Skip to main content

Central forskningsenhed for almen praksis i København 25 år

Speciallæge Klaus Witt. E-mail: k.witt@gpmed.ku.dk. Praktiserende læge Lotte Hvas. E-mail: lotte.hvas@dadlnet.dk, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet

1. nov. 2005
3 min.

»Forskningsenheden« i daglig tale, er efterhånden blevet voksen og er med til at sætte dagsordenen i sundhedsvæsenet.

Ved et jubilæumssymposium, hvor mange af enhedens aktive forskere fremlagde deres forskningsresultater, fremgik det tydeligt, at der var noget at være stolt over. I et spænd, der strakte sig fra filosofiske overvejelser om den praktiserende læges rolle i dagens sundhedsvæsen, til en dugfrisk artikel, der pryder forsiden af det aktuelle BMJ, kunne fødselsdagsgæsterne ved selvsyn opleve almen medicinsk forsknings succeshistorie.

På 25 år er det lykkedes for almen praksis at opbygge stærke, regionale forskningsmiljøer med over 100 forskere i Købehavn, i Odense og Århus.

I de sidste ti år er der samtidig sket en udvikling decentralt i amterne, og der er kommet et godt netværk mellem de centrale og de decentrale miljøer.

Symposiets overordnede tema var »Den praktiserende læge har ordet«. Men som forskningsleder Hanne Hollnagel indledte med at udtale, det betyder ikke, at man tager ordet fra patienten i konsultationen, der skal de praktiserende læger naturligvis fortsætte med at arbejde patientcentreret, nej - at »den praktiserende læge har ordet« skal ses i forhold til alle aktører i det danske sundhedsvæsen: Politikere, ministerier med embedsmænd, andre specialer, lægemiddelindustri, journali-ster, patientforeninger.

Det fælles budskab var, at det er de praktiserende læger selv, som ved, hvor skoen trykker, og at der ikke kan laves fornuftige ændringer, uden at man tager udgangspunkt i virkeligheden i almen praksis, i konsultationerne og de praktiserende lægers erfaringer.

Selv om P.L.O.s holdningsenquete viser, at 56% af de praktiserende læger synes, at arbejdsmængden er for stor, tales der alligevel om mange nye opgaver til almen praksis, fra screeningsinformation til livsstilsrådgivning. Forslag der oftest er stillet af andre specialer, ministerier eller foreninger.

De nye udfordringer i almen praksis, som forskerne tog op, var bl.a. systematisk forebyggelse af alkoholoverforbrug. Anders Beich, der stod for den nyligt publicerede BMJ-artikel, fortalte, at screening med henblik på alkoholforbrug vha. spørgeskema i venteværelset samt en kort intervention over for dem, der havde et overforbrug, ikke kan anbefales. De praktiserende læger, der deltog i undersøgelsen, fandt programmet ressourcekrævende, det tog meget tid og forstyrrede konsultationerne. Anders Beichs pointe var, at brugerne skal ind i forskningsprojekterne meget tidligere, og at de selv skal være med til at udvikle de redskaber, de senere bliver bedt om at bruge.

De følgende indlæg berørte bl.a. kliniske vejledninger, konsultationer med indvandrerpatienter og lægen som underviser.

Fremtiden for forskningsenheden ser ikke kedelig ud, og der er fuld gang i aktiviteterne. Der afholdes kurser i kritisk litteraturlæsning og forskningstræningskurser for praktiserende læger. Den store udfordring bliver snart at indføre 3-måneders forskningstræning i specialeuddannelsen.

Til slut gjorde forskningsenheden opmærksom på, at det er meget let at få en »forskersnusedag«, hvis man har lyst til at gå i dybden med et emne. Man får hilst på alle på forskningsenheden, får snuset til miljøet og diskuteret egne tanker og ideer. Man skal blot ringe ind og aftale en dag.