Brystkræft rammer skævt

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

En ny undersøgelse tegner - endnu en gang - et dystert billede af ligheden i Danmark, når det kommer til sundhed.

Forskere hos Kræftens Bekæmpelse har set på, hvor meget det betyder for overlevelsen, hvordan brystkræftramte kvinder bor, hvilken uddannelse de har, hvor meget de tjener og enkelte andre socioøkonomiske faktorer.

Kort sagt har en patient den bedste chance for overlevelse, hvis hun er veluddannet, tjener godt og bor sammen med en partner i en bolig over 150 m2 - helst en ejerbolig.

»Konklusionen er klar: Kvinder, som har en lang uddannelse, en høj indtægt, et arbejde og ejer en stor bolig har en større chance for at overleve sygdommen sammenlignet med kvinder, som har mindre uddannelse, en lav indtægt, er arbejdsløse og bor i en lille bolig. Den øgede chance for at overleve sygdommen hos de velstillede brystkræftpatienter ligger mellem syv og ti procent«, siger læge og ph.d. Susanne Oksbjerg Dalton fra Kræftens Bekæmpelse i en artikel på foreningens hjemmeside.

Hun har stået i spidsen for undersøgelsen, der omfatter ca. 26.000 kvinder, som fik en brystkræftdiagnose mellem starten af 1983 og udgangen af 1999. Resultaterne er offentliggjort i International Journal of Cancer.

Betydning af levevis

At der er social ulighed i sundhed i Danmark er efterhånden veldokumenteret, og denne undersøgelser føjer sig til bunken. Nogle gange er forskellen blevet søgt forklaret ved, at der er store forskelle i befolkningens levevis, som også hænger sammen med livsvilkårene. Rige lever typisk sundere end fattige. Så måske kan den sociale ulighed skyldes, at fattige kvinder oftere lider af f.eks. diabetes eller hjerte-kar-sygdomme?

Men forskerne fra Kræftens Bekæmpelse har også set på, om det kan have betydning, at patienterne samtidig led af andre ting end brystkræften. Flere sygdomme på en gang spiller da også en rolle. Også her står man dårligere stillet, hvis man hører til på samfundets økonomiske bund. Hvis man har en relativt håndterlig form for brystkræft og samtidig er fattig, er ens risiko for at dø faktisk lige så høj, som hvis ens kræftform var aggressiv, viser undersøgelsen.

Men undersøgelsen viser også, at de komplikationer, som andre sygdomme giver, ikke kan være hele forklaringen på uligheden. For når man sammenligner patienter, som havde samme type brystkræft og derudover led af de samme sygdomme, var uligheden stadig markant.

Hvor 80 pct. af sådanne patienter fra den velstillede del af befolkningen var i live efter ti år, var tallet kun på 65 pct. for fattige kvinder.

»Brystkræft påvirkes ikke kun af livsstil. Der er en grundlæggende ulighed. Det troede vi ellers, at vi var kommet af med«, siger en af medforfatterne til undersøgelsen, overlæge. Ph.d. og dr.med. Christoffer Johansen, som leder afdelingen for psykosocial kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse.

Ulighed mod ulighed

Forskellene stiller spørgsmålstegn ved velfærdssamfundets lighedstankegang.

»Det er alarmerende, at vi på forbilledlig vis har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet men alligevel ikke er i stand til at håndtere uligheden. Det peger på, at lighedsideologien ikke virker«, siger Christoffer Johansen

Skal man bekæmpe den sociale ulighed i sundheden skal man altså snarere behandle patienterne ulige og altså gøre en særlig indsats for de svagest stillede.

»Ideen med samme tilbud til alle brystkræftramte kvinder er ikke fornuftig«, siger Christoffer Johansen.

Det har efter hans mening også betydning for den måde, som læger traditionelt har opfattet sig selv og deres opgaver på.

»Lægerne må nydefinere deres fag og implementere viden om social ulighed og psykologiske behov som en del af en mere integreret behandling af sygdom. Vores undersøgelser illustrerer, at sygdom ikke blot er en biologisk forandring men et socialt fænomen«, siger han.