Content area

|
|

Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) - Resumé af årsrapport 2020

Årsrapporten 2020 viser, at kvaliteten af de regionale indsatser for børn med cerebral parese er god, og at de kommunale indsatser fastholder forrige års niveau. Dette er særdeles positivt set i lyset af COVID-19-pandemiens restriktioner i 2020.
Forfatter(e)

Christina E. Høi-Hansen (formand), Helle Maegaard Siggaard (næstformand), Mette Johansen (National koordinator), Ulrike Dunkhase-Heinl, Christina Esmann Fonvig, Helle Snefstrup Poulsen, Line Kjeldgaard Poulsen, Gija Rackauskaite, Jeanette Kristensen, Louise Bolvig Laursen, , Mogens Wiederholt, Annette Odby, Andrea Bautz og Anne Mette Falstie-Jensen. Interessekonflikter ingen.

CPOP er nu en velfungerende landsdækkende tværfaglig og tværsektoriel klinisk kvalitetsdatabase, der har forbedret samarbejde på tværs af sektorerne. Dette er lykkedes ved, at CPOP-databasen understøtter et fælles sprog mellem de involverede aktører samt sikrer, at der er kontinuerlig fokus på struktur, standardisering og ensretning af undersøgelser og indsatser til børn og unge med cerebral parese (CP) på tværs af Danmark.

Særligt for denne årsrapport skal fremhæves: i) den høje datakomplethed og ii) 100% opfyldelse af indikator 4 om verificering af diagnosen CP. Gennem årene er der arbejdet ihærdigt på at sikre fuldstændig datakomplethed, således at alle børn klassificeres i forhold til Gross Motor Function Classification System (GMFCS). Denne klassifikation, der beskriver barnets gå-/stå-/siddefunktion, er afgørende for at kunne vurdere børnenes aktuelle behov for yderligere undersøgelser og indsatser i regionalt og kommunalt regi. Det er også særdeles positivt, at alle børn i fireårsalderen i 2020 har fået taget stilling til, om diagnosen er dækkende og fortsat relevant. Dette er af stor klinisk betydning, idet nogle børn vokser fra deres symptomer og bedres til at have normal motorisk udvikling, mens andre børn kan vise tegn på fremadskridende neurologisk sygdom. Den komplette målopfyldelse tilskrives blandt andet en effektiv koordinering mellem de regionale koordinatorer og neuropædiatere, som sikrer fyldestgørende oplysninger af, hvilke børn der skal forblive i CPOP under opvæksten.

Det er afgørende i arbejdet med at sikre ensartet høj kvalitet i hele landet, at den enkelte kommune igangsætter initiativer i forhold til at løfte kvaliteten på de indikatorer, hvor kommunen ikke lever op til standarden. Det anerkendes, at flere kommuner opfylder standarderne, hvilket viser, at det er muligt at opnå høj kvalitet uanset kommunens størrelse. Dette er illustreret i figuren, der viser opfyldelsen af indikator 2 og indikator 3 i alle landets kommuner. Baseret på erfaringerne i regionalt regi samt i kommuner med høj kvalitet vurderes det, at øget fokus på kommunal sundhedsfaglig koordinering og ledelse af CPOP vil kunne løfte kvaliteten i kommuner med lav målopfyldelse.

Der arbejdes løbende med udvikling af CPOP. Ud over ønsket om nye registreringer i CPOP, fx af familier, der takker nej til indsatser, er der fokus på, at CP er en livslang tilstand, som rækker ud over opfølgningsprogrammets nuværende aldersbegrænsning på 15 år. Det er et ønske, at CPOP i fremtiden også bidrager til bedre overgang til voksenlivet, hvor personer med CP ikke har noget regionalt eller kommunalt tilbud om målrettet opfølgning på trods af et livslangt handicap.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Viden­center og styregruppen for CPOP. Årsrapporten er auditeret af CPOP-styregruppe samt har været i høring i samtlige kommuner og regioner.

Hele rapporten kan læses på sundhed.dk

Right side

af Toke Seierøe Barfod | 28/10
1 Kommentar
af Ditte Damsgaard | 26/10
2 kommentarer
af Jacques Funding | 26/10
1 Kommentar
af Torben Mahneke | 22/10
1 Kommentar
af Henrik Dibbern | 18/10
1 Kommentar
af Jens Langhoff-Roos | 17/10
3 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 16/10
1 Kommentar
af Lars Lindberg Andersen | 15/10
1 Kommentar