Skip to main content

»Civil ulydighed« blandt praktiserende læger

En række praktiserende læger nægter at videregive data om patienterne, som de ellers skal ifølge overenskomsten. Det sker i protest mod et krydspres mellem tavshedspligten, informationspligten over for patienten og pligten til at diagnosekode. PLO satser på en afklaring om dataudnyttelse i forhandlingerne med Danske Regioner, måske allerede ved månedsskiftet.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

21. okt. 2013
6 min.

data For nylig slukkede praktiserende læge Trine Jeppesen på Amager i København for Sentinel – det modul på computeren, som opfanger og samler data om patienterne til brug for kvalitetsudvikling.

Det er ellers ikke, fordi Trine Jeppesen synes, at systemet er dårligt. Faktisk er det et udmærket kvalitetsredskab. Hun trak stikket i protest mod myndighedernes forskelligrettede krav, som hun føler sætter hende og hendes praktiserende lægekolleger i et umuligt dilemma.

»Der er en konflikt i de krav, som vi har nu. Vi skal både leve op til tavshedspligten, informationspligten og kodningspligten. Men hvis patienten ikke giver 100 pct. samtykke til al datadeling og diagnosekodning, så er der en konflikt«, siger hun.

Humlen er, at de data, som modulet opfanger, lander i en database ved navn DAMD (Dansk AlmenMedicinsk Database), som er beregnet til kvalitetsudvikling. Andre end patienten selv og dennes læge kan kun se disse data på aggregeret og anonymt niveau.

Derfor behøver patienterne ikke give informeret samtykke til udlevering af deres data.

Men fra DAMD går der nogle personlige oplysninger videre til e-journalen – den elektroniske patientjournal på sundhed.dk – hvor en række sundhedspersoner har adgang til dem, udover patienterne selv. Nemlig de læger, sygeplejersker, hjemmesygeplejersker m.m., som har en behandlingsrelation til patienten.

Det bør patienterne informeres om og give samtykke til, men Trine Jeppesen er overbevist om, at det sker meget sjældent. Blandt andet fordi informationen til lægerne om denne informationspligt efter hendes mening har været sen og ufuldstændig.

Lægen kan heller ikke blokere for data, hvis patienten siger nej. Vil patienten ikke have disse oplysninger ud på e-journalen, må vedkommende selv henvende sig til regionen for at få dem fjernet. Patienten har heller ikke mulighed for at blokere for videregivelse af visse oplysninger og tillade nogle andre. Begge dele er i Trine Jeppesens optik i karambolage med lægernes tavshedspligt.

Og endelig det tredje »ben« i dilemmaet – forpligtelsen til diagnosekodning, som nu er nedfældet i loven om almen praksis fra i sommer.

Men det kan være svært at stille en entydig, endelig diagnose på basis af måske en enkelt konsultation. Hvad gør man som læge så?

Hvis lægerne koder mere uspecifikt, så udvandes forskningsnytten. Hvis de koder specifikt, risikerer de at stemple patienten med en diagnose, der måske viser sig senere hen at være overdrevet eller forkert, og som vil vandre videre i datasystemerne og bl.a. være tilgængelig for en række andre sundhedspersoner, f.eks. i kommunerne.

»Journalen er nu et dokument, som rigtig mange forskellige mennesker kan få indblik i og bruge som juridisk dokument. Det skal patienterne forstå«, siger Trine Jeppesen, der har vægtet hensynet til tavshedspligt og informeret samtykke højere end overenskomstens og lovens ord og ganske enkelt skåret datastrømmen af.

Hvad nu, hvis patienterne er o.k. med at dele allehånde sundhedsdata?

»Så er det fint. Bare de er klar over, hvad de deler og fortæller mig det. Jeg mangler det informerede samtykke fra patienten«.

Kan du ikke bare spørge?

