Database skal samle viden om børnesundhed

I over 30 år har læger og andre med interesse for danske børns sundhed ønsket sig et sted, hvor de kunne finde faktiske tal og præcise statistikker om de yngste borgeres tilstand. Til brug for forskning. Til forebyggelse. Til evaluering - ja, i det hele taget til at overvåge folkesundheden, som i høj grad grundlægges i de første leveår. For, som professor ved UCLA og leder af Den Nationale Fødselskohorte, Jørn Olsen, udtrykker det:

»Meget tyder på, at en lang række sygdomme udvikles i barneårene. Det nytter at sætte tidligt ind. Også derfor er det vigtigt, at vi har oplysninger netop i relation til barnealderen«.

Nu er Kommunernes Landsforening (KL) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen på vej med et pilotprojekt, som skal blive det første skridt på vejen mod en egentlig national database om børns sundhed. Det går ud på at indsamle data fra børneundersøgelser hos sundhedsplejersker, praktiserende lægers profylaktiske børneundersøgelser og ind- og udskolingsundersøgelser hos kommunallægerne. Alt sammen data, som allerede findes, men som hidtil ikke er indberettet centralt.

I første omgang bliver projektet begrænset til indberetning af meget simple indikatorer - højde, vægt, røg i hjemmet og ammefrekvens. Senere er det meningen, at langt flere indikatorer skal føjes til.

»Den første udfordring er uhyre teknisk, for det handler simpelthen om at få en masse systemer til at tale sammen, således at kommuner, lægepraksis og sundhedsplejersker rundt omkring i landet kan indberette de oplysninger, de allerede indsamler, til en database i Sundhedsstyrelsen«, forklarer projektleder i KL, Charlotte Henius.

Fedme og fart på

Pilotprojektet er nu så langt, at KL skønner, at de første indberetninger omfattende 70 procent af de danske børn kan løbe ind hos Sundhedsstyrelsen i sommeren 2008. Og i KL lægger de ikke skjul på, at de gerne ser tingene rulle hurtigt.

I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne den 1. januar 2007 forebyggelsen over for borgerne, og dertil har man i høj grad brug for at skaffe mere systematisk viden om børns sundhed - eksempelvis som et redskab til at bremse fedmeepidemien: Antallet af overvægtige børn er tredoblet siden 1972, og antallet af svært overvægtige mænd er 40-doblet siden 1960. Den slags eksempler er i høj grad motiverende for kommunerne, som taler om at målrette forebyggelsesindsatsen »fra vugge til krukke« - fra sundhedsplejersker, skolelæger, praktiserende læger og helt frem til ældreplejen. Og det kræver langt bedre og mere systematisk viden om ikke mindst børns sundhed, lyder det fra KL.

Hvis kommunerne får et redskab, som gør det muligt at sammenligne sig med andre kommuner eller med målinger på landsplan, får de et billede af udviklingen, som kan bruges til at målrette forebyggelsen - blandt andet, når det gælder fedme.

»De kan eksempelvis se, om det er drenge eller piger, der er hårdest ramt. Om det er bestemte aldersgrupper. Om det er særlige områder i landet - eller måske ligefrem særlige områder i deres egen kommune. Samtidig har de mulighed for at se, om der sker ændringer over tid - og om en given indsats virker,« siger Charlotte Henius.

I Sundhedsstyrelsen lægger afdelingslæge Christine Brot vægt på, at det projekt, der nu sættes i gang i en meget enkel version, efterhånden skal udvikle sig således, at man får den konkrete viden og indsigt i børns sundhed, som hidtil har manglet, og som er nødvendig for at kunne sætte ind med kvalificeret forebyggelse. Og - lige så vigtigt - at man senere kan måle på effekten.

»Vi ved i dag faktisk ikke, hvad der virker,« siger Christine Brot.

Enestående udgangspunkt

På Aarhus Universitet følger epidemiolog og lektor ved Institut for Almen Medicin, Carsten Obel, arbejdet omkring opbyggelsen af en central børnedatabase. Han var med, da Sundhedsstyrelsen tilbage i 2001 begyndte at udvikle en model til monitorering af børnesundhed, og han repræsenterer Lægeforeningens børneudvalg i det nuværende projekt.

»Danmark er nok et af de lande i verden, der har de bedste muligheder for at blive klogere på børns sundhed og trivsel, fordi vi registrerer utrolig meget i forvejen, og fordi vi har et system, der følger børnenes helbred årligt i de første leveår,« siger Carsten Obel.

