Danskerlæge på den spanske Solkyst

Lad os få det ud af verden.

Der hersker et billede af danskere på Solkysten som fedladne, småprimitive storalkoholikere, der fejrer hjemkomsten fra offentligt betalte ballonudvidelser på danske sygehuse med grisefest og kolde Carlsberg i deres »nynazistiske og asociale sammenhold«. Bo Rosenkilde Gram kender fordommen. Men der er langt fra C.V. Jørgensens Costa del Sol til den virkelighed, danskerlægen beskriver. Han kan ellers godt lide sangen. Men danskerkolonien på Solkysten minder bare ikke om et nynazistisk sammenhold.

»Livsstilssygdomme fylder ikke mere her end i Danmark. Der er rigtigt, at der er en tendens til ghettopræg blandt de ældre danskere, men det skyldes ikke, at de foretrækker danskere. Mange taler ikke spansk, og så er det svært at danne sociale relationer til andre. Men der sker en interessant udvikling hernede. Der er begyndt at komme mange unge mennesker, der forsøger et leve et spansk liv med spansk arbejde, spansk kultur og spanske venner. Derfor er det et meget varieret patientgrundlag«, siger Bo Rosenkilde Gram.

Forskellige patienter

Han er en af de godt 35.000 danskere, der bor fast på Costa del Sol. En del af dem er velbeslåede folk i 40-50'erne, der er gået på tidlig pension eller driver virksomheden fra sydlige himmelstrøg. Folkepensionister er der ikke så mange af. Selv om myten taler om danskere, der i hobetal tager pensionen med til Solkysten, er der kun 3.000 danskere i Spanien, der får folkepension.

Så Bo Rosenkilde Grams hverdag består af meget mere end at behandle åreknuder og livsstilssygdomme. Af samme grund er der ikke to dage, der er ens. Patienterne har mange forskellige nationaliteter: 80 procent af dem er skandinaver, men der er også mange englændere, hollændere og tyskere. En del turister kommer også med deres ferieulykker.

»Mit arbejde er mere varieret end i en dansk praksis. Folk kommer med en større portefølje af sygdomme. Som kirurg ser jeg selvfølgelig meget af det, jeg gør mig i, som brok, åreknuder, hæmorider eller endoskopier. Men mange kommer med sygdomme af mere almen karakter, fordi jeg er dansk læge«, fortæller Bo Rosenkilde Gram.

Fagligt fællesskab

Bo Rosenkilde Gram er speciallæge inden for almen kirurgi, og i sit daglige arbejde udfører han et væld af forskellige operationer. Hvis de kun kræver lokalbedøvelse, kan han klare det på klinikken. Hvis patienten skal i fuld narkose, så lejer Bo Rosenkilde Gram en operationsstue på et af de tre nærliggende hospitaler i området. Han kan også leje personalet på hospitalet. Men i de fleste tilfælde samler han sit eget team af lokale læger, som han har arbejdet sammen med tidligere. Han mener, at de spanske læger fagligt er meget kompetente.

»Jeg har ikke så meget kontakt med de andre danske læger hernede. Jeg mødes mere med de læger, der er relevante for mit speciale. Det kan være en urolog, mave-tarm- eller narkoselæge. Vi er egentlig konkurrenter, men samarbejdet fungerer godt«, siger Bo Rosenkilde Gram.

Og så kommer vi til en af de ting, som Bo Rosenkilde Gram allerbedst kan lide ved at arbejde i Spanien.

»Der er ikke nogen kaffestue på de spanske hospitaler. I stedet går man over på den lokale og får en kop kaffe i operationstøjet. Så sidder man i en halv times tid og snakker, indtil man går tilbage til arbejdet. Det er meget frit og afslappet«, siger Bo Rosenkilde Gram.

Fri arbejdskultur

Det var netop den livsstil, der fik ham til at sige ja, da den tidligere ejer af klinikken for fem år siden spurgte, om han ville overtage. På det tidspunkt sad han som direktør i medicinalindustrien, og sin fritid brugte han i det spanske feriehus, der ligger tilbagetrukket i udkanten af en landsby uden for Fuengirola og væk fra »friturestranden«, hvor turisterne tilbringer dagene. Det var den lokale danskerlæge, der efter 17-18 år ville sende depechen som læge for især de mange skandinaver på Solkysten videre.

»Det er altid bekymrende at tage en arbejdsmæssig beslutning, når man ikke er fuldt ud klar over kundepotentialet. Det er ikke som i Danmark, hvor man har et nogenlunde overblik over, hvor mange patienter der er i området. Men min kollega, klinikkens tidligere ejer, havde da klaret sig godt, så mon ikke det gik«, fortæller Bo Rosenkilde Gram.

Når Bo Rosenkilde Gram sad i feriehuset med Sierra Nevadas snedækkede top mod øst, Gibraltarklippen mod vest og Middelhavet mod syd, så skuede han også ud over et potentielt kundegrundlag på 100.000 fastboende skandinaver. Dertil kom de andre nordeuropæere. Det lignede en god forretning.

»På Novo Nordisk havde jeg også med usikre markeder at gøre. Men jeg vurderede, at selv om der ikke bor 100.000 skandinaver i Fuengirola, så er skandinaverne meget mobile«, siger han.

Så Bo Rosenkilde Gram traf beslutningen. Han sagde direktørjobbet op og tog sammen med konen og bonusbørnene til den spanske Solkyst. Det har han ikke fortrudt.

»Klimaet er jo noget behageligere end i Danmark. Og arbejdskulturen er langt mere fri. Jeg er på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg kan tillade mig at tage den med ro og kun arbejde en halv dag den ene dag og så give den en skalle dagen efter. Den frihed tiltaler mig meget«, siger Bo Rosenkilde Gram.

I dag er Bo Rosenkilde Gram dog måske på vej væk fra Spanien af private årsager. I øjeblikket arbejder han på Regionshospitalet Holstebro i en specialenhed for brystkirurgi. En kollega passer den almene del af klinikken i Fuengirola.

Den blå bog

Bo Rosenkilde-Gram, 58 år, cand.med. fra Køben-havns Universitet 1980, introstilling på Glostrup Hospital, speciallæge i kirurgi i 1990. Siden 2005 bosat i Spanien.