De første »mestre« i medicinsk uddannelse

For få år siden var »medicinsk pædagogik« i Danmark noget, som interesserede en håndfuld entusiaster. Alt det var Speciallægekommissionens arbejde med til at ændre på. Entusiasterne fik vind i sejlene, specialister på feltet blev inviteret til at holde foredrag og gæsteforelæse, og der var grøde i den måde, der blev tænkt i uddannelse på.

Det var i dette klima, H:S' Postgraduate Medicinske Institut (H:S PMI), for tre år siden søsatte et projekt med det formål at kvalificere 20 personer med en master-grad i medicinsk pædagogik (Master of Health Professions Education).

Der var 50 ansøgere, 21 blev udvalgt med ligelig fordeling fra alle Danmarks regioner og amter, og behørig skelen til både den præ- og postgraduate lægeuddannelse. H:S sponsorerede med ca. 4 mio. kr., mens amterne bidrog med lønnet orlov, der skal til undervejs.

Hårde studievilkår

Den 26. maj kunne institutleder Charlotte Ringsted præsentere de første ti, som havde afsluttet deres specialer under den krævende masteruddannelse ved universitetet i Maastricht, samtidig med at de passede deres arbejde. Det skete ved et møde på Bispebjerg Hospital, hvor de ti »mestre« hver i kort form fremlagde deres specialer, som spænder meget vidt: De repræsenterer både præ- og postgraduat uddannelse inden for både hospitalsspecialerne og almen praksis.

Flere af specialerne repræsenterer forskning på højt niveau, og flere er på vej til publicering i internationale tidsskrifter for medicinsk uddannelse. Nogle af »mestrene« er da også blevet opfordret til at videreføre deres projekter og lave en ph.d.-afhandling.

Charlotte Ringsted har svært ved at skjule en vis national stolthed:

- For det første var det unikt for Maastricht at se så mange fra et hold afslutte på de to år, som studiet er normeret til. For det andet var der fem, der afsluttede med udmærkelse -- og de var alle sammen vores danskere, siger hun.

Charlotte Ringsted beskriver studiet som »hårdtpakket« og meget krævende:

- De har måttet opholde sig i Maastricht to gange seks uger, væk fra familie, børn og arbejdsforpligtelser hjemme. Og de har levet under kummerlige forhold på et kollegium med usædvanligt højt støjniveau, usædvanlig lav hygiejnisk standard og værelser, der får én til at tænke på burhøns, fortæller Charlotte Ringsted.

Rift om nyuddannede

Til gengæld ser der ud til at være bud efter de kvalifikationer, de har erhvervet:

Næsten fra starten af forløbet har alle været med til at uddanne andre. Fem er blevet postgraduate lektorer eller uddannelseskoordinatorer på tværs af specialer og hospitaler; en er blevet sekretariatschef for videreuddannelsen. Flere har desuden været med til at udarbejde de nye målbeskrivelser for specialerne eller ved revision og udvikling af universiteternes studieordninger.

De laver vejlederkurser landet over, indretter færdighedslaboratorier og har gang i nye projekter. Én har endda, under sit studium, været vejleder for to ph.d.-studerende. Og alle har haft deres arbejde ved siden af. Charlotte Ringsted oplyser, at de sidste 11 master-studerende på samme måde allerede er i gang med at nyttiggøre deres uddannelse ved at uddanne andre.

-- Så man må sige, at investeringen har været alle pengene værd.

Hun understreger, at master-uddannelsen ikke er for læger, som »bare« vil være uddannelsesansvarlige overlæger.

-- Det vil være at skyde langt over målet, for master-uddannelsen handler om at forske og udvikle i uddannelse, siger Charlotte Ringsted.

Til gengæld er hun sikker på, at de nye mestre vil være med til at give den medicinske uddannelse på alle niveauer et betydeligt løft samt -- ikke mindre vigtigt: At den videnskabelige tilgang vil skabe større anseelse over det at beskæftige sig med uddannelse.

Der er ikke i H:S planer om, eller penge til, at gentage master-projektet. Men inspirationen har slået rødder flere steder, og mange amter har på eget initiativ sendt master-studerende til universitetet i Dundee, hvor 10-20 danskere for tiden er i gang med en tilsvarende uddannelse.