Danskerne bliver sundere - men nogle bliver sundere end andre

Han hænger lidt med hovedet der på bænken lige ved Store Torv i Rønne. Tøjet krøller sig om den tynde krop, og ved det ene ben står både stok og guldbajer. Alex Skoglund har været syg og dårlig, nærmest så længe han kan huske. Han er blevet opereret for mavesår og får morfin på grund af smerter. Han er alkoholiker, men »jeg tager mig tørre perioder, når jeg klarer det«, som han siger.

Motion er en dårlig vits, og »der kan gå en uge mellem, at jeg får noget ordentligt at spise«, siger han.

Man kan roligt sige, at Skoglund befinder sig i den forkerte ende af sundhedsstatistikkerne. Hans tilfælde er ekstremt, men han er ikke ene om at have ondt i helbredet på solskinsøen.

Bornholm har f.eks. overforekomst af kræft [1], den største andel af beboere, som er meget hæmmet af langvarig sygdom, samt landets laveste antal borgere, der selv vurderer, at de har et »virkelig godt« eller »godt« helbred [2]. Det kan således ikke undre, at Bornholm bruger flere kroner pr. indbygger på sygehusvæsenet end de andre amter [3].

Noget af den markante og dyre dårligdom kan forklares med alderssammensætningen - Bornholm har mange ældre indbyggere - men ikke alt.

»Vi har stor arbejdsløshed og relativt lavt uddannelsesniveau«, siger embedslæge Kåre Kristiansen.

»Og vi ved jo, at er man lavt uddannet, har man tre gange så stor risiko for f.eks. hjerte-kar-sygdomme«, siger han.

Hjertekarrene er ikke det eneste sted, den sociale slagside viser sig - hverken på Bornholm eller andre steder. Hvad enten det handler om forbrug af tobak og euforiserende stoffer, psykiske problemer eller fravær af motion, danner de lavtuddannede bagtrop [2].

Gabet mellem høj og lav bliver oven i købet værre. Mellem 1983 og 1993 faldt dødeligheden i Danmark for højt-uddannede, mens den steg for lavtuddannede mænd og stagnerede for kvinder [4].

Ikke meget tyder på, at gabet er udbedret siden, for det er typisk de veluddannede, der har overskud til at ændre adfærd. Og så længe, der er flere i de lavere sociale lag, der f.eks. ryger og døjer med fedme, mens de velstående i stigende grad lægger cigaretterne på hylden og spiser råkost, vil den sociale ulighed i sundhed ikke blot bestå men øges.

Danmark i særklasse

Uligheden er også med til at holde danskernes sundhedsniveau nede. Den forventede levealder for danskere er på 77,2 år, mens den for islændinge er helt oppe på 80,6 [5].

Sådanne tal overrasker forskere, som studerer sammenhængen mellem levevilkår og helbred.

»Det er ikke så meget den absolutte levestandard, der fremmer usundheden, men mere den relative status«, siger professor i social epidemiologi, Richard Wilkinson, fra University of Nottingham Medical School.

Jo ligere et samfund er generelt, jo sundere burde det altså være.

»Danmark er et mærkeligt land. Med det danske lighedsniveau ville man forvente langt bedre helbred. Danmark er en undtagelse fra det generelle forhold«, siger Wilkinson.

Det forholdsvis egalitære samfund i Danmark f.eks. i sammenligning med det mere ulige Storbritannien er måske medvirkende til, at indsatsen over for uligheden i sundhed primært har koncentreret sig om at ændre folks livsstil - ikke deres livsvilkår.

Som lektor Signild Vallgårda fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab tidligere har beskrevet det her i bladet, anskuer danske politikere primært den sociale ulighed i sundheden som resultat af, at svage grupper såsom hjemløse og narkomaner har en uhensigtsmæssig levevis.

Det har betydning for den politik, der føres.

»Hvis man synes, det er et problem, at kassedamen har dårligere helbred end direktøren, er den definition et problem«, siger Signild Vallgårda og peger på, at f.eks. Norge, Sverige og Storbritannien har sat langt større fokus på livsvilkår såsom indtægtsniveau og tryghed i arbejdet, når der har været gjort bestræbelser på at få has på sundhedsgabet.

Børnene skal bryde arven

Det er ikke fordi, den danske politik har været resultatløs. For eksempel er andelen af dagligrygere faldet fra 44,1 procent til 34 procent, fra 1987 til 2000 [2].

Men indsatsen har ikke fået udlignet uligheden.

Den ene kampagne efter den anden når typisk ikke de befolkningsgrupper, der har de største problemer.

