Skip to main content

Cand.syg

Formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen

26. sep. 2011
3 min.

I Hannover går patienter på universitetet. Ikke for at genopfriske gamle fag, men for at blive bedre til at være netop patienter. Det kan lyde lettere overgearet, men ideen er at ruste dem til bedre at klare måske mange år med sygdom. Kursisterne kan gå til forelæsninger om konkrete sygdomme, men også lære, hvordan de bedst søger information på internettet.

Det tyske eksempel er ikke enestående. Globalt oplever sundhedsvæsenet, at der bliver flere og flere meget velinformerede patienter. De kan stille fagligt relevante spørgsmål til sygdom og behandling og har en forventning om at blive inddraget i beslutninger. Patient empowerment er den internationale betegnelse for tendensen, som har sine rødder i USA, og som uundgåeligt breder sig i andre velhavende samfund med et voksende antal patienter med kroniske sygdomme, et højt uddannelsesniveau og nye muligheder inden for sundheds-it.

En risiko ved den udvikling er, at de stærke patienter i stigende grad vil opfatte læger som leverandører af ydelser, som de kritisk kan vælge imellem. Ligesom når de vælger varer i supermarkedet. Det kan devaluere det særlige forhold, der bør være mellem læge og patient, og som er baseret på gensidig respekt - også for lægens faglighed.

Men jeg er overbevist om, at risikoen er lille. Tværtimod er der gode muligheder for, at de resurser, som de stærke patienter uomtvisteligt har, kan komme dem og hele sundhedsvæsenet til gavn.

Patienter, som har et godt kendskab til deres sygdom, vil være mere opmærksomme, hvis de pludselig får atypiske symptomer. De er opmærksomme på, hvis sygeplejersken ved et uheld vil give dem et andet lægemiddel end det, som de fik dagen før. De værdsætter den frihed i dagligdagen, som det giver, at de selv kan monitorere blodtryk eller blodsukkerkoncentration.

På den måde kan velinformerede og aktive patienter bidrage til større engagement i behandlingen og bedre patientsikkerhed. Det er baggrunden for, at Lægeforeningen nu via Dansk Selskab for Patientsikkerhed går aktivt ind i arbejdet med patientinvolvering, som er emnet på en stor konference for hele sundhedsvæsenet i november. Vi vil gerne bidrage til at skabe rammer, som både sikrer den sundhedsfaglige kvalitet i behandlingen og respekterer patienters behov for at blive inddraget.

På dansk bruges ord som patientinddragelse og patientinvolvering. De er mere blodfattige end patient empowerment, som giver begrebet kraft. På amerikansk ligger der nemlig den ekstra betydning i ordet, at patienterne oplever at få større magt over deres eget liv gennem viden og engagement. Det aspekt skal man ikke underkende.

Men det er også vigtigt at huske, at patient empowerment ikke er en mulighed for alle patienter. Nogle er for syge. Andre har ikke det intellektuelle eller mentale overskud, som det kræver at sætte sig ind i ofte komplicerede problemstillinger. Og atter andre oplever, at de ikke længere magter at være stærke og tage ansvar. Dem skal vi som læger være meget opmærksomme på. De svageste patienter må ikke skubbes til side, når andre får nye kompetencer.