Skip to main content

DADL advarer mod ændret arbejdstidsdirektiv

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

4. nov. 2005
4 min.

EU-Kommissionen vil gerne ændre et direktiv om arbejdstid, som - fastslog en afgørelse ved EF-Domstolen - også betød et bedre arbejdsmiljø for læger.

Lægeforeningen er som en af flere interessenter blevet bedt om at bidrage med sit syn på den foreslåede ændring, og holdningen, som nu er formuleret i et høringssvar, er et klart nej til at ændre direktivet.

Ifølge direktivet må den maksimale arbejdstid pr. uge højst være 48 timer i gennemsnit over en firemåneders periode. I september 2003 gav EF-Domstolen en tysk reservelæge, Norbert Jäger, ret i, at den tyske måde at opgøre vagter på ikke var i overensstemmelse med direktivet.

Jäger mente, at den tid, han var til rådighed på sygehuset i Kiel i tilstedeværelsesvagt, skulle medregnes som normal arbejdstid - og det gav domstolen ham medhold i.

Problemer for Tyskland

Den tyske regering har vægret sig mod direktivet og anslået, at det vil kræve ansættelse af 15.000-27.000 flere læger for at dække vagterne på landets sygehuse. Det siger en del om den vagtbelastning, der har hvilet på de tyske læger, men det har også sat grå hår i hovedet på den tyske regering, der i forvejen er i store økonomiske vanskeligheder.

Det er formentlig pres fra bl.a. tysk og britisk side, som nu har fået Kommissionen til at foreslå en revision af direktivet.

Kommissionen fremfører, at der ikke kun ligger økonomiske overvejelser bag ønsket om at revidere direktivet. Ønsket skyldes også, at flere lande har svært ved at rekruttere det tilstrækkelige personale til at aflaste det belastede personale.

Blæser på patientsikkerhed

I sit høringssvar skriver Lægeforeningen bl.a.:

»Da arbejdstidsdirektivet ... i 2000 blev udvidet til også at omfatte læger under uddannelse, var det af arbejdsmiljømæssige hensyn. Kommissionen skriver i meddelelsen, at direktivet oprindeligt blandt andet havde som formål at yde beskyttelse af den svageste part i ansættelsesforholdet i form af bestemmelser om den ugentlige arbejdstid og hviletidsbestemmelser. Da læger under uddannelse i første omgang ikke var omfattet af direktivet, var det en af de grupper, der mest havde behov for beskyttelsen i form af et direktiv. Af økonomiske årsager blev gruppen dengang udelukket og udsat for et ekstraordinært arbejdspres. Læger under uddannelse blev endelig omfattet af direktivet med meget lange overgangsperioder, der skulle sikre den nødvendige tid til ændring af arbejdet og arbejdstidstilrettelæggelsen.

Den lange overgangsfase var et kompromis som udslag af påståede store omkostninger ved indførelse af arbejdstidsdirektivet generelt, og specielt at direktivet skulle omfatte læger under uddannelse.

Nu hvor overgangsfasen ender, og de fleste lande, der ikke har taget initiativer til ændring af f.eks. den daglige arbejdstilrettelæggelse, får derfor problemer, som de burde have været bevidst om og søgt undgået«.

Lægeforeningen undrer sig desuden over, at Kommissionen slet ikke berører et centralt aspekt som patientsikkerhed: »Mange undersøgelser har vist, at koncentrationsevnen svækkes mærkbart ved lange arbejdstider og arbejde om natten.

Når en læge har lange arbejdstider og arbejder om natten, svarer det til, at vedkommende arbejder under påvirkning af alkohol eller ca. 0,5 promille. I Danmark er det strafbart at føre bil med mere end 0,5 promille, men det er ikke forbudt at operere patienter i en sådan tilstand. Der bør derfor ud over det rent arbejdsmiljømæssige aspekt også anlægges et patientaspekt og et kvalitetsaspekt.

Uagtet at udgangspunktet for direktivet er arbejdsmiljø for arbejdstagere, så er en af gevinsterne desuden en markant reduktion af fejlindgreb og fejlbehandling. Patienterne ender med at blive tabere i denne sag, hvis man svækker den arbejdsmiljømæssige beskyttelse af læger og andet sundhedspersonale«, skriver Lægeforeningen i sit høringssvar.

Laveste fællesnævner

Amtsrådsforeningen hævder, at der i værste fald skal ansættes 1.000 flere medarbejdere, hvis direktivet skal implementeres. Det er Lægeforeningen helt uenig i og mener tværtimod, at direktivet kun vil berøre ganske få læger, og at konsekvenserne derfor vil være ganske små i Danmark.

Lægeforeningen mener derfor ikke, at Danmark bør støtte en ændring i direktivet, som vil give sundhedsvæsener - og i øvrigt andre sektorer - i andre EU-lande mulighed for at konkurrere med det danske på grundlag af endnu dårligere arbejdsvilkår for de ansatte.

I modsætning til Lægeforeningen foreslår Amtsrådsforeningen i sit høringssvar til Beskæftigelsesministeriet, at direktivet opblødes, således at den ugentlige arbejdstid skal opgøres på grundlag af en 12-måneders-periode i stedet for de nuværende fire måneder.

For at omgå Jäger-dommen ser Amtsrådsforeningen desuden gerne et begreb indført, som kaldes »inaktiv tid« under rådighedsvagter fra arbejdsstedet.

Endelig vil Amtsrådsforeningen gerne beholde muligheden for individuel fravigelse af den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer.

Det fremgår af Kommissionens skrivelse, at Storbritannien som det eneste EU-land i stor stil har udnyttet denne mulighed, som direktivet giver for at fravige den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, de såkaldte »opt-out«-bestemmelser. Her er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ligefrem steget i den tid, direktivet har været i kraft.

»Den britiske regering har ifølge Kommissionen udvandet ,opt-out`-bestemmelserne og dermed (ikke) sikret det enkelte individ mod misbrug«, og har heller ikke indsamlet de nødvendige data for opgørelse af arbejdstiden under brug af »opt-out«-bestemmelsen, skriver Lægeforeningen og fortsætter:

»Når UK så åbenlyst bryder EU-lovgivningen og samtidig presser for, at der foretages ændringer i direktivet, vil en efterkommelse af dette pres være et udtryk for, at laveste fællesnævner lægger niveauet for beskyttelse af arbejdstagere i Europa, hvilket er et farligt skridt for EU at tage og vil skade omdømmet på EU's arbejdsmiljøområde. Det kan kun tolkes på én måde, nemlig at økonomien er vigtigere end bl.a. lægernes og patienternes velfærd«.