Content area

|

Danske Regioner tvivler på 1.100 tomme senge til corona

Sundhedsstyrelsen har ændret prognose og lægger i et notat op til, at sygehusene skal køre med fast COVID-19-beredskab i de kommende måneder. Samtidig bliver der lukket op for mere anden aktivitet. Nu skal genåbningen planlægges, og alt tyder på, at der bliver diskussion om balancepunktet mellem beredskabet og normaliteten. Danske Regioners sundhedsdirektør Erik Jylling ønsker en dynamisk balance. Der er enighed om, at der bliver regionale forskelle i tempoet for åbningen.
Tegning: Lars-Ole Nejstgaard
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

300 intensive senge med respiratorer.

800 senge dedikeret coronapatienter.

Sådan vurderer Sundhedsstyrelsen, at behovet kunne blive for en langvarig fast coronakapacitet, som sygehusene skal køre med i de kommende måneder. Det fremgår af et notat, som Sundhedsstyrelsen fremlagde i går, mandag. Notatet skal forhandles mellem bl.a. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner i den kommende uge om næste skridt af genåbningen af sundhedsvæsenet. Første skridt er, at de praktiserende læger i dag, tirsdag, vender nogenlunde tilbage til normalen – med de behørige smitteforanstaltninger. Nu skal det planlægges, hvordan sygehusene skal dels modtage flere henvisninger fra de praktiserende læger, dels tage fat på pukkelafviklingen. Samtidig med at epidemiberedskabet fungerer.

Erik Jylling, der er sundhedsdirektør (og læge) i Danske Regioner, siger, at spørgsmålet om den videre genåbning skal forhandles i de næste dage.

»Der pågår stadig en diskussion mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen om, hvordan man kan foregribe en nyudvikling af epidemien. Hvor stort beredskabet skal være til enhver tid, og hvordan vi sikrer en dynamisk kapacitet til at håndtere det. Dynamisk i den forstand, at vi har det rette antal intensive senge, der kan skaleres op på kort tid, og tilsvarende, hvor meget personale der skal til. Men det er ikke forhandlet på plads endnu«, siger han.

Hvad tænker du?

»Hvis man spørger, om der skal stå 300 tomme stuer og vente på nogle patienter, der ikke kommer, eller om vi skal vi operere fra dag til dag eller uge til uge og vurdere, hvordan vi skalerer behovet, så tror jeg bestemt, at det bliver mere i retning af det sidste«.

Ny prognose

Sundhedsstyrelsens genåbningsplan bygger på den nye prognose, som Sundhedsstyrelsen arbejder efter. Oprindeligt var det de italienske erfaringer, der var udgangspunkt for planlægningen af coronaberedskabet. Men det ser ud til, at epidemiens udvikling i Danmark forløber fladere og længere og uden de meget dramatiske og intense perioder med ekstrem belastning af sygehusene, som opstod i Italien.

Til gengæld bliver epidemien lang. Og det skal sundhedsvæsenet nu indstille sig på.

»Prognosen viser, at COVID-19-epidemien i Danmark vil have et længerevarende forløb med et betydeligt lavere toppunkt for epidemien end hidtil antaget. Dette har store konsekvenser for planlægningen af sundhedsvæsenet«, står der i notatet.

Det betyder, at sygehusene skal tage sig af såvel covid-19-patienter som patienter med andre sygdomme i en længere periode. Og det betyder, at de sygehusafdelinger, der ellers har lukket ned for mange elektive patienter, omdannet afdelinger til COVID-19-afsnit og udlånt personale til cornaberedskaber, skal i gang med at åbne op for de patienter.

Men der skal altså være et fast coronaberedskab. Derfor er der endnu ikke tale om en tilbagevenden til det normale.

»Der er således behov for at sikre en balance mellem at sikre tilstrækkelig kapacitet til ambulant udredning, testning og behandling af patienter med COVID-19, samtidig med at der skal være ressourcer til at kunne behandle andre patienter i sygehusvæsenet. Denne balance er særlig vigtig i en situation, hvor forventningen er en mere langstrakt epidemikurve, og det vil over en længere periode også gøre det vanskeligt at overholde udrednings- og behandlingsretten«, står der i notatet.

Det kommer blandt andet til at handle om, hvor personalet er. Lige nu er meget personale trukket over i coronaberedskabet.

