Cochrane-forsker: Brug dog kliniske kvalitetsmål

Hvorfor måle på forbruget af sprit på en afdeling frem for at undersøge, om færre smittes under en hospitalsindlæggelse?

Cochraneforsker Andreas Lundh sætter spørgsmålstegn ved målemetoden ved de akkrediterings- og kvalitetsmodeller, der måler via surrogateffektmål:

»Der fokuseres på, om man efterlever en given standard eller indikator, mens der ikke fokuseres på kliniske mål. Tag eksempelvis de danske hygiejneindikatorer, hvor man monitorerer, hvor meget sæbe eksempelvis der bruges, eller om retningslinjerne for korrekt håndhygiejne er overholdt. Man burde i stedet fokusere på, om færre patienter smittes med infektion på grund af dårlig hospitalshygiejne, hvilket blot er noget, man antager, vil ske med indsatsen«, siger han og opfordrer til, at der medtages langt flere kliniske mål i det danske kvalitetsarbejde.

Den pointe støttes af Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.

For hende er det vigtigste i hele debatten om Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og akkreditering ikke, om vi skal have det, men tilgangen til kvalitetsarbejdet.

»Jeg er helt sikker på, at hvis vi med kvalitetsarbejdet kunne måle, at patienter overlever længere, bliver raske hurtigere eller mindre udsat for bivirkninger og utilsigtede hændelser efter kontakt med hospitalsvæsenet, så ville lægerne også føle, at de mange registreringer gav fuld faglig mening«, siger hun og fortsætter:

»Vi bør bruge kliniske effektmål efter nationale kliniske vejledninger. Så ville vi også kunne blive enige om, at dette kvalitetsarbejde både er meningsfuldt og nødvendigt. I dag er det ikke alle læger, der føler, at det giver mening i en travl hverdag. Det ville i sig selv føre til et kæmpe skub i lægers deltagelse«.

Jesper Gad Christensen, direktør i Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet [IKAS]: Cochraneforskere og Overlægeforeningen kritiserer, at der er for meget fokus på, om man efterlever en given standard/indikator frem for et klinisk mål. Hvad siger du til det?

»Nu forholder Cochraneundersøgelsen sig jo ikke til Den Danske Kvalitetsmodel, og vi føler os faktisk ikke truffet. I øvrigt er jeg enig i, at det ikke må handle om procedurer, men om resultater og kvalitetsudvikling«.

Tag eksempelvis jeres standard 1.5.5 Håndhygiejne. Hvorfor måle på årligt forbrug af hånddesinfektionsmiddel frem for, om færre smittes med en infektion under en hospitalsindlæggelse?

»Jeg er principielt enig, men det har til dato ikke været muligt at udvikle et validt system til at måle incidensen af sygehusinfektioner. I en opstartsfase, hvor udgangspunktet er, at håndhygiejnen er alt for ringe, har man fundet, at forbruget af håndsprit er et surrogatmål, som er enkelt at indsamle, og kan give et fingerpeg om en ønsket udvikling. Men dette mål vil udgå med anden version, idet der er ved at blive udviklet en model for incidensregistrering, som vil indgå i DDKM, så snart den er klar«.

Måler Den Danske Kvalitetsmodel for målingens skyld - eller fører disse tiltag til færre selvmord, flere genoplivninger og mindsker hospitalsinfektioner?

2.7.4 Vurdering af selvmordsrisiko

Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for selvmordsforebyggelse.
Indikator 2: Ledere og medarbejder kender og anvender retningslinjerne.
Indikator 3: Der gennemføres analyse af årsager ved selvmord og selvmordsforsøg.
Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer.

2.13.1 Hjertestopbehandling

Der foreligger retningslinjer for hjertestopbehandling.
Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne.
Rapporteringer om utilsigtede hændelser, der er opstået i forbindelse med hjertestopbehandling, vurderes mindst en gang årligt.
På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer.

1.5.5 Håndhygiejne

Der foreligger retningslinjer for håndhygiejne.
Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne.
Der gennemføres observation af, om ledere og medarbejdere udfører korrekt håndhygiejne i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
Der foretages monitorering af årligt forbrug af hånddesinfektionsmidler og flydende håndsæbe.
På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer.

Kilde: Ikas.dk