv både til regeringens udspil fra juni i år: "En læge tæt på dig", der lagde op til i de næste to år at øge antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin med 30, og til Sundhedsstyrelsens lægeprognose.
Hvis udviklingen skal vendes, skal der oprettes 100 ekstra pladser i almen medicin i syv år, mener PLO.
”Der skal optimisme ind i branchen og ud blandt yngre læger og lægestuderende, og der skal oprettes flere uddannelsespladser tæt på og i byerne for at øge udnyttelsen af de dimensionerede pladser”, hedder det i analysen.
I Sundhedsstyrelsens prognose antages det, at 95 procent af uddannelsesforløbene i 2015-2020 bliver besat. I 2021 forventes 98 procent af forløbene besat, mens der fra 2022 og frem forventes 100 procent besat.
”Denne optimisme i forhold til graden af besatte uddannelsesforløb er ikke realistisk”, hedder det i analysen.
PLO hæfter sig ved, at selv i de allermest positive år, hvor der har været 3-4 gange så mange ansøgere til specialet, som der er stillinger, har andelen af besatte uddannelsesforløb ikke været højere end 90-95 procent. Og at kun 80 procent af forløbene blev besat i årene 2015-2017.
”Dette skyldes, at almen medicin er den eneste speciallægeuddannelse, der har uddannelsesforløb, hvor alle dele er placeret langt væk fra universitetsbyerne og de store hospitaler”, fremgår det af analysen.
I PLO’s prognose er der kalkuleret med, at ikke alle, der bliver færdige som almenmedicinere, vælger at arbejde som praktiserende læger. En tidligere undersøgelse har dokumenteret, at det er gældende for ni procent af almenmedicinere under 45 år.
Rekrutteringen begynder på studiet
Analysen slår også på tromme for, at almen medicin allerede skal løftes på medicinstudiet.
De studerendes klinikophold på sygehusene skal suppleres med tidligere og længere ophold i almen praksis. Rationalet er, at jo mere klinik i almen praksis, der er på lægestudiet, jo højere andel af de studerende vil vælge specialet almen medicin.
”Med udviklingen i sundhedsvæsenet, hvor flere patienter i fremtiden skal håndteres af egen læge, bør lægeuddannelsen i højere grad fokusere på håndteringen af multisygdom og relativt raske patienter med kroniske sygdomme i en primærsektor, der sikrer kontakt og bygger bro mellem mange dele af sundhedsvæsenet”, hedder det i analysen.
Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen udtaler på baggrund af behovsanalysen til Radioavisen på P1, at ”det er meget alvorligt”, og at regeringen, når det kommer til uddannelsesstillinger, ”ikke har droslet op, som er nødvendigt”.
De Konservatives sundhedsordfører Mette Abildgaard er også venligt stemt over for budskabet i PLO’s analyse. Til Ugeskrift for Læger siger hun:
”Dybest set er jeg enig med PLO i, at at vi skal have de uddannelsespladser, der er brug for. De 30 ekstrapladser, som var en del af regeringens udspil i juni, udgør en relativt stor stigning. Og vi mangler at høste erfaringer fra de mange initiativer, der indgik i udspillet. Men jeg er åben for at diskutere, om der er brug for endnu flere uddannelsespladser”.
Ikke fagforeningssnak
På Twitter har PLO's formand Christian Freitag kommenteret organisationens analyse.
Hvor mange praktiserende læger er der behov for i 2030?
"Et estimat vil jo altid være et estimat, men det er vel bedre end slet ikke at forholde sig til behovet. Dejligt, hvis der kunne komme andre bud efter sommerferien”.
Over for Ugeskriftet uddyber han:
”Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke fra centralt hold forholder sig til efterspørgslen på lægeområdet i almindelighed og behovet for praksislæger i særdeleshed.
Hvor skal vi være 15-20 år ude i fremtiden – det må vi have nogle bud på. Prognoser kan vi alle sammen lave, men hvis vi ønsker at præge udviklingen, så er det behovsanalyser, vi har brug for, og det er det, vi har forsøgt at lave. Så kan man selvfølgelig skyde os i skoene, at vi jo har en klar interesse i, at vi bliver flere praktiserende læger. Det er dog min oplevelse, at der er stor politisk enighed om dette i hele den sundhedspolitiske verden. Så med vores analyse vil vi opfordre politikerne både centralt og lokalt til at forholde sig til behovet for praksislæger”.
Det er et antal svarende til knap halvdelen af den nuværende bestand af praktiserende læger, I vil have uddannet inden for de kommende 12 år – det er mange?
”Ja, og spørgsmålet er, om vi kan nå det, og om vi har kapacitet til at uddanne så mange. Det er nok lige på kanten af vores formåen. Men det ændrer ikke ved, at det er behovet, som vi ser det”.
Ét er at oprette 100 ekstra uddannelsespladser hvert år over en syvårig periode. Noget andet er at få dem besat?
”Alle erfaringer siger, at når man skruer op for et speciale, så resulterer det i flere ansøgere. Jeg tror, at den bevågenhed, der for tiden udvises over for almen praksis og vores speciale, vil få flere studerende og unge læger til at overveje og blive tiltrukket af almen medicin.
Det er et speciale, der er spændende i hele lægelivet. Du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og det meste af arbejdet foregår i dagtiden”, slutter Christian Freitag.
Læs også:
Rekrutteringen til almen medicin begynder på studiet
Et helt rigtigt signal: Vi skal have flere praktiserende læger
Meget mere ekstrapersonale skal aflaste praktiserende læger
