Skip to main content

Dansk Depressionsdatabase – resumé af årsrapport 2018

I 2018 blev størstedelen af de indlagte patienter i de jyske regioner vurderet mht. selvmordsrisiko (> 85%), mens andelen var langt lavere i Region Hovedstaden og Region Sjælland (hhv. 65% og 14%). Hvad kan vi tolke af det?

Styregruppens medlemmer: Poul Videbech, Dorte B. Liboriussen, Claus H. Sørensen, Daniel Majholm, Stig Bernt Poulsen, Lars Vedel Kessing, Kirsten Spanggaard, Claus Rendtorff, Klaus Pedersen, Birgitte Welcher, Birger Guldbæk, Jan Mainz, Aake Packness, Simon Hjerrild, Lene Sveistrup Bengtsson, Tea Naamansen Nikolov og Lotte Maxild Mortensen Interessekonflikter: ingen

14. okt. 2019
3 min.

Dansk Depressionsdatabase har fungeret som klinisk kvalitetsdatabase siden 2011, og der opgøres data fra såvel indlagte som ambulante voksne patienter med hoveddiagnosen depression.

I databasens 8. årsrapport, Årsrapport 2018, afrapporteres resultater fra 21 indikatorer, der er baseret på data fra Landspatientregisteret (LPR). Datagrundlaget for rapporten er 6.666 indlæggelsesforløb for 5.300 patienter (samme patient kan indgå med flere forløb) samt godt 9.000 ambulante forløb.

Overordnet har antallet af opfyldte indikatorstandarder og registreringer været stigende i databasens levetid i fire ud af de fem regioner. Region Nordjylland har opnået flere standarder og er tæt på ved andre. Region Midtjylland er ligeledes godt med, Region Syddanmark og Region Sjælland forbedrer deres opfyldelse af standarderne i lidt langsommere tempo. Desværre viser Region Hovedstadens dataindberetninger tilbagegang gennem flere år og store huller i aktuelle årsrapport med manglende opfyldelse/registreringer, hvilket trækker kraftigt ned i det samlede billede. Der er flere årsager til denne uheldige situation, men den manglende automatiske indrapportering til LPR fra Sundhedsplatformen er den væsentligste. Databasens afhængighed af LPR-data og konsekvenser af svingende registreringspraksis er et fokuspunkt i 2018-rapporten.

Brug af LPR-data har den fordel, at klinikerne undgår dobbeltregistreringer i en separat database, men samtidig er der den ulempe, at manglende registrering både kan dække over, at proceduren ikke er udført, eller at den er udført, men ikke er registreret. Dette vil føre til en underestimering af det reelle indikatorresultat. At vi ikke ved, om variationen mellem regioner og afdelinger skyldes forskellig registreringspraksis eller reelle forskelle i klinisk praksis, er et problem for fortolkningen af resultaterne og brugen af dem i kvalitetsudvikling.

Den regionale skævhed i registreringspraksis kan illustreres i indikator 6a, der er en opgørelse over andelen af patientforløb, hvor patienten er undersøgt for selvmordsrisiko i forbindelse med indlæggelse. Under den rimelige antagelse, at selvmordsscreening er en procedure, som i høj grad udføres, kan en lav andel fortolkes som lav registreringspraksis. I figuren, det er en trendgraf (2011-2018) af resultatet for indikator 6a, ses en illustration af registreringspraksis for de fem regioner. Her ses en markant nedadgående udvikling i Region Hovedstaden, og også Region Sjælland ligger lavt, hvor der for de øvrige regioner ses opadgående trend til andele over 85% i 2018. Den lave registreringspraksis er særlig udtalt for Region Hovedstaden, hvor dataindberetningen har haft tilbagegang gennem flere år, og mange afdelinger og ambulatorier har indikatorresultater på 0%.

Styregruppen mener således, at de pauvre tal fra Region Hovedstaden er udtryk for manglende registreringer og fokus på databasen, snarere end at man ikke i den daglige klinik forsøger at leve op til standarderne. Derfor anbefales det i Årsrapport 2018 at ledere på alle niveauer fokuserer på indrapporteringen til de psykiatriske kliniske databaser samt får løst de tekniske problemer med at få Sundhedsplatformen til at understøtte registreringen af ydelserne. At data afspejler de kliniske forhold er essentielt for den kvalitetsudvikling, der er baseret på arbejdet med kvalitetsdatabaserne.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP Videncenter og databasens formandskab i samarbejde med styregruppen for Dansk Depressionsdatabase. Årsrapporten har været i review.

Hele rapporten kan læses på sundhed.dk