»Jo, men hvis patienten siger nej, hvad skal jeg så gøre? Skal jeg føre papirjournal med de oplysninger, patienten ikke vil dele?«

Hvad synes du, der skal ske?

»Der skal indføres informeret samtykke fra patienterne til datadeling. Og der skal ikke være kodeforpligtelse på diagnoser, som ikke giver nogen mening for hverken patienterne eller videnskaben«.

At slukke for Sentinel indebærer, at Trine Jeppesen overtræder overenskomsten. Hvis hun også undlader at diagnosekode, overtræder hun sundhedsloven og kan i princippet risikere bøder. Hun venter nu på at se, om der dukker sanktioner op.

Sådan rejser data

»man skal tænke sig om«

Trine Jeppesen står ikke alene med sin protest. Ifølge Ugeskriftets sonderinger er der omkring 40 praksis, som har frameldt sig Sentinel-datafangst. I gennemsnit er der to læger i hver af de lidt over 2.000 praksis, som landet rummer, men praksisformerne er skævt fordelt landet over, så det er svært at sige, hvor mange individuelle læger, det drejer sig om.

Nogen flodbølge af udmeldinger er der således ikke tale om. Men det betyder ikke, at protesten tages useriøst.

»Jeg synes, man skal tænke sig rigtig godt om, hvilke data man bruger til hvad. Hvis man begynder at bruge den enkelte patients data, skal der være mulighed for at sige til og fra, hvis data bruges til andet end kvalitetetsudvikling«, siger praktiserende læge, ph.d. Janus Laust Thomsen, der er faglig chef for DAK-E – den enhed, der administrerer DAMD-databasen.

Han peger dog på, at slukning af Sentinel går ud over lægernes eget kvalitetsarbejde.

»Man kan selvfølgelig godt kvalitetsudvikle på andre måder, men de, der afmelder, har jo ikke mulighed for at arbejde med kvalitetsudvikling på baggrund af overblik over egne data – det er ikke så godt for kvalitetsudviklingen i deres praksis og dermed deres patienter«, siger han.

For at dæmme op for, at sluk-Sentinel-fænomenet breder sig mere, efterlyser han en politisk udmelding om anvendelsen af data.

»Som jeg hører det, har ikke blot disse læger, men en stor gruppe behov for at høre, hvad det egentlig er, data skal bruges til. Der er behov for klare udmeldinger«, siger han.

Faktaboks

Fakta

Klarhed på vej

Står det til PLO’s konstituerede formand, Bruno Melgaard Jensen, kommer de snart. Nemlig som resultat af de forhandlinger, der p.t. føres med hhv. RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) om en ny overenskomst og med Danske Regioners formandskab om en fælles vision for almen praksis.

»Vi skal være enige om, hvad data skal bruges til. Vi kan se, at der er et behov for betryggelse af kolleger og patienter. Vi skal have ro på området, så vi ikke begynder at blive overbekymrede«, siger han og noterer, at næsten alle praktiserende læger – 97,8 pct. – nu er tilmeldt datafangst.

»Jeg er selv tilhænger af Sentinel og datafangst, og det er vigtigt for os fremadrettet, at vi kan bruge det til udvikling af praksis. Det er vigtigt for os, at vi kan vise – også omverdenen – hvad det er, der sker i vores praksis, og hvad det er for en kvalitet, vi har. Vi må også se på, om patienterne informeres godt nok om mulighederne for at sige nej til videregivelse af oplysninger til andre sundhedspersoner«, siger han.

At slukke for Sentinel er jo at overtræde overenskomsten – hvad sker der med de læger, der gør det?

»Der bliver ikke nogen sanktioner lige nu og her. Først skal vi have den drøftelse med Danske Regioner, og jeg håber, at vi kan melde en enighed ud allerede ved de møder, der ligger i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Derefter melder vi det ud til vores kolleger, og så må vi tage stilling. Både nu og fremadrettet er datafangst en del af overenskomsten, og derfor er det selvfølgelig ikke i orden at afmelde«.