Skip to main content

Da omstændighederne tvang Herlev Hospital i knæ

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk & Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk
12. mar. 2010
010 min

Foto Pelle Rink

Personalet på Herlev Hospital taler om, at den knejsende bygningssilo fra 1976 i bogstaveligste forstand snart må sprænge. Aldrig har så mange patienter, fået så mange og så kompetente behandlinger, som det sker på Herlev Hospital i øjeblikket.

I september 2009 fastslog en rapport fra Danske Regioner, at Herlev Hospital er Danmarks næstmest produktive universitetshospital, det mest produktive i regionen.

Alligevel er det nu endt i den tilsyneladende paradoksale situation, at hospitalsledelsen må fyre personale, fordi hospitalets indtægter ikke har stået mål med udgiften på trods af den høje aktivitet.

»Vi har løbet kolossalt stærkt, hvorfor skal vi så straffes med nedskæringer?«, spørger personalet.

Der er ingen enkelt forklaring på fyringen af de 136 medarbejdere i onsdags. Det er med hospitalsdirektøren Helge Kjersems ord »et sammenfald af omstændigheder« (se boks på næste side).

Men det er helt sikkert, at der har været mange udgifter - også flere end forudset i 2008 og 2009. Budgettet har ikke holdt; underskuddet er et trecifret millionbeløb. At udgifterne på Herlev Hospital har været større end indtægterne, har mange forklaringer. Fusionerne i forbindelse med hospitalsplanerne har været dyre, og indførelsen af kræftpakker har kostet. Åbningen af en stor fælles akutmodtagelse og et uforudset stort antal kræftpatienter, der skal behandles akut, har betydet, at hospitalet nu står med et nyt - og meget, meget dyrt - patientmiks. Gennem de seneste to år er de akutte og livstruede patienter strømmet til Herlev Hospital i en grad, så de næsten har fortrængt de planlagte patienter, som hospitalerne normalt tjener gode penge på. Og så har hospitalets økonomifolk altså ikke ramt plet, da de lagde aktivitetsbudgettet for 2008 og 2009.

Ledelsen på Herlev Hospital har netop lavet en redegørelse til Region Hovedstanden, der forklarer, hvorfor hospitalet har fået oparbejdet en gæld på 135 millioner kroner i de sidste to år.

Underskuddet på 135 millioner og et nyt effektiviseringskrav i 2010 nødvendiggør den aktuelle genopretningsplan på 195 millioner kroner for 2010 og 2011.

Hospitalsdirektøren forventer, at hospitalet i 2012 vil være tilbage på sporet.

Akut vokseværk er dyrt

De sidste par års fusioner og udvidelser på Herlev Hospital har medført en massiv aktivitetsstigning. Det har kostet mere end forventet. Det skyldes blandt andet, at hospitalet nu især behandler akut syge og livstruede patienter, som er dyre at behandle.

D er lå patienter på gangene, og de måtte fordeles på fem afdelinger. Man forhandlede med naboafdelinger om at låne senge og sygeplejersker.

Sådan oplevede man det på Herlev Hospital, da Mave-tarm-kirurgisk Afdeling fra Gentofte i 2008 flyttede ind for sammen med Herlevs at danne den nye gastroenhed, fortæller overlæge Henrik Møller, der karakteriserer situationen dengang som »rædselsfuld«.

»Man tænkte på en stille og rolig proces, hvor først de akutte patienter og siden de planlagte skulle flytte ind, så man kunne få logistikken - operationsstuer, sygeplejersker og læger - på plads først«.

Men virkeligheden overhalede planen, og allerede få måneder efter udmeldingen var der for få sygeplejersker tilbage på Mave-tarm-kirurgisk Afdeling på Gentofte. De flygtede fra den dødsdømte afdeling. Patienterne blev i stedet dirigeret til Herlev, som sagde ja til at modtage dem, selv om de ikke var fysisk klar til det.

Klar eller ej, antallet af patienter blev fordoblet med blot en måneds varsel. »Det var en hård start. På vores afdeling er 80 pct. af patienterne akut indlagt, og godt 50 pct. af operationerne er akutte - og så skete der pludselig en fordobling af optageområdet. Det betød, at vi gik fra 5-10 akutte patienter i døgnet til det dobbelte«, siger Henrik Møller, der konstaterer, at gastroenheden i dag er en realitet, og at fusionen er lykkedes takket være en stor indsats fra alle personalegrupper

Over 20 fusioner

Herlev Hospital har i de sidste par år været ramt af noget nær en meteorregn af fusioner. Mere end 20 større eller mindre er det blevet til. Indtil videre, og der er flere på vej, ifølge planen. »Jeg håber, at der ikke skal presses mere ind i denne omgang«, siger Henrik Møller. Men lige nu er Akut Gynækologisk Afdeling fra Glostrup ved at finde sine ben på hospitalet - det er sket med to en halv måneds varsel. Neonatal Afdeling fra samme sted er på vej.

Fusionerne er tildelt en af skurkerollerne i den økonomiske nedtur, som Herlev i sin ellers opadgående kurs oplever for tiden. Først og fremmest fordi det er gået for stærkt.

