Skip to main content

Danske unges velbefindende styrtdykker

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

11. apr. 2011
2 min.

Den gode nyhed er, at de fleste danske 11-15-årige trives. Den dårlige nyhed er, at langt flere mistrives år for år. Det viser den seneste skolebørnsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed/Syddansk Universitet.

Figur 1 viser feks., at over halvdelen af de 15-årige drenge i 1984 sagde, at de havde et »meget godt« helbred - i betydningen »fortrinligt« og ikke halvdårligt«, som udtrykket nogle gange bruges. Sidste år var tallet drattet ned til 33 pct.

Den drastiske udvikling har fået Sundhedsstyrelsen til at lave en helt separat rapport: Psykisk mistrivsel blandt de 11-15-årige - bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed.

Her står bl.a., at dårlig trivsel kan have omfattende konsekvenser - f.eks. i form af ringere læring for børnene selv og en forhøjet risiko for selskadende adfærd, ligesom mistrivsel kan være en belastning for familie, venner og skole.

Rapporten ser også på, hvad det egentlig er for nogle faktorer, der skaber mistrivslen. Et er, hvad børnene selv afrapporterer som selvoplevet helbred - noget andet er, hvad de melder om konkrete problemstillinger. Her kan man f.eks. se, at flere og flere børn har svært ved at falde i søvn - det gælder især for de ældre aldersgrupper. Antallet af børn med mindst et dagligt psykisk symptom stiger også - og det gælder både de 11, 13 og 15-årige.

På trods af udviklingen er det nærmest et under, at tallene også viser, at det ikke lader til, at de unge er blevet mere tilbøjelige til at være irritable eller i dårligt humør.

En anden konklusion i rapporten udover den generelt voksende mistrivsel er dens skæve fordeling.

»Psykisk mistrivsel er meget ulige fordelt. Der er især en høj forekomst af psykisk mistrivsel blandt skolebørn fra eneforsørgerfamilier, indvandrer- og efterkommerfamilier, fra lavere socialgrupper og blandt skolebørn med svage sociale relationer til forældre og venner«, siger rapporten bl.a.

Der er dog også godt nyt i skolebørnsundersøgelsen 2010. De fleste har det godt eller rimeligt. Kun 2 pct. vurderer selv, at de har et dårligt helbred.

»Alt i alt er der 32% af eleverne, som svarer, at de har et meget godt helbred, 51% svarer, at de har et godt helbred, 16% svarer nogenlunde, mens 2% svarer, at de har et dårligt helbred«, som rapporten opsummerer det.

Der er andre gode nyheder: Flere spiser frugt end før. Færre har prøvet hash. Færre unge piger dropper den daglige morgenmad.

Til gengæld stagnerer rygningen, mange drikker meget, mange får for lidt motion og spiser usundt, mange døjer med smerter, og mange overforbruger medicin. Desuden er den sociale ulighed i sundhed fortsat dramatisk.