Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud – Resumé af årsrapport 2021

Denne årsrapport er den 20. i rækken, som præsenterer nationale resultater for kvaliteten af behandlingen af hoftenært lårbensbrud. Styregruppen har opsat en række indikatorer, som afspejler forventninger til kvaliteten i centrale dele af patientforløbet. Da arbejdet i en klinisk kvalitetsdatabase handler om løbende at bedre kvaliteten, er det derfor naturligt, at »barren« løbende hæves mod et ønsket niveau. Indikatorer og standarder er ikke grebet ud af den fri luft, men er udarbejdet på grundlag af tilgængelig evidens, fremgang i de opnåede resultater og input fra styregruppens medlemmer, herunder databasestyregruppens patientrepræsentant.

Som det nævnes en del gange i rapporten, er der en ret tydelig geografisk forskel på resultaterne, således at opfyldelsen af resultaterne for kvalitetsmålene synes bedre på den vestlige side af Storebælt end på den østlige side. Dette gælder særligt, når det gælder præoperativ optimering ved speciallæge, tidlig operation og tidlig mobilisering. Mulige forklaringer kan være flere, herunder ressourcemangel på det akutte område i øst eller forskelle i prioritering af ressourcerne i hhv. øst og vest. Styregruppen opfordrer til, at man på såvel afdelings- som sygehusniveau og regionalt niveau overvejer, om der bør gøres noget i denne sammenhæng.

Dette register har fokus på 65+-årige patienter med et hoftenært lårbensbrud. Der findes mange andre grupper af akutte patienter, som skal håndteres i sundhedsvæsenet, og som også risikerer at vente på speciallægevurdering, vente længe på operation og mobilisering, og som risikerer at genindlægges eller skal reopereres. Der er derfor muligvis meget at opnå ved forbedringer for de akutte patienter.

I år er der en lille stigning i antallet af patienter med hoftebrud. Det samme gælder for incidensraten (antal brud ift. antal 65+-personer). Dette er et brud på en faldende tendens i de seneste år. Om dette skyldes særlige forhold i perioden – hvor der er set en højere 30-dagesmortalitet end i de tidligere år – eller om det er en enlig svale, kan vi ikke sige noget om med afsæt i de aktuelle data. I den indeværende periode har der været coronaepidemi, sygeplejekonflikt, ferieafvikling herefter, samt generel mangel på arbejdskraft på såvel sygehusene som i primærsektoren.

Med hensyn til behandlingen på det enkelte sygehus, så er der stadig en ret så betydelig variation. Ved en hoftenær fraktur behandler man enten med osteosyntese eller alloplastik. I Figur 1 ses osteosynteseraten over de seneste fem år. År 2021 er afbildet som en kurve for at illustrere interregional og interhospital variation. Dette afslører dels en ret så markant variation fra sygehus til sygehus, ligesom der ses en variation over tid for det enkelte sygehus. Styregruppen vil iværksætte en undersøgelse af disse data for at komme en årsag nærmere.