»Selv om vi gerne havde ventet med at invitere dem, så stod vi pludselig med 40 pct. flere patienter, uden at vi havde bygget nyt«, siger hospitalets direktør, Helge Kjersem.

»De 40 pct. flere patienter på vores matrikel har medført etableringsomkostninger. Nogle af de nyindflyttede afdelinger havde ikke noget plejepersonale, derfor blev det dyrt at etablere de nye sengeafdelinger. Og det blev delvist gjort for almindelige driftsmidler, der ikke var indregnet i de 2,3 mia., der er sat af til investeringer i nybyggeri og forbedringer«, siger han.

Det havde konsekvenser for andre dele af hospitalets aktiviteter. Og her kommer en anden vigtig forklaring på nedturen.

For at klare de akutte operationer skar man ned på antallet af planlagte operationer. Og det er medvirkende til, at hospitalet - på trods af en stor aktivitetsstigning - alligevel ikke fik produceret så meget, at udgifterne blev dækket ind.

»Økonomiprognoserne holdt ikke. Vores aktiviteter blev betydeligt dyrere at producere, end vi fra starten havde vurderet. Hvis vi skulle øge aktiviteten endnu mere, måtte vi tage flere elektive patienter. Men det ville betyde, at vi skulle arbejde om aftenen og natten, fordi vi ikke havde plads om dagen, hvor de akutte patienter optog det meste af kapaciteten. Og det ville være en meget dyr løsning«, forklarer Helge Kjersem.

Akut hospital

Resultatet er, at Herlev Hospital i sin nye skikkelse har fået et nyt og meget dyrt patientmiks: 80 pct. er akutte eller livstruede patienter og 20 pct. planlagte patienter.

Det skyldes som nævnt fusionsprocessen. Men det skyldes også de mange nye kræftpatienter og den nye store fælles akutmodtagelse, der åbnede i 2008. Da gik Herlev Hospital fra at være lukket om natten til at have en stor døgnåben fælles akutmodtagelse, og realiteten blev, at optageområdet voksede fra 200.000 til 400.000.

Siden er det strømmet ind med patienter til akutmodtagelsen. »Patienterne kommer om natten og i weekenden, og vi skal have personale klar. I forlængelse af hospitalsplanen regnede vi med at modtage akutte kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter. Men det er kommet bag på os, at der også er kommet så mange akutte medicinske patienter. Vi forventede, at de medicinske patienter fortsat ville tage ind på de hospitaler, de tidligere kom på. Men der har været en stigning på over 30 pct. mere end forventet. De mange akutte patienter koster. De er meget dyrere end de elektive patienter, der kommer om formiddagen« , siger Helge Kjersem.

Årsagen til Herlev Hospitals problemer

Region Hovedstaden udnævner med sygehusplanerne i 2007 Herlev Hospital som et superhospital, der skal forvente en 60-70 procent aktivitetsstigning. Men patienterne kommer, før nybyggeriet står klart, og logistikken er på plads. Regionen forventer en umiddelbar effektiviseringsgevinst, som hospitalet har svært ved at levere på grund af de store organisationstilpasninger.

Regeringen udnævner midt i denne omstillingsproces kræft som en akut sygdom. Herlev skal bruge langt flere resurser end forudsat til at fjerne flaskehalse i behandlingskæden, hvor blandt andet flere medicinske støttefunktioner oprettes.

Patientsammensætningen har ændret sig. Otte ud af ti patienter på Herlev Hospital er i dag akutte eller patienter med livstruende sygdomme. Akutte patienter er dyrere end planlagte.

Kræftbehandlingens nye status og Herlevs centrale placering i Region Hovedstadens kræftindsats medfører langt flere behandlinger på Herlev Hospital end forventet. De seneste to år har hospitalet behandlet for 300 millioner drg-kroner mere end forudsat i budgettet. Der er kommet 30 procent flere kræftpatienter, og 40 procent af den samlede aktivitet i dag er målrettet kræftbehandlingen. Men meraktiviteten honoreres kun med halv takst fra regionen, hvorfor hospitalet har svært ved at få udgifter og indtægter til at hænge sammen med den øgede dyre kræftaktivitet.

Sygeplejerskekonflikten medfører, at hospitalet i 2008 ikke får behandlet så mange patienter som forventet.

Kræftsucces har drænet fælleskassen

Om et par uger skal onkologerne selv hente patientens journal. Sygeplejersken, der har siddet ved deres side i ambulatoriet, er nok væk. Det samme vil hun være i flere tilfælde, når behandlingsforløb skal tales igennem med patienten og de pårørende.

Alt sammen en direkte konsekvens af fyringsrunden på Herlev Hospital. På Onkologisk Afdeling R skal 23 millioner lønkroner spares. Derfor er 25 medarbejdere netop blevet fyret, og yderligere 15 stillinger vil blive nedlagt, heraf to lægestillinger, ud af en samlet medarbejderstab på lidt over 400.

