De forsvundne sundhedsløfter kommer igen - nogle af dem, før eller senere, måske

I sidste uge, da den nye regering blot havde siddet en uge, fik vrede og undren over farvel til især S-SF's gyldne løfter - mange på sundhedsområdet - afløb.

Medier, kommentatorer og vrede organisationer råbte taktfast løftebrud.

Berlingske fastslog: At løftet om, at det skal være slut med patienter på hospitalsgangene, var væk. At gratis tandlægetjek til unge og folk med lave indkomster var væk. At gratis sundhedstjek var væk, samt. At flere lægeambulancer var væk.

Få dage før blev det fastslået, at løftet om maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuen var et løfte bygget på kviksand, da de faktuelle forudsætninger bag løftet var fejlagtige.

»Det er morsomt, at man skal anklages for løftebrud, når jeg kun har været minister i lidt over en uge. Jeg tror ikke, at man nogensinde før har krævet, at en regering skal måles på sine løfter otte dage efter, den er trådt til«, sagde sundhedsminister Astrid Krag (SF) til netavisen Altinget.

Trods kort tid på posten kalder politisk kommentator på Berlingske, Thomas Larsen, situationen for »unik«:

»Det er ikke nyt, at partier i opposition lover guld og grønne skove, men skal se virkeligheden i øjnene, når de får regeringsmagten og ansvaret for den samlede økonomi. Gennem dansk politisk historie er der mange eksempler på regeringer, der opgiver løfter. Det helt ekstraordinære i denne situation er skalaen og omfanget af løftebruddene. Og efter min mening er det unikt i nyere dansk politisk historie«, siger han.

Venstres nye sundhedsordfører, Sophie Løhde, sendte alene i tirsdags en byge på 17 spørgsmål til ministeren, hvori hun borede i de mange brudte løfter:

»Danskerne har krav på helt klare svar. For det eneste løfte, regeringen stadig gør sig umage for at holde, er jo markant længere ventetider på en række behandlinger. Alt andet er de løbet fra, inden de har haft magten i 14 dage«, siger hun og ser frem til svarene.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har afvist alle anklager om løftebrud og henviser til, at hun ikke har de vitale 90 mandater alene med SF, hvorfor hun i et demokrati må forhandle sig på plads - i dette tilfælde med De Radikale.

Dermed er der ikke tale om et reelt løftebrud, men realpolitik. Et løftebrud ville være, hvis Thorning-Schmidt havde mulighed for at bevare efterlønnen, men alligevel afskaffer den, påpeger politisk kommentator på Børsen Helle Ib. Når hun alligevel betegner situationen som »ekstraordinær«, skyldes det mængden af politik, der måske ikke gennemføres:

»Det er selve summen af løfter, som de nu må skuffe vælgerne med. De henviser til den økonomiske situation, og at de ikke har de 90 mandater bag sig. Men de havde jo netop givet indtrykket af, at de vil gøre det bedre på velfærden. Og den økonomiske situation har altså ikke ændret sig den seneste måned«, siger Helle Ib og fortsætter:

»Deres forventningsafstemning med vælgerne kommer lidt sent, også på sundhedsområdet. Når Astrid Krag nu siger, at hun ikke har adgang til skoven, hvor pengetræerne gror, så kan det godt være, at SF skulle have sagt det lidt tidligere«.

SF: Man vil se markante forandringer

Ganske snart fremlægger regeringen - af Christiansborg-tekniske årsager - den tidligere regerings finanslovsforsalg. Herefter vil ifølge SF's finans- og sundhedsordfører, Jonas Dahl, følge en »lang række af ændringsforslag«:

»Så jeg synes, at journalister, kommentatorer og andre kloge mennesker skal afvente vores udspil, før man konkluderer, om vi har levet op til noget, vi har sagt«.

Han forstår slet ikke, at der råbes »løftebrud«, når regeringsgrundlaget, regeringens overordnede ramme i de næste fire år, og valgløfter sammenlignes:

»De ting, vi har sagt, har vi også en intention om at efterleve. Og jeg tror, at man vil se markante forandringer inden for sundhedsområdet inden for det næste års tid«, siger Jonas Dahl.

Noget vil komme med i dette års finanslov, noget i næste års. Men pengene skal være der først, har regeringspartierne både under og efter valgkampen fastslået.

Danmarks knap så lyse økonomiske formåen er indiskutabel. Et igangværende kasseeftersyn ser ud til at gøre dårlige danske tider værre, lyder det fra regeringskilder.

Også Thomas Larsen og Helle Ib er enige i, at en del af de nu parkerede valgløfter hives frem, når finansloven skal forhandles.

