Carpe diem

I de kommende år vil de nye regioner investere milliarder i nyt sygehusbyggeri. De patienter, der skal behandles på disse sygehuse, vil stille nye krav til læger og sygeplejersker. Hvor sygehusene tidligere havde patienterne indlagt i længere perioder, er det nu ofte på ganske få døgn, at selv komplicerede indgreb bliver gennemført. Den danske befolkning bevæger sig i stigende grad i retning af at leve med kroniske sygdomme, der i perioder kræver ny eller justering af den givne behandling. I dag omfatter vores samfund mere end 750.000 voksne danskere, der har været i behandling for kræft, hjerte-kar-sygdomme eller sukkersyge. Dette tal vil stige hurtigt. Der bliver behov for nye faciliteter for at imødekomme de problemer, som langtidsoverleverne vil præsentere.

Der er også et kronisk og aldrig tilgodeset behov for, at det lægelige paradigme forandrer sig til i højere grad at forholde sig til de psykologiske og sociale problemer, som kronisk sygdom skaber. Under forudsætning af, at sygdom både er en biologisk, objektiv kendsgerning og en psykologisk og social begivenhed for den enkelte og familien, må lægefaget rejse og gennemføre en debat, der forholder sig til behovet for en nyorientering i, hvordan behandling tilrettelægges.

Ucharmerende og kolde

Dette nødvendige brud kan ikke ske inden for de rammer, som rent fysisk er skabt i vores nuværende hospitalsbyggeri. Det er næsten umuligt at forandre de tilbud og den måde, hvorpå det lægelige arbejde bliver udført, hvis ikke der sker et brud med de herskende opfattelser af, hvordan et hospital rent arkitektonisk er udformet.

I dag bygger vi hospitaler med entreprenører og arkitekter, der har vundet opgaven i priskonkurrencen, og resultatet er derefter. Rummene er ligegyldige, ucharmerende eller kolde, som regel uden kunst på væggen, møblementet er trøsteløst, i loftet hænger lysstofrør, hvis kolde lys fremhæver den fysisk svækkede persons blege fremtræden, der er frit udsyn til en uendelig række af aluminiumsprofiler, gråt linoleum, plast, rør og installationer, mens gulve og vægge gør sit til at skyde mennesket fra sig.

Der er ikke gode rum at være i, til at møde andre patienter, rum til at møde sin familie, komme oven på i, en biograf, et bibliotek, en fitness-sal, et tilbud om gymnastik, svømmehal, en billardstue en internetcafe, en restaurant, der tilbereder mad, som ligner den, lægen kan lide lørdag aften - alt leder man forgæves efter. Få læger, om nogen, ville invitere deres date eller ægtefælle på middag i en hospitalskantine. Man kan sammenfattende om dansk hospitalsarkitektur sige, at den æstetiske organisering og udførelse i sig selv virker direkte imod hensigten: at gøre patienten rask og klar til at indgå i samfundslivet. En engelsk undersøgelse dokumenterer, at man alene ved at øge den arkitektoniske kvalitet i en række sengeafsnit har kunnet reducere indlæggelsestiden for psykiatriske patienter med 14% og for somatiske patienter med 21%!

Absolut ringe arbejdsmiljø

Det siger sig selv, at skal patienten selv tage et ansvar for at forandre sin daglige livsstil eller forholde sig proaktivt til sin angst eller depressive tanker, er det nødvendigt, at sygehusets fysiske fremtræden ikke alene understøtter et sådant overskud men helst målrettet inspirerer hertil.

Samtidig er de fysiske rammer i sygehusvæsenet blandt de landets absolut ringeste arbejdsmiljøer. Der er ikke taget hensyn til, at der skal arbejde mennesker i de maskerede lagerhaller, som moderne hospitaler mest af alt kan sammenlignes med. Lægeforeningen og Dansk Sygepleje Råd er tilsyneladende komplet uinteresseret i at bidrage til en debat om de fysiske rammer for deres medlemmers virke, og tavsheden fra vore organisationer er unægtelig skræmmende. Der kommer ingen krav om kvalitet fra de to toneangivende fagforeninger; vi hører kun om, at lønkrav og arbejdsvilkår i snævreste forstand finder vej til forhandlingsbordet. Men sygehusejerne er sandsynligvis interesseret i at kunne bemande de nye hospitaler bedst muligt, så det er nu, at der skal stilles krav om de fysiske rammers udformning, så de kan tilgodese medarbejdernes berettigede krav til et godt og sundt og dermed produktivt arbejdsmiljø. Enhver ønsker sig jo at blive behandlet af optimalt fungerende læger og sygeplejerske.

Derfor skal Lægeforeningen tage handsken op. Der er store perspektiver i at gentænke fremtidens hospital og gennemføre de nye byggerier i den velkendte danske arkitektoniske verdensklasse - intet mindre. Det skal være gode og smukke rum, der i sig selv understøtter behandlingen. Carpe diem!

christof@cancer.dk