Dansk Selskab for Samfundsmedicin

At få uddannet tilstrækkeligt mange kompetente læger og få placeret samfundsmedicin i det danske samfund de steder, hvor det hører hjemme, er to store udfordringer for selskabet.

»Jeg kunne ønske, at de kliniske kolleger kunne se fordelen i at have lægelige kolleger med en samfundsmedicinsk baggrund siddende for bordenden som forhandler, planlægger eller kontrollant. Der har været en tendens til polarisering mellem lægerne og djøf'erne, og vi bliver slået i hartkorn med djøf'erne. Jeg mener, det er en gammeldags måde at tænke på.

For klinikerens vedkommende vil det være en stor fordel at have samfundsmedicinere siddende med i systemet - fordi vi kan ikke undgå at have en vis loyalitet over for det lægelige fagområde. Ikke fordi vi skal være loyale over for deres stillinger eller lønninger - men over for faget og dets problemstillinger på godt og ondt. Indsigt i systemet er meget svær at måle, og man skal være opdraget i systemet for at forstå det«, siger formanden for Dansk Selskab for Samfundsmedicin, Arne Poulstrup.

Introduktionsstillinger

Der er blevet flere job for samfundsmedicineren, men det er svært at få besat stillingerne. Ikke bare på de gængse socialmedicinske områder og misbrugsområder, men også i de lidt mere utraditionelle stillinger indenfor kvalitetssikring, sundhedsfremme og forebyggelse.

»Inden for embedslægevæsenet har vi p.t. 4 stillinger, som vi ikke kan besætte og det bliver værre«, vurderer Arne Poulstrup, selv om flere ting kan vende situationen.

I den nye speciallægestruktur har man for første gang fået introduktionsstillinger i samfundsmedicin på lige fod med andre specialer. Ifølge formanden vil det formentlig øge interessen for faget i og med, at den uddannelsessøgende tidligt kan få en forsmag på området, frem for at man langt henne i et klinisk forløb finder ud af, at man er mere minded for skrivebordsarbejdet.

»Introduktionsstillingerne vil betyde meget, men også andre stillingskategorier vil kunne øge søgningen til faget. Vi har ingen speciel tradition for andet end lønramme 37, men man kunne godt bløde op på en række ting, der gjorde, at samfundsmedicineren fik større fleksibilitet og mulighed for andre karriereforløb«, siger Arne Poulstrup.

Vi kender den virkelige verden

Det er selskabets håb, at man i højere grad både i de private og offentlige administrationer får øje for samfundsmedicinerens virkefelt.

»Vi gennemgår en delvis klinisk uddannelse, i modsætning til uddannelsen i mange andre lande, hvor der intet klinisk forløb er, og samtidig får vi den administrative erfaring, den juridiske skoling, den økonomiske baggrund, afhængig af om du bliver arbejdsmediciner, socialmediciner eller embedslæge. At få den lægelige og den samfundsmedicinske tankegang ind sammen, vil kunne bidrage positivt nogle steder.

Selskabet har drøftet, om man skulle gøre som i Holland, hvor lægen går direkte fra lægeeksamen og ind på en administrativ vej, men mener ikke, det er godt af to grunde:

»Noget af det vi skal sælge os på er, at vi har været ude og skrive journaler og måle blodtryk. Vi har mødt patienterne, vi ved i en klagesag, hvad er det for en dialog, der ikke har fungeret, vi ved hvad stress er på en akut medicinsk afd. osv. Vi har med andre ord prøvet den virkelige verden på egen krop, og har man ikke det, så har man ikke samme kompetence, når man skal give sit besyv med og nok heller ikke helt den samme respekt fra det kliniske personale«, siger Arne Poulstrup.

Nye arbejdsområder

Kvalitetssikring af sygehusenes patientbehandling og akkreditering kan være nye arbejdsområder for samfundsmedicineren.

