Medicinrådet blev navnet på det nye prioriteringsorgan, som Danske Regioner har præsenteret i dag. Både regioner, patienter og lægemiddelindustrien bliver repræsenteret. Lægeforeningen er forsigtigt positiv.
Efter lang tids debat om de stigende udgifter til sygehusmedicin og – især – hvordan de kan begrænses, er Danske Regioner i dag barslet med en prioriteringsmodel for medicin.
Den indeholder et nye organ ved navn Medicinrådet, som opsuger KRIS (Koordinationsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin) og RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). Medicinrådet skal fremover vurdere nye originale lægemidler – generika og biosimilær medicin er undtaget – i forhold til andre, eksisterende behandlinger.
Faktaboks
Det skal ske efter en skala på seks trin, hvor øverste er ”stor merværdi” og nederste ”ikke-dokumenterbar merværdi”.
Desuden skal Amgros – regionernes fælles indkøbscentral – foretage en egentlig sundhedsøkonomisk analyse, hvor merværdi og omkostninger sammenholdes. Formålet er at fastlægge det prisinterval, som kan accepteres, for at få lægemidlet godkendt til brug i det danske sundhedsvæsen. Når prisintervallet ligger fast, kan Amgros gå i gang med at forhandle pris med den pågældende lægemiddelvirksomhed.
Desuden skal Medicinrådet – via en række fagudvalg – komme med forslag til fælles regionale behandlingsvejledninger. Det skal ske både for nye lægemidler på områder, hvor der i forvejen er behandlingsvejledninger, men også for allerede ibrugtagne lægemidler både i primær- og sekundærsektoren, hvis der er behov.
Den del af modellen kunne ses som et alternativ eller ligefrem en konkurrent til Sundhedsstyrelsens arbejde med at lave nationale kliniske vejledninger, som også Lægeforeningen er stærk tilhænger af.
I en umiddelbar kommentar forleden lagde Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing da også vægt på, at arbejdet i det nye Medicinråd ”vil tage højde for anbefalingerne i de nationale kliniske retningslinjer”.
Selve modellen er en ”dansk model” som flere politikere har insisteret på. Ikke mindst er der afsmitning fra Tyskland, hvor medicin vurderes ud fra en skala for merværdi – i Danmark får den seks trin.
”Der er noget tysk - IQWiG (det tyske prioriteringsinstitut, red.) er anerkendt for at være systematisk. Der er noget, som minder om Norge, der også har en regional struktur. Jeg synes, der er meget fornuft i det”, siger sundhedsøkonomen, professor Jakob Kjellberg, som er programleder for sundhed hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).
”Men der er også udfordringer. Det er ikke lige sådan at opbygge sådan en struktur. Bl.a. skal man have 25 sundhedsøkonomer mv. ansat”.
I Tyskland bliver IQWiG til tider kritiseret for at have for meget magt?
”Hvis man ikke synes, prioriteringsrådet skal have indflydelse, hvorfor skal man så have det? Ideen er vel, at det skal have magt. Så kan man have personlige holdninger til, om rådet skal have det, og hvor meget”.
Så kan man i det mindste kræve åbenhed, f.eks. i form af et fast beløbsgrænse for, hvad et nyt lægemiddel må koste pr. kvalitetsjusteret leveår (QUALY, red.)?
”Det etiske rationale for prioritering er jo transparens. Så rammer etikken nogle gange virkeligheden. QUALY målet er et godt og bredt dækkende mål, men det er ikke sandheden, og derfor er man nødt til at lægge noget hen over. Det kan være ekstremt svært at operationalisere. Det er ikke nødvendigvis sådan, at nu føler vi noget i maven den dag og næste dag noget andet. Det viser erfaringerne fra andre lande også. Mon ikke der kommer en transparens, der bliver tydeligere med tiden. Men det kan aldrig blive noget med et skema, og det er også spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt”.
Rådet formodes at have armslængde til politikerne – er det realistisk?
”Hvis man laver denne her model, og man fra centralt politisk hold underkender nogle af de beslutninger, medicinrådet tager, så kan man lige så godt lukke det. Det er lidt det samme som med Medicintilskudsnævnet, og her har man åbenbart kunnet gøre det”.
Der er eksempler fra andre lande, at politikerne faktisk har blandet sig, f.eks. efter mediestorme?
”Man kan godt forestille sig en vis dynamik (mellem Medicinrådet og det politiske niveau, red.). Prioritering handler om værdier. Men det skal gerne være noget, der ikke sker for ofte”.
Derimod er Danske Patienter kritiske over for modellen. Nærmere betegnet den rolle, som Amgros er tiltænkt.
”Rådet står jo til at skulle aflevere vurderingerne af medicinen til nogle økonomer i Amgros. Det er så dem, der i realiteten bestemmer, om medicinen er for dyr eller ej. Det er et rent djøf-regime”, siger organisationens formand Lars Engberg til Altinget.
Også medicinalindustrien er skeptisk
”Den skitserede model er helt uprøvet, og den er kompliceret. Vores frygt er, at den vil forsinke patienternes adgang til ny medicin”, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif), ligeledes til Altinget.
Ifølge Danske Regioner vil Medicinrådet kunne behandle en ansøgning fra en lægemiddelvirksomhed på ca. tre måneder.
Danske Regioner anslår, at der vil gå ca. et år, før rammerne og organisationen for den nye prioriteringsmodel er på plads, og vurderingen af medicin kan begynde.
Der er også en vis åbenhed over for reaktioner, ideer og tilpasninger.
"Nu skal vi drøfte modellen med vigtige aktører på området. Samtidig har bestyrelsen pointeret, at det er vigtigt at have en åben og transparent model. Det vil indgå i det videre arbejde", siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Den nye model skal evalueres, når den har været i funktion i to år.
Læs her: Ny model for vurdering af medicin (oplæg ved pressemøde)
Læs her: Ny model for vurdering af lægemidler (baggrundsnotat)
Læs også: Danmark læner sig op ad omstridte tyske erfaringer
