Skip to main content

Den 54-årige sukkersygepatient Jørgen Lund-Ertel er glad for datafangsten. Den har nemlig bevirket, at han har fået det meget bedre med sin diabetes 2. Da hans praktiserende læge, Lars Rytter, i 2010 samlede op på tallene fra diabetespatienterne i sin praksis, kunne han se på Jørgen Lund-Ertels tal, at hans diabetes kunne reguleres bedre. Han kunne også se, at Lund-Ertel var udeblevet fra kontrol, så han sendte ham en indkaldelse pr. brev.

»Jeg blev glad for at blive indkaldt til kontrol«, siger Lund-Ertel. »For jeg var simpelthen ikke opmærksom på, at jeg kunne få det bedre. Men det har jeg fået nu, hvor min medicin er blevet reguleret, og jeg har lidt hyppigere kontakt med lægen«.

Ifølge den nye overenskomst skal alle praktiserende læger være tilmeldt datafangst den 1. april 2013. I dag er kun omkring 25 procent tilmeldt, og 15 procent er reelt aktive brugere. Og set med mange praksislægers øjne virker det stadig som en uoverstigelig hurdle at gøre datafangsten til en del af hverdagen.

Men det behøver ikke være hverken indviklet eller voldsomt tidkrævende, det skal bare prioriteres, siger Lars Rytter fra Albertslund. Her driver han sammen med fire andre læger en praksis, hvor de har organiseret arbejdet med tallene fra datafangsten sådan, at en læge og en sygeplejerske er ansvarlig for diabetes, og andre »par« er ansvarlige for blodpropsygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Selve registreringen sker fuldautomatisk hver uge, praksislægen og sekretæren skal blot føre journalen på den aftalte måde. De data, som Lars Rytter og hans sekretær taster ind i systemet, overføres automatisk til Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD), der udarbejder kvalitetsrapporter, som leveres tilbage til deres praksis. I dem kan de både se deres egne patienter, og hvor de er placeret kvalitetsmæssigt i forhold til deres kolleger.

Udfordringen er så at organisere kvalitetsarbejdet, hvor man ser og handler på sine tal. I en praksis som Rytters med 6.500 patienter tager det for hver sygdomsgruppe ca. halvanden time for lægen og syv timer for hans sygeplejerske - vel at mærke en gang hvert halve år.

»Det er helt ok sammenlignet med den viden, man får ved bare at kigge på sine tal og handle på dem«, forklarer Rytter.

»I mine øjne er det helt hul i hovedet ikke at registrere data om patienterne og bruge dem til at holde øje med, om behandlingen lykkes, og til at få øje på, hvor vi kan gøre det bedre«, siger Rytter, der er indtil for nylig var projektansvarlig for udformningen af patientforløb for kroniske sygdomme i Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E). Med omstruktureringen af DAK-E i foråret 2011 er hans stilling nedlagt, men han sidder stadig med i referencegruppen for kroniske sygdomme i Sundhedsstyrelsen.

Deler opgaverne

»Gennem datafangsten har jeg kunnet se, at 70 ud af de 208 diabetikere, vi behandlede i 2010, ikke nåede de ønskede mål. Nogle af dem med god grund, f.eks. medicinbivirkninger, eller hvis deres behandlingsmål er blevet justeret på grund af høj alder. Men en hel del har et væsentligt forbedringspotentiale. Og i denne gruppe er det påfaldende, så mange der er gledet helt ud af kontrol«.

»På baggrund af registreringen indkalder vi dem, der er udeblevet fra kontrol, det var 17 i 2010. Femten af dem kom efter bare en enkelt henvendelse, og nogle af dem siger ligefrem tak for indkaldelsen«.

Datafangsten har også haft en positiv virkning internt i praksis. Sekretærerne og sygeplejerskerne får mere medejerskab til opgaverne, når de får en del af ansvaret for at holde snor i kronikerne.

Når datafangsten først fungerer, er den et enestående redskab til kvalitetsforbedring, forklarer Lars Rytter:

»I starten kiggede vi sporadisk og usystematisk på vores diabetesdata i Sentinel, men nu er vi kommet frem til, at det virker bedst, når vi tager udgangspunkt i rangstillede data og så sætter fokus på de dårligst behandlede. Vi ser på dem med de dårligste tal på blodtryk, langtidsblodsukker, kolesterol og æggehvidestof i urinen«.

Dem gennemgår lægen og sygeplejersken så sammen, det tager ca. halvanden time. De laver et notat til den daglige kontaktlæge og sygeplejerske med forslag til forbedring af behandlingen, f.eks. om de skønner, at patienten skal have mere insulin. Hernæst finder de de patienter, der er udeblevet fra kontrolbesøg, og sender brev med en indkaldelse til dem.

»Det er typisk patienter med en psykiatrisk diagnose eller andet ,rod i livet`, eller patienter, som har anden etnisk baggrund end dansk, der er gledet ud af systemet. Det tager sygeplejersken ca. en time at indkalde dem. Vores resultater præsenteres for de andre ansatte i praksis på næste møde - det tager ca. 15 minutter«.

»Vores samlede tidsforbrug er på denne måde overkommeligt, men vores indsats gør, at vi får fat i de dårligst behandlede patienter, vi får klarhed over, om vores behandling virker, og vores data kan bruges af andre behandlere i systemet«.

»Det er også et plus, at patienterne selv kan se de data, som vi rapporterer«, tilføjer Rytter. »I fremtiden kan de samkøres med hospitalsdata, så man får et samlet populationsbillede. Det er der perspektiver i«.

Et sådant overblik er en del af filosofien bag de nationale forløbsbeskrivelser, der skal iværksættes for alle kroniske sygdomme.

Fakta

I kø for at komme på

  • I dag er 889 af de 3.600 praktiserende læger i landet tilmeldt Datafangst.

  • 650 af dem er aktive brugere. 239 venter på besøg af den tekniker, der skal installere den software, der skal bruges for at få systemet til at fungere.

  • Teknikerens besøg sker på en hverdag, hvor lægen og det involverede personale bliver forstyrret på skift, da teknikeren skal bruge nogle minutter til at installere programmet på hver arbejdsplads.

  • En del af lægerne skal have købt nye computere eller ny software for at få systemet til at køre, men hos størstedelen kan det eksisterende udstyr bruges.

  • Klinikken får 7.500 kr. pr. læge som refusion for de udgifter, den har til at få datafangst installeret.

  • Praksis skal herefter beregne tid til at se på deres kvalitetsrapporter og til at omsætte data til bedre kvalitet til gavn for patienterne.

  • Der er ikke afsat økonomi til denne tid i overenskomsten, så lægerne må hente kompensation gennem det større basishonorar, der er aftalt i overenskomsten.

Kilde: Henrik Schroll, chef for DAK-E