Derfor mener han, at det er oplagt, at vi i Danmark forsøger at samle alle tråde og gå foran. Og det er fint at begynde med fire indikatorer.

»De fire indikatorer er meget simple. De vil blive et godt redskab til at følge udviklingen på et overordnet niveau og til at vurdere, hvilke af mange indsatser der måske har en effekt. Men de kan næppe stå alene, hvis vi skal finde en vej til at knække kurven - eksempelvis når det gælder overvægt,« siger han.

Dobbeltarbejde - nej tak

Foruden KL og Sundhedsstyrelsen kræver projekt børnedatabase en aktiv medvirken fra praktiserende læger, sundhedsplejersker og kommunallæger. Kernen i pilotprojektet er, at det i første omgang baserer sig på data, som allerede er tilgængelige fra de nuværende børneundersøgelser. Resultaterne skal blot flyde videre til Sundhedsstyrelsen, og dermed giver det ikke ekstra arbejde for eksempelvis lægerne, lover projektledelsen. På den baggrund er formand i PLO's IT-forumm, Henrik Dibbern, positiv over for børnedatabasen.

»Mine forbehold handler om dobbeltarbejde og om omkostninger for lægerne. For hvis det her viser sig at give ekstra arbejde eller omkostninger for os, så har vi en ny situation,« siger Henrik Dibbern og understreger, at det er uhyre vigtigt, at man finder en teknisk løsning, som er langsigtet, og til at håndtere for lægerne.

»Derfor er det ganske fornuftigt, at man begynder i det små med få indikatorer - for det tekniske findes der altså ikke en løsning på endnu,« siger han.

Langt mindre begejstrede er kommunallægerne. De har, som det fremgår af artiklen side 3640 i flere år forsøgt at etablere en børnedatabase med et højere ambitionsniveau - og et solidt lægefagligt indhold. Formand for Foreningen Af Kommunalt ansatte Læger (FAKL), Vibeke Manniche, er skuffet og vred over, at KL og Sundhedsstyrelsens ikke har inddraget FAKL, og at man i det hele taget har gjort alt for lidt ud af det indholdsmæssige forarbejde i det projekt, som nu lanceres. Hun ser det som et led i det, som hun mener, er kommunernes forsøg på at erstatte kommunallægerne med sundhedsplejersker.

Men trods kommunallægernes indvendinger er optimismen blandt dem, der gennem mange år har savnet en central børnedatabase, ikke til at slå ned.

Professor og chef for epidemiologisk afdeling på UCLA i Los Angeles, Jørn Olsen, kan - hele vejen over Atlanten - sagtens få øje på fordelene ved projektet mellem de faglige og tekniske problemer

»Jeg synes, at det er et kæmpe fremskridt - at man nu overhovedet kommer i gang. Finder man den rigtige model, kan den sagtens udvikles til mere. Så jeg er enig i, at man skal få systemet i gang med enkle indikatorer. Og huske, at det bedste ofte er det godes fjende«, si ger han.

Hvad nu hr. minister?

Da den nuværende regering trådte til i 2001 skrev indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i regeringens oplæg »Sund hele livet«, at man ville etablere et monitoreringsprogram for børnesundhed i erkendelse af, at netop børns sundhed er af afgørende betydning for folkesundheden.

Sundhedsstyrelsen nedsatte herefter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante selskaber og instanser til at udarbejde et håndterbart program. Arbejdet resulterede i 2003 i en stor rapport og et færdigt forslag til et pilotprojekt med en meget omfattende række indikatorer til monitorering af børnesundheden. Dette blev forelagt ministeren. Herefter gik arbejdet i stå.

I 2007 påbegyndte KL og Sundhedsstyrelsen det nye og langt mindre omfattende initiativ. Omkostningerne til dette pilotprojekt er beregnet til 1,6 millioner kroner, som efter oplægget skal deles mellem KL og Sundhedsstyrelsen. KL har bevilget sin del, mens sundhedsministeren siden juni har haft sagen til behandling. Der er i skrivende stund ikke taget stilling til bevillingen. KL har dog nu besluttet, at man vil iværksætte projektet under alle omstændigheder.

Det har ikke været muligt at få indenrigs- og sundhedsministerens forklaring på, at det første omfattende projekt aldrig blev til noget. Det har heller ikke været muligt at få ministerens svar på, om regeringen fortsat ønsker en central database til monitorering af børnesundheden, og om ministeriet vil støtte projektet økonomisk.