De fire første kræftpakker klar

Rygeren, der går til lægen, fordi han nu har hostet voldsomt hver dag i mere end fire uger, får fremover ikke lov at sunde sig og vente på en indkaldelse til røntgen af lungerne.

Pludselig hoste i 4-6 uger er et af de symptomer, der skal få alarmklokkerne til at ringe hos den praktiserende læge. Med den varslede indførelse af accelererede kræftforløb for alle kendte kræftformer - også kendt som kræftpakker - vil det være slut med tidsbestilling og unødig ventetid i tilfælde, hvor lægen har mistanke om kræft. Den hostende ryger skal ifølge de nye visitationskriterier på kræftområdet betragtes som et akut tilfælde, der kræver omgående udredning. Hvilket vil sige inden for 48 timer. Det er altså den direkte vej til hospitalet med en henvisning til røntgen af lungerne.

Resultatet af røntgenundersøgelsen skal være egen læge i hænde hurtigst muligt, optimalt efter tre timer.

Det er også egen læge, der - igen optimalt samme dag - kontakter sin patient for at fortælle resultatet. Afslører røntgenfotoet skygger på patientens lunger, bliver der automatisk bestilt CT inden for 48 timer.

25 kræftpakker

Regeringen og Danske Regioner indgik i oktober i fjor en aftale om faste patientforløb, der på papiret lover danske kræftpatienter hurtig handling, faste frister for undersøgelse og behandling samt klar besked undervejs i forløbet. Af aftalen fremgår, at der inden udgangen af 2008 skal indføres pakkeforløb for samtlige kendte kræftformer. Dvs. omkring 25 kræftsygdomme.

Hver kræftpakke knytter sig til en bestemt kræftform og vil beskrive et standardpatientforløb lige fra første kontakt med egen læge over udredning og behandling til genoptræning og palliation. Patientforløbet skal for hver kræftform følge et på forhånd booket forløb med nøje definerede tidsfrister. Det er helt specifikke kriterier, der skal skærpe egen læges opmærksomhed på en mulig kræftsygdom, som f.eks. langvarig hoste, vægttab, blødning, træthed etc. Almen praksis skal sikres et visitationsredskab, der gør det muligt at fange både oplagte tilfælde og de tilfælde, hvor der kun er vage symptomer.

De fire første kræftpakker for hoved-hals-kræft, lungekræft, tarmkræft og brystkræft bliver introduceret pr. 1. april og er netop godkendt af den særlige Task force for kræftområdet. Task forcen består af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen.

Enstrenget kontakt

Nøglepersonen, der skal få det hele til at klappe, bliver den praktiserende læge.

Men afgørende for kræftpakkernes succes bliver, at de praktiserende læger får et og kun et sted at henvende sig, når de skal visitere en kræftmistænkt patient videre i systemet. Ellers ender det hele i kaos, advarer direktøren for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, Torsten Sørensen. Lægen skal have et direkte tlf.nr. til sygehuset.

»Vi har bedt om en enstrenget kontakt, og det har Sundhedsstyrelsen accepteret. Vi har at gøre med op til 25 forskellige kræftsygdomme eller mere. I den situation har vi hverken tid eller kræfter til selv at opsøge, hvem og hvilken afdeling det nu lige er, vi skal ringe til i det enkelte tilfælde. Der er vi nødt til kun at have én indgang«, fortæller Torsten Sørensen.

Fremover behøver praktiserende læger og speciallæger altså kun at henvende sig ét sted i hver region for at visitere patienter til akut kræftudredning og -behandling. »Har jeg en begrundet mistanke om kræft og skriver: - OBS! Kræft - på min henvisning, så sættes pakkeforløbet straks i gang. Og på sygehuset ved de nøjagtig, hvad de skal gøre i hvert enkelt kræftforløb«, siger DSAM's direktør. De praktiserende læger deltager i udarbejdelsen af patientforløbene i de mange forskellige kræftpakker.

