Med læger fra mere end 21 lande modtager Regionshospital Nordjylland kun ”ganske få” klager over de udenlandske lægers sproglige formåen.
I går spiste Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland, frokost med en nylig rekrutteret portugisisk læge. Samtalen foregik på engelsk.
Faktaboks
”Hun er en virkelig dygtig læge. Men hverken hun, hendes ægtefælle eller to børn, hvoraf den ældste går i 0. klasse, mestrer almindelig hverdagsdansk. Her bliver vi nødt til at gå ind og bevilge noget sprogstøtte - til hele familien. Både af hensyn til familiens integration, men også af hensyn til os selv. Gør vi ikke det, er der stor fare for, at familen rejser hjem, og vi mister hende som læge”, siger Claus Brøckner Nielsen.
Han repræsenterer den ledelse, der i den verserende debat om udenlandske lægers danskkundskaber er udpeget som de ansvarlige for, at læger fra Europa og endnu længere væk mestrer det danske sprog, så kan begå sig på dansk på de danske hospitaler.
Senest har Yngre Lægers formand, Camilla Ratchke, slået fast, at det er ledernes ansvar, at en udenlandsk læge kan begå sig på dansk, inden han eller hun får patientansvar.
Og formand for Regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), har understreget, at det er op til den enkelte leder at sørge for, at sprogkundskaberne er i orden. Er de ikke det, må de bringes i orden, og sker det ikke, må man ty til afskedigelse.
Så vidt er det endnu ikke kommet på regionshospital Hjørring, der er fordelt på fem matrikler på de store nordjyske vidder.
”Vi er et internationalt hospital. Og vi anser det for at være en gevinst, at vi har læger fra mindst 21 nationer. Jo, vi får da klager fra patienter, der ikke forstår, hvad der er blevet sagt, men det forekommer også i forbindelse med danske læger. Dog er det ganske få i forhold til, hvor mange nationaliteter vi har repræsenteret. Vores personale og patienter er rigtig gode til at hjælpe hinanden med de mange accenter - både danske og udenlandske”.
Vi er et internationalt hospital. Og vi anser det for at være en gevinst, at vi har læger fra mindst 21 nationer. Jo, vi får da klager fra patienter, der ikke forstår, hvad der er blevet sagt, men det forekommer også i forbindelse med danske læger. Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland
”Og så tror jeg, at både vores patienter og personale er rummelige – de er taknemmelige for, at udenlandske læger kommer op til os. Mange af dem er virkelig dygtige fagligt og bliver det også til dansk. Men der er meget stor forskel på deres sproglige niveau. Vi har en sydeuropæisk læge, der efter blot et par måneder begik sig på dansk uden problemer. I andre tilfælde må vi supplere med ekstra dansktimer i sprogskolen, her på hospitalet eller privat. Vores klinikchefer og ledende overlæger er superskarpe på at spotte dem, for hvem det halter. Og vi har sagt til dem, at budgettet ikke skal være en forhindring for at købe en sproglærer – vi vil være sikre på, at de kan begå sig sprogligt, når de møder patienterne”, siger Claus Brøckner Nielsen.
Når hospitalet rekrutterer via internationale rekrutteringsbureauer, er undervisning i dansk på en sprogskole, i f.eks. Ungarn, en del af pakken.
”Men vi trækker dem hurtigt ud af de sprogskoler, hvor de sidder sammen med ingeniører og tilsvarende faggrupper. Det er ikke godt nok til os. Det er ikke tilstrækkelig målrettet ’hospitalsdansk’. Det, der batter, er, når de kommunale sprogskolers folk eller vores egne konsulenter tager dem i skole her på hospitalet, hvor også kollegerne er gode til at give sidemandsundervisning i den praktiske hverdag”, siger Claus Brøckner Nielsen.
Det aktuelle fokus på udenlandske lægers sprogkundskaber skyldes en række artikler i JydskeVestkysten, hvor patienter, pårørende og sundhedspersonale har givet udtryk for, at flere af sygehusets mange udenlandske læger har svært ved at begå sig på dansk. Bl.a. er det kommet frem, at de belaster det danske sundhedspersonale, som har rettet henvendelse til sygehusets ledelse, der nu vil indersøge problemets omfang.
Socialdemokratiet har på den baggrund kaldt sundhedsministeren i samråd, bl.a. for at få svar på, om sundhedsvæsenet i tilstrækkelig grad løfter forpligtelsen til at sørge for, at udenlandske læger får den nødvendige sprogundervisning.
