Skip to main content

Danmark dropper lægemidler afprøvet hos det indiske firma Semler

Fem lægemidler, som er godkendt på baggrund af data fra kontraktforskningsvirksomheden Semler i Indien sælges ikke længere i Danmark. Inspektion på Semler har afsløret alvorlige fejl i forskningen.

4. aug. 2016
1 min.

Det Europæiske Medicinagentur (EMA) har opfordret de nationale lægemiddelmyndigheder til at vurdere en række lægemidler, som er godkendt på baggrund af data fra kontraktforskningsvirksomheden, Semler Research Centre Private Ltd i Bangalore i Indien.

Det har i Danmark ført til, at en række lægemidler ikke længere sælges her i landet, skriver Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside.

Det drejer sig om følgende lægemidler, som bruges til behandling af migræne og malaria:

Atovaquone/proguanil Orifarm, 250mg/100 mg, tabletter

Atovaquone/proguanil ratiopharm, 250mg/100mg, tabletter

Horisto 62,5mg/25mg, tabletter

Horisto 250 mg/100mg, tabletter

Eletriptan Mylan 40mg, tabletter.

Årsagen til tilbagetrækningen er, at inspektioner på det indiske firma har afsløret alvorlige fejl ved håndteringen af blodprøver i bioækvivalens-studier.