Det bliver så regionernes ansvar at sikre, at der for hvert led, patienten skal igennem, er den fornødne kapacitet til at gennemføre forløbet inden for de tidsfrister, der anses for lægefagligt forsvarlige. Patienterne må ikke opleve unødig ventetid.

Den ukarakteristiske patient

Og som noget helt nyt tages der nøje hånd om den ukarakteristiske patient. »Vi kender alle patienten, der begynder at skrante - har feber, taber i vægt etc. - uden at vi umiddelbart kan stille en nøjagtig diagnose. Det står efterhånden klart, at noget alvorligt er galt. I dag må disse patienter gennem et hav af undersøgelser med lang ventetid mellem hver. Vi kan ikke på forhånd udskille denne patientgruppe, men vi ved, at en del af dem vil have kræft. Disse patienter skal fremover også tilbydes et accelereret og koordineret udredningsforløb på linje med patienter, hvor der er oplagt mistanke om kræft«, fortæller Torsten Sørensen.

Ifølge Torsten Sørensen vil kræftpakkerne sætte nye og banebrydende spor i sundhedsvæsnet. Alle er enige om at overholde fristerne, og det vil få en afsmittende virkning på resten af sundhedssystemet og speede det generelle tempo op.

»Det er fint, at vi kan henvise kvinder til mammografi inden for 48 timer, hvis vi har mistanke om brystkræft. Men vi vil komme under pres fra patienter, der ikke opfylder kriterierne. Vi er nødt til at tilbyde alle andre kvinder en rimelig ventetid, ellers falder kræftsystemet sammen.

Erfaringer fra England viser, at de stærke patienter får presset deres læge til at henvise dem til det hurtige forløb, selvom de ikke har symptomer på brystkræft. Dermed optager raske kvinder pladsen for de syge kvinder. Det scenarie vil vi gerne undgå i Danmark. Derfor bliver vi nødt til at give generelt kortere ventetider på f.eks. mammografi«, siger Torsten Sørensen.

Nye krav til læger

Praktiserende læge på Nørrebro i København, Flemming Skovsgaard, mener, at der ligger en stor pædagogisk opgave foran lægerne.

Flemming Skovsgaard har deltaget i lægegruppen bag tarmkræftpakken og er med i en anden gruppe, der skal designe et pakkeforløb for gynækologisk kræft.

»Det stiller helt nye krav til lægens kommunikative evner at formidle de nye retningslinjer for akut kræftbehandling og forberede patienten på dem. Tidligere skulle patienten typisk vente nogle uger på den første forundersøgelse og havde tid til at indstille sig på, at noget måske kunne være galt.

Nu risikerer patienterne at gå raske til lægen om formiddagen for måske allerede om eftermiddagen at være havnet i gruppen: Begrundet mistanke om kræft. Pludselig er man ikke længere den erhvervsaktive 55-årige, men en patient, der skal have sine tarme undersøgt inden for 48 timer.

Tidligere kunne vi pakke budskabet lidt ind og sige: Jeg synes, du skal undersøges, så vi kan udelukke, du fejler noget alvorligt. For fremtiden må vi sige det lige ud: Nu ringer jeg til hospitalet. Du skal undersøges for kræft, og det skal ske inden for 48 timer«, fortæller Flemming Skovsgaard.

Han er begejstret for det enstrengede visitationssystem, hvor egen læge bliver tovholder hele vejen ige nnem. Men mener også at kravene til den praktiserende læge skærpes. »Du kan ikke længere komme med en uspecifik henvisning, hvor du skriver, du tror, patienten har tarmkræft. Der skal være helt bestemte symptomer til stede, før et fast-track-forløb kan komme på tale.

Du bliver nødt til at begrunde din mistanke. Din henvisning skal dokumentere, hvorfor patienten skal ind i det akutte forløb«, siger Flemming Skovsgaard.

»Vores store force som praktiserende læger er, at vi kender vores patienter og deres normale sygdomsmønster. Som praktiserende læger har vi næsten dagligt en patient, der tror, hun har cancer. Her er det vores opgave at være gatekeeper og kun visitere de patienter videre, der lever op til visitationskravene. Det hospitalsvæsenet frygter mest er, at vi praktiserende læger kommer under så meget pres, at vi henviser for mange til de akutte kræftforløb«, siger Flemming Skovsgaard.

Efteruddannelse nødvendig

For at undgå en sådan udvikling er det tvingende nødvendigt, at de praktiserende læger efteruddannes i cancerdiagnostik.

»Praktiserende læger skal klædes på, så vi lige fra Thy-borøn til Gentofte kan henvise patienter til akutte kræftforløb efter de samme kriterier. Det kræver, at der afsættes midler til efteruddannelse«, siger Flemming Skovsgaard.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, forsikrer, at der med kræftpakkerne følger penge til efteruddannelse af lægerne. Han siger, at lægerne skal være fagligt rustede og hele tiden holde sig to små ord for øjnene, nemlig: Faglig evidens. »De praktiserende læger er gatekeepere; derfor må vi sikre dem de redskaber, der er nødvendige for at finde de patienter, der har behov for akut udredning. Vi må stå fast ved, at kun patienter, hvor der er begrundet mistanke om kræft, skal i det akutte forløb. Hvis alle bare bliver henvist for en sikkerheds skyld, så vælter systemet«, siger Bent Hansen. »Så ender vi med at spilde pengene på de raske«.

Det betyder også, at politikerne på deres side skal stå fast og ikke lade sig presse af enkeltsager, der får mediernes bevågenhed, erkender regionsformanden. »Vi må støtte op om lægerne. Henvisning til akut kræftforløb er alene en lægefaglig og ikke en politisk beslutning«, siger Bent Hansen.

Overlæge i Sundhedsstyrelsen, Niels Hermann, hvis enhed yder sekretariatsbistand til Task force for kræftområdet, fortæller, at det nu er op til de fem danske regioner at informere praksissektoren lokalt om implementeringen af pakkeforløbene for kræftområdet. »Regionerne har nu godkendt de fire første pakkeforløb. De kommende måneder skal bruges til at tilrettelægge de praktiske og organisatoriske rammer, så pakkeforløbene kan være i funktion omkring 1. april«, siger Niels Hermann.

Læs mere om indholdet i de fire kræftpakker på: www.sst.dk

Penge til udstyr

Danske Regioner er enedes med regeringen om at investere 850 mio. kr. i år til det udstyr, der skal sikre den praktiske gennemførelse af den akutte kræftbehandling. Aftalen betyder, at regionerne nu kan gå på jagt efter de nyeste og mest personalebesparende modeller i scannere, strålekanoner etc. Ifølge formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, vil der frem til 2010 være behov for i alt 2 mia. kr. til nye investeringer i udstyr.

Shared care/dialog

Mange forsinkelser eller fejl kunne undgås ved en bedre kommunikation internt på sygehusene og mellem praksissektor og sygehus. Henvisninger til akut kræftudredning skal derfor fremover forsynes med egen læges direkte (hemmelige) tlf.nr. og e-mail-adresse. Omvendt skal de praktiserende læger have direkte tlf.nr. og kontaktpersoner på de berørte sygehuse. Information til patienterne bliver en integreret del af forløbspakkerne, og alle kræftpatienter skal have en fast kontaktperson på sygehuset under hele forløbet.

Væk med flaskehalsene

En væsentlig faktor i et succesfuldt forløb er Dansk Selskab for Patologi, som har gennemgået samtlige rutiner og nu er enedes om at afkorte svartiden på prøver. Fremover vil man få svar på celleprøver efter tre dage og på vævsprøver efter seks dage.

Akut kræftforløb

Hver kræftpakke indeholder

En detaljeret tidsplan for patientens vej fra egen læge til undersøgelse, behandling, efterbehandling og udskrivning.

Tidsforløb for de enkelte undersøgelser/behandlinger.

Standarder for information til patient og pårørende.

Målepunkter for opfølgning på de enkelte forløb, så man løbende kan følge med i, om behandlingsgarantien overholdes.