Da Grønland fik laparoskopisk galdekirurgi

5.30 Vågner igen tidligt her i Oasen. Det lyder eksotisk, men er en grøn træboligblok nær sygehuset, der anvendes til vikarer og kortansatte. Der er fire timers tidsforskel til Danmark, så jeg forsøger at bevare en så normal døgnrytme som muligt. Laver morgenmad, men spiser også lidt af rensdyret fra i går, som min søn havde skudt. Han er i klinikophold heroppe. Man får meget kød. Det er min fjortende og sidste dag i Nuuk. Jeg har været headhuntet til at oplære de dygtige kirurger heroppe i laparoskopisk galdekirurgi. I stedet for at åbne op foregår det med kikkertkirurgi. Men det er ikke så svært; de er rutinerede kirurger.

7.40 Går hjemmefra og ned til Dronning Ingrids Hospital. Et stort gult toetagers kompleks i den karakteristiske gule farve, som sundhedsvæsenet bruger til alle sine bygninger heroppe. En kort, men flot vandring. Der er sne på Store Malene og Lille Malene, de to bjergtoppe, der ligger lige uden for Nuuk. Udsigt til Godthåbsfjorden og isbjerge. Jævnligt ser jeg hvaler. Men ikke i dag, hvor fjorden er dækket af dis og vintermørke. Ravnene hilser mig velkommen, disse gemytlige fugle.

8.00 Morgenkonference. Jeg er generelt forbløffet over, hvad alle de unge danske nyuddannede læger kan, fordi de heroppe har været i sådan et fantastisk læringsmiljø. Derefter røntgenkonference med alle de kirurgiske specialer.

8.20 Går til operationsgangen og dagens tre operationer. Mine sidste galdepatienter i denne omgang. Hele udstyret har været indkøbt på forhånd, og jeg har justeret det til i mine 14 dage. Vi har gennemgået teknikken med alle kirurgerne og holdt teoretisk undervisning. Første patient kommer til operationsgangen. Indikationen gennemgås.

8.40 Patienten kommer under kniven, som den lokale kirurg fører, mens jeg superviserer. Sådan har vi gjort under hele opholdet. Jeg giver råd, nogle håndgreb og fif videre, men de udfører.

10.30 Så den anden patient. Grønlandske patienter har sygdomsforløb, der tit er kommet ud i faser, som vi ikke ser i Danmark, også når det er galdestenspatienter, så det kan være vanskelige operationer. Men det går fint.

12.00 Henter frokost i kantinen og tager tilbage til kaffestuen på operationsgangen. Gullasch lavet på hvalkød. Vi taler jagt. Det gør vi tit. Der er kort over de bedste jagtmarker til rensdyr, ryper og fiskeri. Og brochure over gevær og kikkertsigter.

12.45 Den sidste patient er en særdeles vanskelig, kvinde midt i 40'erne med en BMI på 40 kg/m2. Hendes galdeblære er den største, jeg har set i min tid - på størrelse med et 1-liters syltetøjsglas fyldt med sten. Og jeg har altså opereret galdesten siden 1968. Den giver nogle vanskeligheder, særligt fordi venstre leverlap er stor og faldet ind over. Trods det lykkes det operatøren at få det hele lirket fri og tømt gennem et noget større hul end planlagt. Og vi når en lille ekstra operation.

15.00 Går lidt stuegang og er så færdig. Jeg skal snart hjem, ligesom de patienter, vi har hjulpet. Mange af dem skal over 1.000 km til deres hjembygd, så udskrivning og hjemtransport er noget anderledes end i Danmark. Der er et helt kontor, der tager sig af den slags.

16.30 Går ned og hilser på Hans Egede, der står på en høj ved kolonihavnen. Ser en sidste gang ud over fjorden. Min afsked med Nuuk. For denne gang. Jeg har været her mere end ti gange før. Og håber jeg kommer igen inden så længe. De forsøger at få mig til at komme og hjælpe med at afvikle en ventelistepukkel på 96 galdestenspatienter, så jeg er gået i tænkeboks. Heroppe er der et godt socialt, kollegialt og fagligt miljø, som jeg trives i.

19.00 Spiser igen rensdyrkød med min søn. Vi drikker en hel flaske vin, det er jo min sidste aften. Skal hjem tidligt i morgen. Der kommer en snestorm, så må vi se, hvordan det går.