Bygningsinspektion I søjlehuset

»Lægeforeningens struktur må laves radikalt om«, lød det klart fra FAYL-formand Erik Jylling i Ugeskriftet nummer 35. I nummer 36 fulgte formændene for P.L.O., Jørgen Lassen, og FAS, Karsten Nielsen, op med mildere toner under overskriften »Ja til en åben og fordomsfri strukturdebat«.

I dette nummer 37 af Ugeskriftet har vi forhørt os i lægekredsforeningerne om behovet for ny glans på søjlerne - eller helt nye bærende elementer i fælleshuset - og har fået meget forskellige bud fra både traditionalister og fornyere, men begge grupperinger er enige om, at »noget« må der ske.

Debatten om ny struktur blev for alvor skudt i gang på årets Lægemøde i Herning, hvor repræ-sentantskabet opfordrede hovedbestyrelsen til at gennemføre en analyse af, hvordan man ved at styrke Lægeforeningens decentrale struktur kan sikre og forbedre servicen over for medlemmerne.

Som led i analysearbejdet har hovedbestyrelsen bedt lægekredsforeningerne komme med forslag til fremtidige arbejdsopgaver og hvordan disse bedst kan løses, lokalt eller centralt.

Umiddelbart tegner der sig to tendenser efter at have spurgt en række lægekredsforeningsformænd, som dog alle understreger at de egentlige drøftelser om strukturen først lige er påbegyndt.

For det første ser der ud til om ikke at blive en sammensmeltning af lægekredsforeninger inden for en region, så i hvert fald udvidet samarbejde lægekredsforeningerne imellem. Det kunne fx ende med at blive tre lægekredsforeninger fordelt på de tre nuværende samarbejdsregioner mellem amterne, nord, syd og øst, eller antallet af lægekredsforeninger ville følge det antal regioner, som måtte blive resultatet af en forestående kommunalreform.

Det andet gennemgående træk er, at forhandlingerne om Ny Løn, som flere og flere lægegrupper bliver omfattet af, alt andet lige kræver mere bistand fra de lokale sekretariater med ansættelse af blandt andet akademisk personale til følge.

Tungt med konsensus

Anne Marie Ulrik, lægekredsforeningsformand i Fyns Amt, må betragtes som hørende til fornyerne.

»Det ville undre mig meget om ikke man kunne finde en eller anden rationaliseringsgevinst ved Lægeforeningen, som både er en standsforening og en fagforening, men det er svært at pille ved, for der er nogen, der hænger sig meget i traditionerne og sidder på magtbaser, som de vil forsvare.

Jeg er forholdsvis ny i lægepolitiske sammenhænge, og har oplevet noget af det samme bureaukrati i Lægeforeningen, som jeg ser i min amtslige organisation, i sygehusvæsenet. Det er også vigtigt at man skal følge både de skrevne og de uskrevne regler, og det gør det hele noget tungt. Alene det at skulle markere sin værdighed som lægekredsforeningsformand ved at bære en kæde, får foreningen til at virke gammeldags, logeagtig«, nævner hun.

Anne Marie Ulrik synes også, at samarbejdet mellem de tre søjler kan være unødigt trægt, fordi der altid skal være konsensus.

»Jeg var med i arbejdsgruppen om lægekultur og kollegialitet, og der skulle absolut være konsensus frem for markering af forskellige holdninger. Men vi burde kunne udtrykke forskellige holdninger og samtidig leve i samme hus«, siger hun.

På spørgsmålet om hun ser en risiko for sprægning af Lægeforeningen, svarer hun, at det ikke nødvendigvis er en risiko, men en mulighed, hvis konklusionen på strukturarbejdet bliver, at sprængning af søjlerne alt i alt er den bedste vej frem for Lægeforeningen.

Anne Marie Ulrik er ikke afvisende over for tanken om at lave storlægekredsforeninger som følger rammerne for amternes tre uddannelsesregioner. Men hun bemærker, at en af lægekredsforeningens væsentligste opgaver som interkollegialt og socialt kontaktforum for de lokale læger vil blive vanskeliggjort i regionalt regi, selv om udviklingen inden for it sandsynligvis vil gøre problemet mindre.

Lægekredsforeningsformand Leif K. Christensen, Nordjyllands Amt, afviser muligheden for tre lægeregionsforeninger, for så kommer medlemmerne for langt fra hinanden.

»Man skal være varsom med at hælde noget over bord bare fordi det er ved at blive gammelt, for det lokale sammenhold mellem læger er ikke bare noget man reetablerer fra mandag til fredag igen. Jeg ser især lægekredsforeningsarbejdet som en lægesocial netværksfunktion, og her i provinsen har vi tæt kontakt til hinanden og en god stemning«, siger Leif K. Christensen, som dog mener, at samarbejde på tværs af de nuværende amts-grænser for lægekredsforeningerne allerede eksisterer og nok skal udvides fremover.

Han kunne godt forestille sig, at man måske delte Lægeforeningen op i offentlige og private læger. Fx har FAPS'erne og P.L.O.erne på mange måder fælles vilkår, nævner han, men advarer samtidig imod tanken, for en forening skal alligevel være af en vis størrelse, for at der er slagkraft i den. Da fx den gamle tandlægeforening blev opdelt i en privat og en offentlig del, var det ikke en god ide, for der blev for få til at bære byrderne, bemærker han.

Det svære kontingent

Søren C. Madsen, lægekredsforeningsformand i Ribe Amt, vil også beholde lægekredsforeningerne, som de er p.t. med enkelte delområder med andre lægekredsforeninger, og her nævner han fabrikation af de lokale lægeblade og efteruddannelsen som en mulig fælles opgave.

Efter hans mening er der presserende behov for at styrke sekretariatsbetjeningen lokalt, fordi det »er nødvendigt at være oppe på dupperne med hensyn til forhandlinger efter Ny Løn-systemet«. Søren C. Madsen understreger, som det i øvrigt også står i kommissoriet for strukturarbejdet, at det samlede kontingent ikke må forøges.

»Hvis der skal flyttes en funktion fra ét sted til et andet, skal pengene følge med«, nævner han.

Her er Leif K. Christensen dog mere large. Han bemærker, at kontingentet i Nordjylland ikke er steget siden 1986, og »vi kommer nok snart til det«.

Lars Clausen, lægekredsforeningsformand i Storstrøms Amt, er heller ikke afvisende over for en kontingentforhøjelse, for at få løst problemet med bedre support lokalt i forbindelse med de decentrale lønforhandlinger.

»Forudsætningen for, at decentraliseringen bliver en succes, er, at de lokale sekretariater er i stand til at yde den rette hjælp, for lokalkendskabet kommer til at spille en afgørende rolle med hensyn til forhandlinger om løn og ansættelsesforhold. Men vi kan ikke undvære den centrale del af foreningen, hvor ekspertviden om overordnede juridiske og andre emner passende kan placeres«, udtaler Lars Clausen.

Han vurderer, at vi inden for fire år vil se en kommunalreform med regioner i stedet for amter, og at lægekredsforeningerne uvægerligt kommer til at følge det spor, selv om der er risiko for, at det vil komme til at gå ud over de interkollegiale og sociale relationer.

Foreningens søjler mener han ikke vil blive grundlæggende forandret. Dog tilføjer han, at de måske vil få endnu større magt i forhold til paraplyforeningen Lægeforeningen, fordi det øgede decentrale arbejde med løn og arbejdsvilkår er forankret i søjlerne.