Skip to main content

Elev på Team Danmark-godkendt uddannelse og jysk mesterskab som kunstskøjteløber, da hun gik i gymnasiet. Nu læge og vinder af talentlegat som lovende forsker i fertilitetsbehandling:

»Ja talentpleje, det ved jeg en hel masse om«, griner den nu 34-årige ph.d.-studerende, der dog har droppet spring og piruetter til fordel for mikroskoper og videnskab.

»Det var nødvendigt. Jeg trænede skøjteløb 15-20 timer om ugen. Det var uforeneligt med universitetet«, forklarer hun og understreger dermed den målrettethed, der sløjfer hendes fortid og nutid sammen.

Kirstine Kirkegaard har netop fået overrakt 50.000 kr. som vinder af Fogh-Nielsens Legat 2013. Hæderen fik hun ved festmiddagen på årets ph.d.-dag på Aarhus Universitet, efter at hun - med noget våde håndflader på sit manuskript - havde guidet et fyldt auditorium igennem sine forskningsresultater i et kort komprimeret foredrag tidligere på dagen:

»Jeg har ellers talt for 3.000 mennesker på den europæiske fertilitetskongres uden at være særlig nervøs. Men forskellen er nok, at der sad en masse af mine venner i salen i dag«.

FORPLIGTELSEN OVER FOR DE BARNLØSE

Kirstine Kirkegaards nu prisbelønnede arbejde finder sted på Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor hun forsker på æg udtaget fra barnløse kvinder, der har været stimuleret med hormoner til at producere mange æg. Disse æg har Kirstine Kirkegaard studeret via æggenes dyrkningsmedier, i biopsier og på fotos fra et såkaldt embryoskop, der tager billeder af de kunstigt befrugtede æg under deres deling døgnet igennem.

Billederne og biopsierne bliver således taget, inden kvinderne får lagt de befrugtede æg op i livmoderen med henblik på at blive gravide. Godt 30 års fertilitetsbehandling og mange kvindeskæbner har dog vist, at kun få af de kunstigt befrugtede æg har potentiale til at ende som sprællende raske spædbørn:

»Derfor synes jeg, vi har en stor forpligtelse over for de barnløse par til at passe bedst muligt på æggene uden for livmoderen og til at vælge de æg, der har den bedste graviditetschance«, forklarer Kirstine Kirkegaard om sin motivation.

Som forsker og skribent af foreløbig fire videnskabelige artikler har hun blandt andet været med til at vise:

  • At ilttrykket under dyrkning af æg påvirker æggenes delingshastighed og udvikling især i de første tre dage efter befrugtning

  • At det befrugtede æg får sin deling forsinket af at få udtaget en biopsi, men heldigvis kun kortvarigt

  • At stofskiftet varierer i kvindens æg, men at variationen ikke kan bruges til at udpege hendes »vinderæg« med den største graviditetschance.

  • At genudtrykket i »vinderæg«, der giver graviditet, er anderledes end i »taberæg«, der ikke får et barn til at vokse frem i kvinden.

Når og hvis forskere finder en metode til at vælge »vinderægget« og opnå et rask barn på blot én fertilitetsbehandling, kan barnløse par slippe for mange psykisk og fysisk belastende og måske forgæves graviditetsforsøg med hormonstimulering. Desuden undgår mødre og børn undfanget ved kunstig befrugtning den helbredsrisiko, som tvillinge- og trillingefødsler giver i dag. Alt i alt vil samfundet dermed også kunne spare penge:

»Det er dog mest de barnløse par, jeg tænker på. Og så får jeg jo selv en stor tilfredsstillelse, når jeg forsker. Jeg synes simpelthen, det er regelret spændende. Jeg er en cellenørd«, forklarer Kirstine Kirkegaard med både smil og overbevisning i sine øjne.