Enhedslisten skal betales for støtten til S-SF-R-regeringen, som Dansk Folkeparti blev det i ti år. Men med få midler er spørgsmålet, hvor meget Enhedslisten kan få, og om partiet vælger betaling på sundhedsområdet frem for udlændinge- eller andre områder.

Fertilitet kan bruges som betaling

Barnløse og deres kliniske hjælpere på landets fertilitetsafdelinger havde alle sat næsen op efter, at den omstridte brugerbetaling på kunstig befrugtning, som VK-regeringen indførte, forsvandt. Overnight. Det havde Socialdemokraterne og SF, støttet af De Radikale og Enhedslisten, fastslået siden indførelsen.

I S-SF's 15 sider lange sundhedsudspil fra valgkampen - »Tryghed om sundhed«- stod ikke, at det var et mål, en hensigt eller en god ide, at brugerbetalingen skulle afskaffes.

»Og brugerbetaling på behandling for barnløshed og sterilisation afvikles straks«, var partiernes egen formulering. Straks.

Nu er det blevet noget, der skal findes penge til, lyder det fra den nye minister.

Landets fertilitetslæger har fået armene ned oven på valgsejren:

»Vi er skuffede. Lige så snart man verbaliserer tvivl om, at brugerbetalingen på fertilitetsbehandling skal væk, som de har sagt igen og igen, så bliver det et handelsobjekt, ikke et princip som før. Og det er enormt trist«, siger tidligere formand for Dansk Fertilitetsselskab, klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik Søren Ziebe.

Selv Jonas Dahl erkender, at få konkrete løfter, eksempelvis på fertilitetsområdet, skyldes taktik:

»Kunstig befrugtning vil være med på vores liste, når vi skal til at forhandle finanslov. Men det vil give en enormt dårlig forhandlingssituation, hvis jeg som finansordfører i Ugeskrift for Læger siger, at vi vil garantere det væk. Så vil alle de andre partier sige: Nåh - det betaler du for.«

Han støttes af Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen:

»Brugerbetalingen på kunstig befrugtning er ikke nævnt eksplicit i regeringsgrundlaget, men det betyder jo ikke, at der er nogen af de tre partier, der er løbet fra det løfte. Vi arbejder alle for at indfri det«, siger hun.

De kommende måneder vil vise, om det er vildfarne medier, kommentatorer, journalister og organisationer, der var en postgang for tidligt ude. Eller om det med Thomas Larsens ord vil »sætte sig som en mere permanent tillidskrise«.

Venstre kræver svar på regeringens sundhedspolitik

Sundhedsordfører Sophie Løhde (V) stillede disse § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse fra sundhedsministere n - sidste tirsdag. Ministeren skal nu finde passende svar. Læs svarene i den kommende tid på Ugeskriftet.dk.

Mener ministeren, at nybagte forældre skal garanteres et hjemmebesøg efter fødslen, og at forældre skal have ret til overnatning efter fødslen, som det blev lovet af Mette Frederiksen i DR Nyheder den 12. september 2011, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at psykiatriske patienter skal have ret til udredning inden for én måned og påbegyndt behandling inden for 14 dage efter udredning, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at der skal etableres mindst ti nye lægeambulancer, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at alle danskere skal tilbydes et sundhedstjek ved det fyldte 40., 50. og 60. år, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at sundhedsvæsenet skal tilføres 5,1 mia. kr. mere om året, som det blev lovet i »Fair Løsning 2020« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at der skal indføres et gebyr for udeblivelse på 100-500 kr., som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at der skal etableres et »Videncenter for Sundhedsfremme og Forebyggelse«, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at unge og lavindkomstgrupper skal tilbydes et gratis tandlægebesøg om året, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at alle patienter skal have en diagnose inden for én måned, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at der skal indføres flere opsøgende psykoseteam, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at medicinske patienter skal have en individuel forløbsplan inden for 24 timer, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at det er realistisk at nedbringe andelen af rygere under 18 år med 25 pct. inden for de næste fem år, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF?
Mener ministeren, at der skal indføres en »meraktivitetspulje uden loft« til behandling af livstruende sygdomme på 500 mio. kr., som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at gebyrerne på fertilitetsbehandling og sterilisation skal afskaffes, som det blev lovet i »Fair Løsning 2020« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at alle kræftpatienter med behov herfor skal have ret til rehabilitering, som det blev lovet i »Kræftplan III« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at ingen patienter skal vente mere end 30 minutter på skadestuen, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?
Mener ministeren, at overbelægningen på de medicinske afdelinger skal stoppes, som det blev lovet i sundhedsudspillet »Tryghed om sundhed« fra S-SF, og i bekræftende fald hvornår?