Coronary artery disease. Genes, drugs and the agricultural connection Færgeman O.

Bogen handler om det enorme problem som iskæmisk hjertesygdom er og forventes at blive i den industrialiserede verden og globalt. Udgangspunktet er den beskedne indsats, der gøres for at eliminere denne sygdom, til trods for at vi har den viden, som er forudsætningen for en effektiv forebyggelse. Det er derfor ikke en traditionel klinisk tekst om diagnose og behandling. Den redegør for baggrunden for det epidemiske omfang, sygdommen har nået, og forventes at få i overskuelig fremtid, og hvorledes en effektiv forebyggende indsats kan tænkes gennemført.De første tre kapitler beskriver udviklingen af koronarsygdommen gennem tiden, og hvordan sygdommens patologi har ændret sig fra tidligere tiders langsomme, fibrotiske forandringer til nu også at omfatte hurtige inflammatoriske og trombotiske processer med akutte manifestationer til følge. Fjerde kapitel diskuterer den langvarige kontrovers om betydningen af kolesterol i blodet, og de næste to kapitler beskriver forbindelsen mellem kostsammensætning og karsygdom samt de negative effekter af moderne landbrug på miljø, fødevaresikkerhed, ernæring og sygdomsforebyggelse. Et betydeligt konsum af kød, mejeriprodukter og fedt, i modsætning til et stort forbrug af vegetariske produkter, øger forekomsten af iskæmisk hjertesygdom, som vist i både inter- og intranationale undersøgelser. Da den forebyggende effekt af kostvejledning på individuel basis har været beskeden, argumenterer forfatteren for en kontant politisk indsats for, ved hjælp af landbrugets subsidier og tilskud, at ændre fødevaresortimentet markant i vegetarisk retning.I et kapitel om genetisk variation og kompleksitet argumenterer forfatteren for, at koronarsygdom kun er genetisk betinget i den begrænsede forstand, at mange forskellige gener er involveret i en kompleks reaktion på udefra kommende påvirkninger, betinget af en urbaniseret livsform, som vort genom ikke er udviklet til at håndtere. På den baggrund anser forfatteren bioteknologiske løsninger for utilstrækkelige til forebyggelse af koronarsygdom og beklager i de næste kapitler de uheldige konsekvenser af store investeringer, private som offentlige, i bioteknologiske projekter på bekostning af universiteternes basale forskning. Dertil kommer at de store investeringer i udviklingen af nye medikamenter dokumenteret med randomiserede studier, som ganske vist har medført store kliniske landvindinger, også har medført en udbredt tro på, at medikamenter er løsningen på koronarsygdommens prævalens.

Sidste kapitel er en kritisk vurdering af kvalitetskontrol af klinisk medicin baseret på kombinationen af kliniske databaser med behandlingsstandarder. Sådanne systemer kan hverken vurdere betydningen af klinisk erfaring og intuition eller tage hensyn til den kliniske diversitet. Forfatteren anbefaler i stedet systematiske, kliniske høringer.

I stedet for en bioteknologisk løsning til forebyggelse af koronarsygdom, forårsaget hovedsageligt af fødevarer produceret af moderne landbrug og af en mangelfuld tilpasning til en urbaniseret tilværelse, argumenterer forfatteren med rette for, at politikerne, internationalt som nationalt, forlanger, at landbrugets produktion tilrettelægges efter befolkningens helbredsmæssige behov. Om en sådan politisk præstation kan realiseres, må fremtiden vise.

Bogen er perspektivrig, velskrevet og ikke uden humor, og jeg kan varmt anbefale den til læger, ernæringsinteresserede samt politikere involveret i landbrugspolitik.

Amsterdam: Elsevier, 2003.

152 sider. Pris: 35 EUR.

ISBN 0-444-51382-5