Ofte havner sorteper hos lægerne - især de praktiserende læger - som beskyldes for ikke i tilstrækkelig grad at fange problemerne og påvirke patienterne til at ændre adfærd.

»Jeg er nærmest holdt op med at høre morgenradioavis, for der er altid en specialist i et eller andet, som mener, at der er noget, vi er for dårlige til«, siger praktiserende læge i Rønne, Niels Jacob Nielsen.

Han er sikkert ikke alene i til tider at føle sig ret magtesløs. For tvinge folk kan lægerne jo ikke.

»Jeg kan sige: ,du skal holde op med at drikke, for din lever kan ikke holde til det`, men de gør det ikke. De har måske ikke andet livsindhold. Og jeg kan ikke give dem et andet livsindhold«, siger Niels Jacob Nielsen.

Han og mange andre mener, at noget af det vigtigste er at sætte ind over for børnene i de dårligst stillede familier, for dårlige vaner går i arv.

Som Lægeforeningens sundhedskomité har formuleret det, burde »bespisning i skolerne for alle skolebørn være et tilbud«, ligesom »alle skoler bør formulere en ryge- og alkoholpolitik for såvel elever som lærere« [6].

For de voksne er nødden sværere at knække. Men dog ikke umulig.

Århus Amts Sundhedsfremmeenhed har f.eks. i to år gjort en særskilt indsats over for arbejdspladser med mange ufaglærte og specialarbejdere for at fremme rygestop.

Sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen fortæller, at en tidligere igangsat kampagne via apotekerne fik fint fat i funktionærerne - især de kvindelige - men svagere grupper blev ikke nået.

Nu er ti procent af patienterne på rygestopkurser ufaglærte og specialarbejdere, mens det for fire år siden kun var fem procent. Denne gruppe udgør 15 procent af alle rygere [7].

Blandt de rygere, der så rent faktisk holder op, halter de lavtuddannede dog stadig bagefter.

»Det er ofte sværere for dem. Der er typisk flere rygere i deres omgangskreds og færre normer omkring dem om ikke at ryge«, siger Finn Breinholt Larsen.

Ikke noget forbuds-Danmark

Et er at påvirke folk til selv at ændre adfærd. Noget andet er at forsøge at presse dem til det med f.eks. højere skatter på rusmidler, forbud mod rygning på arbejdspladser og tvangsbehandling.

Også sådanne tiltag kan ændre på befolkningens samlede adfærd men ikke nødvendigvis få has på uligheden. Sætter man afgiften på f.eks. alkohol op, risikerer man, at mindrebemidlede blot bruger endnu mere af deres disponible indkomst end ellers på de dyre dråber. De bliver ikke sundere - kun fattigere.

Men mange forstår ikke, hvorfor Danmark har berøringsangst over for tiltag såsom forbud og bøder. Mens danskerne f.eks. stadig debatterer forbud mod rygning på restauranter, indføres de rask væk andre steder.

»Danmark er altid det sidste land, der indfører antirygeforanstaltninger«, siger seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

Levetiden stiger mere i andre lande end i Danmark og så længe de er hurtigere til at lave disse begrænsninger, så når Danmark aldrig op.

Ulighed på dagsordenen

Uanset sundhedsniveauet i andre lande døjer de dog også med intern ulighed. Storbritannien - der p.t. har formandskabet i EU - har problemet tæt inde på livet, og regeringen har valgt ulighed i sundhed som et tema under formandsperioden. Det har ført til, at der i denne uge afholdes en konference i London om emnet, og få dage efter følger et uformelt ministerrådsmøde om sundhed.

Meningen er at sætte spørgsmålet på dagsordenen, og det samme er tilfældet med et nyt dansk tiltag fra De Radikale, som er klar til at fremsætte et beslutningsforslag om bekæmpelse af den sundhedsmæssige ulighed.

Det drejer sig dog ikke om konkrete udkast til f.eks. nye love om sund skolemad, nye antirygekampagner eller mindsket brugerbetaling for udsatte grupper. Ifølge forslaget skal der etableres en rådgivende ekspertgruppe på otte medlemmer og en formand, som inden udgangen af 2006 »skal udarbejde forslag til en national strategi for bekæmpelsen af uligheden i sundheden«, som der står i papiret fra De Radikale.

»Det, der får os til at gøre dette her nu, er, at uligheden er stigende. Man kunne forvente, at med stigende vækst, den indsats der allerede er gjort, og bedre uddannelse, så kunne vi have vendt udviklingen. Men det har vi ikke. Tværtimod«, siger Charlotte Fischer, partiets sundhedspolitiske ordfører.

