Skip to main content

Cochrane: ingen evidens for akkreditering

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

9. dec. 2011
3 min.

Hundreder af millioner eftertragtede skattekroner og timevis af vital lægetid kan være spildt.

I den videnskabelige verden findes der nemlig ingen dokumentation for, at eksterne inspektioner - herunder akkreditering - efter kvalitetsstandarder højner den kliniske kvalitet og dermed patientbehandlingen.

Det fastslår en international undersøgelse fra The Cochrane Collaboration, der blev publiceret i november.

Dermed lander den internationale undersøgelse midt i den danske debat [1-7], der har kørt, siden den daværende formand for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, i skarpe vendinger kritiserede Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for det, som Cochrane nu konkluderer: manglen på evidens bag akkrediteringsmodeller [8].

De fire Cochraneforskere ville foretage en metaanalyse af al den tilgængelige videnskabelige litteratur, da akkreditering og eksterne inspektioner som led i kvalitetsarbejde breder sig i de vestlige sundhedsvæsener. Men måtte opgive. Trods en bred litteratursøgning dukkede kun to studier op: et sydafrikansk og et engelsk. I stedet har de skrevet en kvalitativ systematisk oversigtsartikel.

»Den samlede konklusion er, at man ud fra den eksisterende evidens hverken kan se, om akkreditering øger efterlevelse af standarder. Eller forbedrer den kliniske kvalitet«, siger forsker i forskningsmetodik ved Det Nordiske Cochrane Center, Andreas Lundh, og fortsætter:

»Det er opsigtsvækkende, at de trods en så bred litteratursøgning kun kan finde to studier, der undersøger effekten ved eksterne inspektioner. Det er interessant, at der ikke er foretaget velkontrollerede undersøgelser på dette område, når vi både i Danmark og de øvrige sundhedsvæsener bruger så store resurser fra både administrativt og klinisk personale på at efterleve disse standarder«.

Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, kalder det »tankevækkende«, at der ikke findes solid forskning, der dokumenterer, at »akkreditering gavner patientbehandlingen«.

»Nogen burde undersøge, om det er pengene værd, så vi kan retfærdiggøre det store arbejde, der foregår på afdelingerne«, siger hun og fortsætter:

»Vi ville aldrig indføre ny dyr kræftmedicin i det danske sundhedsvæsen, uden dokumentationen var i orden. Derfor virker det underligt, at vi bruger store beløb på kvalitetsarbejdet uden skyggen af evidens«.

Kun engelsk effekt på papiret

Det sydafrikanske studie viser dog, at de undersøgte hospitaler med akkreditering i højere grad efterlever kvalitetsstandarder. Men samtidig har det ingen effekt på syv ud af otte kliniske kvalitetsindikatorer - kun sygeplejerskerne har fået en øget forståelse for klinisk kvalitet, deltagelse og teamwork.

»Studiet kunne hverken måle forbedringer i eksempelvis patienttilfredsheden eller dokumentere, at hospitalshygiejnen rent faktisk var blevet bedre trods standarder og akkreditering, der skulle føre til forbedringer«, siger Andreas Lundh.

Det engelske studie undersøgte samtlige hospitaler med akutfunktion, før og efter de indførte en særlig hygiejnestandard (Code of Practice) med efterfølgende akkreditering. Det skulle påvirke hospitalshygiejnen og nedbringe problemerne med MRSA (methicillinresistente Staphylococcus aureus) på afdelingerne.

Studiet dokumenterer, at der statistisk set ikke er nogen effekt ved at indføre disse standarder, da der ikke er færre patienter, der påføres MRSA-infektioner.

»Man kan diskutere begge undersøgelsers kvalitet. Det er svært at lave denne type forskning. Og de er ikke de bedste af slagsen - men de eneste, der findes. Og det er i sig selv tankevækkende. Problemet er, at vi som læger, patienter og samfund simpelthen ikke har dokumentation for, at akkreditering virker - og i hvilken form det angiveligt skulle virke. Hvis politikerne og dem, der styrer sundhedsvæsenet, bedre vil forstå, hvad der virker, så skal der laves større og flere studier, også med lang followup, før vi med sikkerhed ved, om akkreditering er en god ide. For vi bruger mange resurser på det her arbejde«, siger Andreas Lundh fra Cochranecenteret.


Referencer

  1. Jungersen DR. Fri os fra akkreditering ... Ugeskr Læger 2011:173:782-6.
  2. Kragh J. Fri os fra akkreditering ... Ugeskr Læger 2011:173:994.
  3. Knudsen JL, Kjærgaard J. Akkreditering - fup eller fakta? Ugeskr Læger 2011:173:1159.
  4. Kristensen E. Ingen solid evidens for akkreditering. Ugeskr Læger 2011:173:1309.
  5. Munch E. Akkreditering skal give mening. Ugeskr Læger 2011:173:1902.
  6. Plessen Cv, Lindhardt BØ. Akkreditering er et godt sted at starte. Ugeskr Læger 2011:173:1995.
  7. Mainz J, Jensen JW, Poulsen J. Skal Den Danske Kvalitetsmodel skrottes. Ugeskr Læger 2011:173:1996.
  8. Cochraneundersøgelsen. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD008992.pub2/pdf.