For første gang opgøres femårsoverlevelsen for hepatocellulært karcinom og kolangiokarcinom. Den nye ventetidsindikator viser en markant forbedring for Rigshospitalet.
Dansk Lever- og Galdevejscancer Database (DLGCD) har siden 2013 monitoreret kvalitetsindikatorer vedrørende ventetid og overlevelse for patienter med hepatocellulært karcinom (HCC), kolangiokarcinom (CC) eller kolorektale levermetastaser (KRLM).
Årsrapporten for 2020 belyser for første gang overlevelsen for patienter med HCC og CC, som fik intenderet kurativ lokalbehandling f.eks. resektion, ablation eller transplantation i løbet af 2015. For HCC-patienter var 30 ud af 109 behandlede i live efter fem år. Dette svarer til en andel på 27,5%. Overlevelsen varierede fra 25,0% til 31,3% mellem afdelinger. For patienter med CC var 21 ud af 51 behandlede i live efter fem år, svarende til en andel på 41,2%. Overlevelsen varierede fra 25,0% til 46,4% mellem afdelinger. Der er i opgørelsen ikke taget højde for andre bagvedliggende faktorer, såsom alderssammensætning, komorbiditet, stadiefordeling og omfang af indgreb, der også vil have betydning for overlevelsen.
Dette er unikke tal for små, heterogene patientgrupper, der afspejler den kliniske virkelighed. Det er svært at finde sammenlignelige patientgrupper i litteraturen, da overlevelsen typisk opgøres for selekterede patientgrupper under mere kontrollerede forhold.
For patienter med KRLM opgøres femårsoverlevelsen for andet år i træk, hvor 168 ud af 409 behandlede i 2015 var i live efter fem år. Dette svarer til en andel på 41,1%. Til sammenligning var 94 ud af 262 behandlede i 2014 i live efter fem år, svarende til en andel på 35,9%. For KRLM er standarden fastsat til 35% og således indfriet.
Årsrapporten for 2020 belyser også den nye ventetids- og udredningsindikator, som beskriver andelen af patienter, der venter mindre end 43 dage, fra henvisningen til Lever Multidisciplinært Team er modtaget til start på intenderet kurativ behandling. Figur 1 viser udviklingen over tid på lands- og regionsniveau. På grund af det store patientvolumen er Rigshospitalet nødt til at uddelegere de diagnostiske undersøgelser til patientens lokale sygehus, hvilket forlænger ventetiden. Dog har Rigshospitalet markant forbedret sig fra en andel på 65,9% (2019) til en andel på 79,9% (2020), som nærmer sig standarden på 90%.
Forbedringen skyldes ikke tilførsel af flere ressourcer, men et tættere samarbejde mellem Rigshospitalet og de henvisende afdelinger, som optimerer både logistikken og kvaliteten af de undersøgelser, der udføres på de lokale sygehuse. Styregruppen fremhæver den vigtige dialog med de lokale afdelinger om de diagnostiske kriterier for at sikre hurtig udredning.
Generelt lever både 90-dages-, etårs- og treårsoverlevelsen op til bedste internationale standarder, hvilket bl.a. kan forklares ved en høj grad af centraliseret behandling og et stærkt samarbejde mellem de specialiserede enheder på Universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus og Odense samt Rigshospitalet.
Styregruppen vil fremadrettet fokusere på overlevelsen blandt alle henviste for derigennem også at belyse betydningen af større aggressivitet i kirurgien, hvor grænsen for, hvilke patienter der tilbydes lokalbehandling, hele tiden udfordres.
Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Viden-center og formanden for DLGCD i samarbejde med styregruppen. Årsrapporten har været i review.
