Dansk klinisk forsker hædret

Den 11. oktober dette år modtog Carl Erik Mogensen, Aarhus Universitet, Anders Jahre Prisen »for hans banebrydende indsats i forskningen om sukkersyge og nyresygdom«.

Anders Jahre Prisen er den største nordiske medicinske pris, der nu er blevet uddelt siden 1960, med professor Asbjørn Følling som den første prismodtager. Der har gennem de mere end 40 år været en række danske prismodtagere af hovedprisen: Einar Lundsgaard, Hans H. Ussing, Ole Maaløe, Erik Strömgren, Niels A. Lassen, Knud Lundbæk, Flemming Kissmeyer-Nielsen, Morten Simonsen og Jens F. Rehfeld, som alle er kendte navne i den danske lægestand. Herudover kommer mange danske modtagere af Anders Jahres Medicinske Pris for Yngre Forskere.

Priskomiteen ønsker at påskønne såvel basal som klinisk forskning, og det var med stor glæde blandt komiteens medlemmer, at vi dette år med prisen til Carl Erik Mogensen kunne hædre en klinisk forskningsindsats, der er af den største betydning både for livskvalitet og overlevelse for et stort - og voksende - antal patienter.

Carl Erik Mogensens forskning har givet ny indsigt i mekanismerne bag udvikling af nyresvigt ved diabetes og hypertoni. Han viste, at mikroalbuminuri kan forudsige udviklingen af alvorlige nyrekomplikationer og »tidlig død«, selv på et tidspunkt, hvor nyrefunktionen endnu er bevaret, og hvor der således stadig er tid til at vende udviklingen ved medicinsk intervention. Og Carl Erik Mogensen viste, at denne intervention er en effektiv behandling af højt blodtryk - selv blodtryk som tidligere blev betragtet som normalt. Men det var ikke »god latin« dengang, da man troede, at en mindre blodtryksforhøjelse kunne bidrage til at opretholde en god nyreperfusion. Men Carl Erik Mogensen og medarbejdere kunne påvise, at den effektive blodtryksbehandling kunne fjerne mikroalbuminurien og forsinke nyresygdommens progression - og herved også forlænge overlevelsen og øge livskvaliteten. Ikke mindst fra amerikanske forskere var der en udtalt skepsis over for disse fund, da man ikke mente at mikroalbuminurien havde en så central betydning.

Prisoverrækkelsen skete i Oslo Universitets smukke aula, fredag den 11. oktober 2002. I sin tale til prismodtagerne sagde formanden i Anders Jahres priskomite, professor Ole Petter Ottersen blandt andet:

»De forskerne som i dag bliver tildelt Anders Jahres medisinske priser arbeider med sykdommer som er svært forskjellige av natur men som likevel har et viktig fellestrekk: de er hyppig forekommende sykdommer som fremdeles øker i utbredelse - og som det derfor er meget viktig å skaffe mer effektive behandlingsformer for. Sykdommene er diabetes og aids. Professor Carl Erik Mogensen får Anders Jahres store medisinske pris på 1 million kroner for sin forskning på diabetes.

Professor Carl Erik Mogensen, Aarhus Universitet, har viet en lang og produktiv forskningskarriere til følgende viktige spørsmål: Hvordan kan man forbedre behandlingen av diabetes og derved forbedre livskvalitet og livsutsiktene for alle de menneskene som lider av denne sykdommen? Mogensen har særlig konsentrert seg om de komplikasjonene som rammer nyrene. Diabetes er en av de viktigste årsakene til nyresvikt og en av de vanligste indikasjonene for nyretransplantasjon.