»Personalet er desillusioneret. Det er virkelig slemt det her. Vi er vant til besparelser. Det hører med til at være offentligt ansat, at man er underlagt et politisk pres om, at det skal være så billigt som muligt. Men det her er bare fire gange så stort, som vi er vant til«, siger ledende overlæge på Onkologisk Afdeling R, Lisa Sengeløv.

Selvom serviceniveauet for patienterne bliver forringet, så gør personalet alt for, at behandlingsniveauet forbliver det samme:

»Patienterne skal ikke være gidsler i Herlevs økonomiske problemer. De har det slemt nok. De har kræft. Men flere læger har da talt om, at de frygter at komme til at lave fejl, fordi vi skal løbe endnu hurtigere«, siger hun.

Det er den massive tilstrømning af dødssyge kræftpatienter, der er en medvirkende årsag til, at hospitalet overordnet set ikke har kunnet styre økonomien.

Herlev Hospital blev med de nye hospitalsplaner politisk udpeget til et af regionens helt store kræfthospitaler. Selvom det kun har halvt så mange patienter som Rigshospitalet, så har Herlev stort set lige så mange kræftbehandlinger.

Samtidig har pakkeforløb, akut kræftbehandling og overholdelse af diverse ventetidsgarantier på kræftområdet fået patienterne til at vælte til Herlev Hospital.

På to år er der kommet 30 procent flere kræftpatienter gennem systemet. Fra 2006 til 2009 har hospitalet fordoblet antallet af medicinske kræftbehandlinger. Og i alt udgør kræftbehandlingen i dag 40 procent af Herlev Hospitals samlede aktivitet. Dyre akutte behandlinger.

Men den massive vækst i kræftpatienter er kun blevet delvist økonomisk kompenseret fra regionens side. Herlev får som andre hospitaler kun dækket 50 procent af drg-taksten til meraktivitet.

»Så jo mere vi laver, jo sværere er det at få budgettet til at løbe rundt«, siger Lisa Sengeløv.

Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, er fortørnet over, at effektive læger skal straffes:

»Det er naturligvis stærkt demotiverende for det offentlige sundhedspersonale, at belønningen for at have kæmpet for at overholde disse servicemål nu bliver en fyreseddel. Det virker som en ren ,planøkonomisk fælde`, at medarbejdernes effektivitet og produktivitet har som konsekvens, at der skal ske masseafskedigelser«, skriver han i et brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

Overlægeforeningen beder i brevet ministeriet undersøge årsagerne til, at Herlev og flere andre hospitaler rundt om i landet kommer i en sådan klemme.

5 spørgsmål til Morten Rand Jensen koncerndirektør Region Hovedstaden

Er de besparelser/fyringer, der sker på Herlev Hospital og andre sygehuse, en konsekvens af fusioner?

Det er ikke hovedforklaringen, men på nogle af hospitalerne har fusionerne betydet, at det på kort sigt har været vanskeligere at få økonomien på plads.

Skal man straffes for at løbe ekstra stærkt og sætte aktiviteten i vejret - hvordan hænger det sammen?

Hospitalerne får flere penge, nemlig 50% af drg-værdien, når aktiviteten øges. Det giver ofte diskussioner, om det er nok til at dække merudgifterne.

Kunne I ikke have undgået at sætte Herlev Hospital i en situation, hvor de skulle modtage nye funktioner, uden at logistikken var klar?

Når man laver store omstillinger, kan det ikke undgås, at der opstår situationer, hvor personalet forsvinder - som i Gentofte - og når man er nødt til at meget hurtigt stable nogle fysiske rammer på benene kan det ikke undgås, hvor der så også skrider noget økonomi i svinget. Det er der også taget hensyn til for Herlevs vedkommende, hvor 10 mio. kr. af hospitalets gæld er blevet eftergivet.

Nogle sygehuse i din region har fået underskud, blandt andet fordi de har forventet højere aktivitet, end der reelt kom - og ansat tilsvarende for meget personale. Hvad vil regionen gøre ved det?

Det er faktisk et nyt problem, der er opstået. Hospitalerne har lov til at øge aktiviteten og ansætte mere personale for de penge, de får for meraktivitet. Nogle hospitaler har været for optimistiske og sat aktivitetsbudgettet for højt. Min lære er først og fremmest, at vi bliver nødt til at være i tættere dialog med hospitalerne om, hvorvidt de fastsætter deres aktivitetsbudgetter realistisk. Gør de ikke det, må vi være hurtigere ude med at træffe de nødvendige beslutninger om at reducere deres udgifter. Det vil vi gøre en stor indsats for i de kommende år.

Ifølge Herlev Hospital kan de ikke høste effektiviseringsgevinsterne ved sammenlægningerne, før der er gået et par år. Hvorfor kræver I det så med det samme?

Regionen har hentet 27 mio. kr. ind i effektiviseringsgevinst fra Herlev Hospital. Det er en relativ lille del af budgettet, og jeg mener godt, man kan høste fordele i det første år. Det lyder opgaven på, og kan man ikke få det hjem, må man finde på andre måder at holde budgettet på.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen