Skip to main content

DBCG Kvalitetsdatabase for Brystkræft - resumé af årsrapport 2021

Behandling og udredning af brystkræft er af overordnet høj kvalitet, men der ses regionale forskelle i den adjuverende behandling og opfølgning.

Styregruppens medlemmer Peer Christiansen, Bent Ejlertsen, Anne-Vibeke Lænkholm, Birgitte Offersen, Ilse Vejborg, Maj-Britt Jensen, Nidal Al-Suliman, Ute Hoyer, Mette Holck Nielsen, Camilla Sander, Vibeke Dahl Andersen, Anne Fredsted, Else Helene Ibfelt. Interessekonflikter ingen

28. nov. 2022
3 min.

DBCG’s årsrapport for 2021 opgør kvalitetsindikatorer, der dækker udredning og behandling af brystkræft hos kvinder > 18 år i Danmark.

Hovedparten af patientforløbene omfatter operativ behandling som brystbevarende operation (lumpektomi) eller fjernelse af hele brystet (mastektomi). Rapportens indikatorer inden for kirurgi dækker fjernelse af lymfeknuder i aksil og forløb uden reoperationer som følge af komplikation. Begge indikatorer ligger højt med standard opfyldt. Der ses derudover på lokalt recidiv, og her er det overordnede resultat ligeledes tilfredsstillende lavt.

Når man ser på udredningsfasen, ligger andelen af patienter, der vha. ultralyd får påvist lymfeknudemetastaser nu over standard. Opgørelsen er justeret i forhold til de nyeste behandlingsretningslinjer. Brug af gentesten PAM50 til fastlægning af prognosen hos postmenopausale patienter med hormonfølsom brystkræft ligger ligeledes højt og stabilt med standard opfyldt.

Adjuverende onkologisk behandling tilbydes til højrisikogruppen, der udgør mere end 90% af alle patienter med tidlig brystkræft. Andelen, som inkluderes i DBCG-behandlingsregimer, ligger samlet set under standard. Region Nordjylland og Region Sjælland lever op til standarden på 85%, mens andelen er for lav i region Midtjylland, Hovedstaden og Syddanmark. Resultaterne for strålebehandling ligger ligeledes lidt for lavt generelt, og også her ses regionale forskelle. For patientgruppen, som gennemgår lumpektomi, skyldes det i nogen grad, at der i et pågående forsøg er randomiseret patienter til ingen strålebehandling. For både den adjuverende onkologiske behandling og strålebehandling kan manglende opfyldelse delvist skyldes, at patienter i tiltagende grad vælger den anbefalede behandling fra som led i fælles beslutningstagning. Manglende data kan ligeledes have betydning for resultaterne.

En mindre del af patienterne modtager neoadjuverende kemoterapi (NACT) før primær brystkræftoperation. Over de senere år er NACT anvendt i stigende omfang, men resultatet for brug af NACT er fortsat under den fastsatte standard for samtlige regioner. En efterfølgende gennemgang har imidlertid afdækket, at standarden på > 80% ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til patienter i målgruppen, som ikke egner sig til behandlingen pga. alder eller komorbiditet. Justering af indikatorstandarden overvejes af styregruppen.

Når man ser på andelen af patienter, der følger DBCG’s opfølgningsprogram, hvor alle typer af opfølgning medregnes, ligger det samlede resultat under standard. Ligeledes ligger andelen, der får opfølgende mammografi, lidt for lavt. Der er generelt regionale forskelle på resultaterne vedrørende opfølgning, hvor især Region Midtjylland og Hovedstaden ligger lavt.

Dækningsgraden af DBCG-databasen, når man sammenligner med Patobank-registrering, ligger nu på et højt og stabilt niveau for alle regioner, hvilket er meget positivt, men datakompletheden ligger fortsat lidt for lavt, og det afspejles i enkelte indikatorer, at der mangler data.

Det overordnede billede er, at danske kvinder med brystkræft modtager behandling af tilfredsstillende karakter. Arbejde med kvaliteten i og indberetning af data omkring adjuverende behandling og opfølgningsforløbet bør i særdeleshed prioriteres.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Videncenter og formand af DBCG databasen i samarbejde med styregruppen for DBCG. Årsrapporten har været i review.

Hele rapporten kan læses på sundhed.dk