Skip to main content

Brug for mere viden om forebyggelse

Formand for Lægeforeningen Jens Winther Jensen

9. maj 2007
2 min.

Forebyggelse og folkesundhed står højt på den sundhedspolitiske dagsorden her, hvor indsatsen er på vej til at blive kommunernes ansvar. Samtidig er der ved at ske et skift i opfattelsen af, hvordan forebyggelsen skal foregå i praksis.

De store oplysningskampagners tid er slut, og forsøgene på at påvirke den kollektive samvittighed svinger nu over mod individet. Borgerne skal selv tage mere ansvar for deres eget helbred og gøre noget aktivt for at leve sundt.

Det offentlige skal til gengæld stille rådgivning og tilbud til rådighed, der understøtter en sundere livsstil, når der er brug for det. Det er oplagt, at lægen har en central rolle som rådgiver i denne forbindelse. Derfor skal vi skaffe os mere viden om, hvad der virker. Vi må erkende, at der stadig mangler viden om, hvordan vi får borgerne til at følge de gode råd. I forbindelse med, at kommunerne overtager ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, har DSI sammenfattet den eksisterende viden om forebyggelsesindsatsens virkninger og økonomiske konsekvenser. Den viser, at der er en dokumenteret positiv effekt af forebyggelsesindsats rettet mod rygning og fald i hjemmet. Men for de øvrige områder: alkoholforbrug, fysisk aktivitet, kost og svær overvægt er der ikke fundet nogen dokumenterbar effekt.

Det bliver en central opgave for kommunerne i de kommende år at skaffe sig viden, så der bliver evidens bag forebyggelsesindsatsen. Derfor må kommunerne med i evalueringskulturerne i sundhedsvæsenet. For at sikre sammenhængen skal kommunerne med i arbejdet omkring patientsikkerheden, MTV, Sundhed.dk og ikke mindst arbejdet omkring IKAS og den danske kvalitetsmodel. Holdningsændringen omkring forebyggelse støttes af en stigende politisk erkendelse af, hvor meget de store folkesygdomme fylder i det samlede sundhedsvæsen, og samtidig en erkendelse af, at den hidtidige forebyggelsesindsats ikke har været særlig effektiv.