En fremgangsrik medisinsk forsker må ha mange egenskaper - mot ikke minst. I sin forelesning over sin egen forskning i går dro Mogensen sammenligninger med Otto Lilienthals arbeid. Otto Lilienthal var som kjent en av de store flypionerer som ga seg i kast med en oppgave som i utgangspunktet virket håpløs: hvordan kan mennesket noen gang kunne erobre luften? Utgangspunktet for Mogensens forskning kunne virke like utfordrende. Mogensen viste selv til et arbeid av Kussmann og kolleger som ble publisert i 1979 og som beskrev datidens situasjon når det gjaldt diabetisk nyresykdom. I dette arbeidet ble det slått fast at diabetisk nyresykdom var en irreversibel lidelse, at ingen tilfeller av helbredelse hadde blitt rapportert og at det naturlige forløpet av denne lidelsen var ubønnhørlig progressiv. Dette var det dystre bakteppet for Mogensens forskning«.

I sin takketale lod Carl Erik Mogensen også tankerne gå tilbage til begyndelsen af sin forskerkarriere:

»Hvordan begynder man at forske i dens slags fænomener? Jeg må sige at min største inspiration har været at iagttage patienter, der oplevede faldende nyrefunktion, hvorefter de enten til sidst måtte i dialyse eller døde tidligt af hjertesygdom. Dette ledte mig på sporet i min forskning om tidlig diagnostik og intervention - og masser af entusiastiske patienter har deltaget i vores undersøgelser. Alle disse mennesker har på en vis måde bidraget til, at jeg i dag kan stå her og holde denne tale«.

Carl Erik Mogensen diskuterer også problemet med screeningsundersøgelser for at påvise alvorlige risikofaktorer hos ganske raske mennesker uden at kunne tilbyde efterfølgende behandling. Netop den effektive intervention har derfor optaget hans kliniske forskningsindsats:

»Efter afslutning af vores undersøgelser, og som tiden er gået, er det derfor blevet standard at behandle så at sige alle patienter med mikroalbuminuri med blodtrykssænkende præparater, specielt de velkendte ACE-hæmmere eller angiotensin-receptorantagonister: Præparater med meget få bivirkninger ofte lignende placebogrupper, specielt receptorantagonisterne. Man påvirker så at sige normale fysiologiske mekanismer. For nogle år siden fik jeg den idé, at man kunne kombinationsbehandle og bruge såkaldt dual blokade, det vil sige bruge både ACE-hæmmere og receptorantagonister. Det var i begyndelsen ikke velset, men det har siden vist sig at være et særdeles effektivt behandlingsprincip, også ved svær nyresygdom.

Det duale fænomen er vigtigt biologisk set, og det fører mig til en ny diskussion. Det har vist sig, at mange biologiske strukturer og fænomener er behæftet med adskillige »sikkerhedsmekanismer«, så én forstyrrende faktor ikke er tilstrækkelig til at fremkalde en decideret sygdom eller skade. Der må altså være tale om en dual (eller trial) skadelig effekt, hvilket på engelsk kan betegnes som »dual jeopardy«. Specielt kombinationen af forhøjet blodtryk og forhøjet blodsukker, selv omkring grænseværdierne, regnes for en yderst farlig cocktail. Endnu mere alvorligt er det, hvis der allerede er en begyndende karskade og nyreskade, som altså kan erkendes ved mikroalbuminuri. Her har vi med en såkaldt »triple jeopardy« at gøre«.

Anders Jahres medicinske pris for yngre forskere blev i år tildelt Kalle M. Saksela, Universitetet i Tampere, for hans grundlæggende studier af hiv-virusets egenskaber og mekanismerne for infektion og udvikling af aids, og til Kjetil Taskén, Universitet i Oslo, for hans studier af kroppens immunceller, og hvordan disse reguleres. En forskning, der kan give nye muligheder for at imødegå immunsvigt og forstærke immunforsvaret ved hiv/aids.

Anders Jahres priskomite består af et medlem fra hvert af de nordiske lande: professor Ole Petter Ottersen (formand, Norge), professor Irma Thesleff (Finland), professor Hans Hultborn (Danmark), professor Olle Stendahl (Sverige) og professor Thordur Hardarson (Island).