»Balancen er således, i hvor stort omfang, intensivområdet også fremadrettet vil få behov for at trække personaleressourcer væk fra vanlige opgaver i anæstesiafdelingerne. På både kort og lang sigt vil den planlagte kirurgi således være under forudsætning af den samlede planlægning af materiel og personaleressourcer til de ekstra faste intensivpladser«, står der videre.

Erik Jylling ser flere elementer end de sundhedsfaglige i diskussionen.

»I diskussionen, der pågår, ser jeg tre pres. Det politiske, der efterspørger patientrettighederne, altså en genoptagelse af udrednings- og behandlingsgarantien. Så er der behovet om at have rum til at håndtere COVID-patienterne. Endelig er der personalets velvære, de skal have ferieafvikling mv.«, siger han.

 

Pukkel og flere henvisninger

Sygehusene skal skrue op for aktiviteten for patienter, der fejler andet end COVID-19. De praktiserende læger skal henvise flere patienter til udredning og behandling på sygehusene. Og de lange lister med patienter, der har fået udsat en planlagt behandling, skal også tages frem på sygehusenes afdelinger, og der skal tages fat på afhøvlingen.

Men det skal ske gradvist. Og det er i hvert fald lige nu uden udrednings- og behandlingsrettens automatik. I stedet skal de patienter behandles først, som lægerne skønner har mest behov for det.

Erik Jylling siger:

»Nu tager vi hul på pukkelafviklingen. Der må vi først og fremmest have individuelle lægefaglige skøn, hvem trænger mest, og hvem kan bedre vente. Men spørgsmålet er, hvordan vi normaliserer hospitalerne så meget som muligt og samtidig tager hensyn til COVID-beredskabet. Planlægningen på det enkelte hospital skal derfor overveje, hvordan åbningen påvirker hensynet til smittefare og COVID-beredskabet i det hele taget. Der kan være forskel på, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre, og hvad vi kan gøre«.

 

Geografiske forskelle

Erik Jylling hæfter sig ved, at Sundhedsstyrelsen i notatet nævner, at der vil være geografiske forskelle på pukkelafviklingen.

Sundhedsstyrelsen skriver nemlig:

»Omfanget af planlagt kirurgi skal nødvendigvis justeres i forhold til belægningen af patienter på intensivområdet, både af patienter med COVID-19 og andre patienter. Afhængigt af epidemiens forløb, herunder hvorledes den udvikler sig i de enkelte regioner, vil der være en vis forskel på sygehusenes mulighed for gradvist at øge aktiviteten«.

De ord er Jylling helt enig i.

»COVID-beredskabet er varieret. Det er forskelligt, hvor sygehusene har sine COVID-afsnit og sine COVID-intensivafsnit. Nogle steder har man samlet sammedagskirurgien i sin egen enhed, og man har ikke brugt noget af personalet i COVID-beredskabet – hvorfor skulle de ikke kunne starte op normalt? Et andet sted indgår personalet i sammedagskirurgien i COVID-beredskabet, og der kan man ikke gøre det. Det bliver med andre ord en lokal og regional afvejning, hvordan vi åbner op. Overordnet vil vi selvfølgelig harmoniserer, så patienterne ikke oplever meget store geografiske forskelle«, siger han.

Bliver det ikke en enormt vanskelig opgave for sygehusene?

»Den er mere kompleks end normalt, når de planlægger. Men ellers er det sådan noget, de er vant til. Og fordi hospitalerne i forvejen er driftsoptimeret, så bliver pukkelafvikling og fortsat COVID-beredskab to ekstra store sten i rygsækken«.

Hvad med personalet, vil I satse på merabejde, og hvad med ferieafvikling?

»Det første er et forhandlingsspørgsmål i den enkelte region, men det tror jeg ikke. Hvad ferien angår, så forventer vi, at folk skal have deres ferie«, siger Erik Jylling.

Notatet: Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og gradvis øget aktivitet i Sundhedsvæsenet

OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus på Ugeskriftet.dk

Right side

af Per Bennicke | 19/10
1 Kommentar
af Sven Refslund Poulsen | 16/10
1 Kommentar
af Jens Ole Mathiesen | 16/10
1 Kommentar
af Gunnar Lauge Nielsen | 13/10
1 Kommentar
af Morten Krogh Jensen | 13/10
11 kommentarer
af Frank Østergaard Hansen | 12/10
1 Kommentar
af Debatred. | 12/10
1 Kommentar