»For de to største grupper på området, socialmedicinere og embedslæger, ser vi en saltvandsindsprøjtning i form af tilsyn i særforsorgen og måske for børneinstitutioner. Der er dog tale om kontrol- opgaver, som måske ikke er så spændende. Men der, hvor vi tror, det vil være godt at have en samfundsmedicinsk ballast, er inden for akkrediteringsområdet. Hele kvalitetssikringsarbejdet på sygehusene - hvor man har talt om at bruge klagesagerne ikke reaktivt men proaktivt, og mere systematiske tilsynsopgaver«, siger Arne Poulstrup.

Institutområdet, som er et andet traditionelt ansættelsesområde, mener Arne Poulstrup ikke, vil udvide sig så meget. Det skulle lige være på det infektionsmedicinske område (Statens Serum Institut), hvis beredskabsdelen skal øges.

Forskningen

En af de store udfordringer for faget er forskningsområdet. Forskningstraditionen er en anden end den medicinske, den handler ikke om enkeltindivider men om befolkningsgrupper, hvor der efterhånden også inddrages kvalitative forskningsmetoder, som formentlig kan udvikles langt mere.

Den epidemiologiske forskning er i en rivende udvikling og måske endnu hurtigere end den kliniske forskning.

»Men den samfundsmedicinske forskning i Danmark har ikke samme gennemslagskraft som hele den kliniske forskning, der har en hel anden økonomisk basis bag sig. Vi er ikke støttet af medicinalindustrien. Vi ville meget gerne have mere indflydelse på, hvad forskningsmidlerne går til, og hvad forskningsemnerne er - men der er vi oppe mod en mammut,« siger Arne Poulstrup.

Selskabet har tæt relation til den europæiske sammenslutning af public health-selskaber og er med i den overordnede ledelse i EUPHA - European Public Health Association.

Bredt selskab

Selskabet tegnes ikke kun af læger, mange MPH'er er medlemmer (Master of Public Health), og derfor er det også vigtigt at have efteruddannelsestilbud, der går på tværs.

Hvert andet år afholder selskabet en national konference over 2 dag, og hvert andet år en nordisk konference, som vedrører public health (den internationale betegnelse for samfundsmedicin) og ren social medicin samt epidemiologi.

Fælles om overordnede mål

Selskabet har stor indflydelse og bliver hørt, når de bliver spurgt, men mener at de kunne være mere aktive med at opdyrke rollen som lobby-virksomhed.

»Der er ikke så meget power. Vi er hverken høj indkomstgruppe, vi har ingen sponsorering på nogen måde, og vi er fagligt spredt uhyre meget og har ikke noget synligt samtligspunkt. Vi har ikke en speciel operation eller et fagligt eller klinisk område at varetage med en høj profilering og det hæmmer os«, siger Arne Poulstrup og fortsætter:

»Vi er mere fælles om overordnede mål. Vi har sjældent ting, der er helt afgørende for en politikers troværdighed - måske pulversagen fra sidste år. Samfundsmedicinerens traditionelle områder sætter ikke den store dagsorden, men vores fag har på mange områder fat i de elementer, som på lang sigt er afgørende for sundhed og sundhedsvæsen - epidemiologi, forebyggelse, priotering og samspil mellem sektorer for blot at nævne nogle«

Forskningsområder

• Levevilkår og sundhed

• Miljø og sundhed

• Psykosociale forhold, livsstil og sundhed

• Sundheds- og socialvæsenets struktur, organisation og funktion

• Lovgivning som regulerer sundhedsforhold

• Økonomiske relationer og prioritering i sundhedssektoren

• Samfundsmedicinske forskningsmetoder

Fakta

Selskabet blev oprettet i 1983

Bestyrelsen: embedslæge, ph.d., Arne Poulstrup, formand; læge, ph.d. Jan Buttrup Larsen, sekretær; afdelingslæge Vibeke Thygesen, kasserer; embedslæge Ellen Breddam; læge Kirsten Schultz-Larsen Jürgensen; overlæge ph.d. Anne-Marie Plesner; Rikke Gormsen, Dansk Røde Kors

Selskabet har 437 medlemmer - heraf er 272 læger

Årligt kontingent 650 kr. inklusive 2 tidsskrifter

For indmeldelse og flere oplysninger: www.dssam.suite.dk