Mens brugerbetalingen generelt falder, stiger den politiske interesse for den. Lægeforeningen er ikke imod en gennemgang for at vurdere fordelingen af egenbetalingen, men primærsektoren bør være gebyrfri.
Mens politikerne - igen - diskuterer brugerbetaling op til Folketingsvalget, som skal finde sted senest i midten af september, viser tallene, at danskerne bruger færre og færre penge på egenbetaling i sundhedsvæsenet.
En dansk husstands gennemsnitlige årlige brugerbetaling for sundhedsydelser er faldet med 1.172 kroner over ti år. Nemlig målt mellem 2002, hvor posten var på 8.038 kr., og 2013, hvor den var faldet til 6.866 kr.
Så langt de største poster er medicin og tandlægebesøg, men siden 2005 har de to posters tyngde forskudt sig, så tandlægebesøgene i slutningen af perioden belastede mere end medicinen. Der er her tale om den medicin, borgerne får ordineret i primærsektoren - eller køber i håndkøb - idet der ikke er brugebetaling på hospitalsmedicin.
"Der er flere lægemidler, der løbende går af patent, og vi har en ret effektiv generisk konkurrence, der gør, at medicinen bliver billigere", siger cand. oecon., ph.d. Christian Kronborg, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet.
Det er naturligvis vigtigt, at vi finansierer vores sundhedsvæsen, og det er ikke realistisk, at vi kommer helt væk fra brugerbetaling, men fra mit synspunkt bør den ikke øges. Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen
Han peger dog på, at stigningen i perioden frem til 2005 kan skyldes særlige forhold.
"Vi får en omlægning af vores medicintilskudssystem i 2000, og i 2003 gik vi over til at opdatere tilskudspriserne hver 14. dag i stedet for hvert halve år. Det kan godt have spillet ind i den efterfølgende periode. I 2005 blev det desuden prisen på de billigste generika, der blev referenceprisen og ikke en sammenligning med udlandet, og det kan også have spillet en rolle", siger han.
Som økonom kan Christian Kronborg sagtens se fordele ved brugerbetaling, men der er en pris at betale.
"Når man tænker brugerbetaling, skal man tænke lidt forsikringsagtigt. Det er bedst at anvende brugerbetaling der, hvor der er en vis sikkerhed for, at man bruger ydelsen. Det kunne f.eks. være sådan noget som regelmæssige konsultationer hos tandlægen. Men der kan så være andre hensyn at tage", siger han.
"Den forskning, der er lavet om brugerbetaling, viser, at der er både nødvendige og de ikke-nødvendige henvendelser, som falder bort. Det har man også set internationalt. Og vi så det i 1984, hvor der var konflikt på lægeområdet og en tre måneders periode, hvor der var brugerbetaling (på besøg hos praktiserende læge, red.) Det var småting såvel som mere alvorlige ting, der faldt. Man skal dog huske på, når man ser de studier, at det er den kortsigtede effekt, der er evalueret. Inden for andre typer varer, hvor man studerer priser, ser man nok en kraftig effekt på kort sigt (af en højere pris, red.), men efterhånden som man lærer at leve med det, så vil forbruget stige igen".
Den tankegang kan for så vidt forklare, hvorfor der ikke er større folkelige protester mod at betale hos tandlægen - befolkningen har vænnet sig til den. Men inden for sundhedsvæsenet kan selv kortsigtede effekter selvsagt have alvorlige konsekvenser for borgerne.
Ikke mindst den sammenhæng gør, at der fra lægeside er kraftig modstand mod brugerbetaling på f.eks. besøg hos praktiserende læge og vagtlæge, som er det område, der tiltrækker mest politisk interesse.
"Vi er ikke fremmede for, at man kigger på brugerbetaling. Hvis man startede forfra, kan det godt være, at man ville designe den helt anderledes", siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, med henvisning til, at tandlægeområdet er kraftigt gebyrbelagt, mens andre områder som f.eks. hospitalerne er rent skattefinansierede.
"Men primærsektoren er det absolut dårligste sted at lægge afgifter. Det er den billigste del af sundhedsvæsenet og der, hvor man går hen for at få en vurdering - og blive opfordret til at gå hen - hvis man har en bekymring", siger han.
Ser du gerne brugerbetaling helt afskaffet?
"Det er naturligvis vigtigt, at vi finansierer vores sundhedsvæsen, og det er ikke realistisk, at vi kommer helt væk fra brugerbetaling, men fra mit synspunkt bør den ikke øges. Selv om udgiften falder, er der patienter, der sidst på måneden ikke har råd til medicin, der er nødvendig for dem".
Også selv om Danmark har det laveste niveau i OECD?
"Det synes jeg er godt. Det skal man glæde sig over".
