Skip to main content

Dansk anæstesi 50 år

Niels H. Secher, email nhsecher@rh.dk

1. nov. 2005
2 min.

På Rigshospitalet blev anæstesiafdelingen oprettet april 1953, og ved sammenslutning med andre hospitaler repræsenterer afdelingen en stor del af den københavnerskole, som blev af betydning uden for den engelsksprogede del af verden. Allerede i 1939 gennemførte professor E. Husfeldt på Finseninstituttet operationer med et McKesson-anæstesiapparat betjent af O. Lippmann fra firmaet Simonsen & Weel, men først i 1950 kunne Husfeldt sammen med. E. Kohn fra WHO etablere en uddannelse i anæstesi.

Et nyt fag krævede apparatur, og udviklingen omfattede foruden anæstesiapparater, ventilation med selvopfyldende ballon (professor Henning Ruben ), defibrillatorer, monitoreringsudstyr, dukker til optræning, ekg-elektroder og katetre. Det blev sikret, at luftvejen blev fugtet, der blev udviklet automatisk blodgas-apparatur, intubationsudstyr til børn, et bord til behandling af nyfødte, skinner til at holde styr på det omfattende apparatur, monitorer til vurdering af neuromuskulær blokade, fordeling af blodet i kroppen og selv senge og stole. Derimod blev ventilatorer udviklet i Sverige, selvom intensiv terapi blev initieret under polioepidemierne i 1951 og 1953 på Blegdamshospitalet ved professorerne H.C.A. Lassen og B. Ibsen . Behandlingen er fortsat for patienter med muskeldystrofi på Rigshospitalet og Århus Kommunehospital.

Anæstesiafdelinger bidrager også med epidural smertebehandling efter operationer inspireret ikke mindst af professor H. Kehlet. Der er oprettet selvstændige enheder for patienter med kroniske smerter, anæstesilæger er blevet »kateterlæggere« til bl.a. dialyse, og der er etableret lægeambulancer (først i Fredericia ved overlæge J. Røjel i 1974).

Anæstesiologi er et speciale med ca. 1.300 læger og ca. 3.300 sygeplejersker. Fra at være en enkeltmandsafdeling i 1953 er der 120 anæstesilæger, 230 anæstesi- og 280 intensiv- og opvågningssygeplejersker på Rigshospitalet, som forestår 29.000 operationer og passer 11.000 patienter.

Luftvejene kan nu sikres med avanceret intubationsudstyr som fiberoptisk bronkoskopi, og iltning af blodet overvåges med pulsoxymetri. Patienterne er ofte vågne efter selv omfattende operationer og holdes smertefrie med regional anæstesi. Derimod er det et problem, at nogle patienter føler sig mentalt påvirkede efter anæstesi. Dødsfald skyldes nu især svigtende kredsløb og illustrerer begrænsningen i at basere behandlingen på klassiske kredsløbsvariable. Det er muligt at følge fordelingen af blodet i kroppen, og med nær infrarødt lys kan iltningen af hjerne og muskler bestemmes. En funktionel vurdering af kredsløbet kan opstille lige så klare kriterier for at vedligeholde kredsløbet som de, der er fastlagt for ventilationen.

København