Forslaget er blevet mødt med en forsigtigt positiv holdning hos kongemageren i dansk politik, Dansk Folkeparti.

»Jeg er positivt indstillet men mener, at vi først skal se på, hvad vi har af viden på området, før nye initiativer sættes i værk, ligesom der skal ses på de økonomiske konsekvenser«, sagde Birthe Skaarup, Dansk Folkepartis sundhedsordfører, til danske medier, da nyheden om det kommende forslag blev kendt.

Hos Socialdemokraterne er sundhedsordfører Lone Møller træt af udvalg.

»Det kan da ikke skade, men der sker ikke noget ved det. Der mangler handling - eventuelt samtidig med«, siger hun om det kommende udspil fra De Radikale.

Nede på gadeplan i Rønne er der langt til beslutningsforslag og EU-konferencer. Alex Skoglund har ikke de store forventninger til en anderledes fremtid.

»Jeg er 51 år gammel. Jeg skal bare leve, så længe jeg kan«, siger han.

Fakta

Nye kræfttilfælde hos mænd (svulster pr. 100.000)

Københavns Kommune: 546

Frederiksberg Kommune: 635

Københavns Amt: 737

Frederiksborg Amt: 652

Roskilde Amt: 630

Vestsjællands Amt: 587

Storstrøms Amt: 681

Bornholms Regionskommune: 777

Fyns Amt: 674

Sønderjyllands Amt: 616

Ribe Amt: 618

Vejle Amt: 613

Ringkjøbing Amt: 556

Århus Amt: 554

Viborg Amt: 554

Nordjyllands Amt: 621

Kilde: Sundhedsstyrelsens sundhedsdata for 2003 (foreløbig opgørelse) baseret på tal fra Cancerregisteret.

Fakta

Andel af borgere med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred i procent

I henhold til uddannelsesniveau

Under 10 år: 61,2

10 år: 79,5

11-12 år: 74,1

13-14 år: 84,5

Over 15 år: 87,3

Skoleelev: 91,4

Anden skoleuddannelse: 73,1

Geografisk fordelt

København og Frederiksberg: 80,7

Københavns Amt: 80,1

Frederiksborg Amt: 78,2

Roskilde Amt: 78,8

Vestsjællands Amt: 75

Storstrøms Amt: 76,9

Bornholms Amt: 72,6

Fyns Amt: 76,3

Sønderjyllands Amt: 75,9

Ribe Amt: 78

Vejle Amt: 77

Ringkjøbing Amt: 78,9

Århus Amt: 80,5

Viborg Amt: 78,3

Nordjyllands Amt: 73,3

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, Statens Institut for Folkesundhed.

Fakta

Indeks for udgifter pr. borger til sygehusvæsenet 2002.

Amterne i alt = 100

Københavns Amt: 103,2

Frederiksborg Amt: 95,2

Roskilde Amt: 89,8

Vestsjællands Amt: 105,4

Storstrøms Amt: 109,6

Bornholms Amt: 111,2

Fyns Amt: 107,1

Sønderjyllands Amt: 101,2

Ribe Amt: 99,2

Vejle Amt: 94,2

Ringkjøbing Amt: 89,1

Århus Amt: 94,4

Viborg Amt: 105,5

Nordjyllands Amt: 103

Kilde: Øbeliggenheden og de kommunaløkonomiske og samfundsøkonomiske problemer på Bornholm, Henrik Christoffersen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

EU-topmøde om ulighed i sundhed

Queen Elizabeth II konferencecenteret i London danner den 17.-18. oktober rammen om en EU-konference, der har den ulige sundhed i EU-landene som tema. Fra dansk side deltager bl.a. Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen.

Den britiske regering, som p.t. har formandskabet i EU, har brugt perioden til at sætte fokus på to emner, hvoraf det ene er uligheden - det andet er patientsikkerhed.

Mødet, der præges af ekspertindlæg, vil først og fremmest handle om den sundhedsmæssige ulighed internt i EU-landene. På en række plenarmøder vil deltagerne bl.a. forsøge at finde fælles mønstre i uligheden og tackle spørgsmål såsom fattigdom, børns vilkår og medlemslandenes diverse tiltag for at komme ulighederne til livs.

Konferencen følges i slutningen af ugen af et uformelt ministerrådsmøde, hvor der altså ikke vil blive taget egentlige beslutninger, men hvor debatten kan ventes at gå videre, før Storbritannien afslutter sin formandsperiode med et formelt sundhedsministerråd i december.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil deltage i det uformelle ministerrådsmøde men ikke i konferencen forinden.