Skip to main content

De løber for livet

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

1. nov. 2005
6 min.

Klokken er 18.45. Solen kommer skråt ind over søen, og parkeringspladsen ved Golfhotellet og Brænderigården i Viborg har længe været halvtomme. Men nu sker der noget, for nu strømmer det til med mennesker fra alle sider. Nogle kommer i bil, andre på cykel eller gående. De er i løbesko og løbetøj. De har vandflasker fastgjort i bælter omkring livet. De står og snakker og venter på, at klokken skal blive 19.

Én af dem er Morten Jønler, der er 1. reservelæge på Urologisk Afdeling på Aalborg Sygehus Nord. Forholdsvis mange læger i og omkring Viborg har valgt at gå med i det store løbeprojekt i den gamle domkirkeby - et projekt, der startede for fire år siden i det små, men hvor deltagertallet næsten er eksploderet på fire år. Navnet på projektet er Avis-maraton, fordi den lokale Viborg Stifts Folkeblad er medarrangør. Når Morten Jønler har meldt sig til, er det både for sin egen skyld, og fordi han gerne vil bidrage til, at denne form for fælles motion bliver så udbredt som muligt, fordi det også handler om samvær og gode sociale oplevelser.

Forebyggende og behandlende

»Det lægelige aspekt er jo kendt, nemlig at motion både er forebyggende og behandlende på en række sygdomme. Derfor er det vigtigt, at vi som læger opmuntrer og støtter flotte initiativer som Avis-maraton i Viborg.

Der er jo flere aspekter i det her. Tager vi hjerte-kar-sygdomme, er motion jo som bekendt direkte forebyggende. Er man i god form, er risikoen for blodpropper mindre. Kolesteroltallet forbedres på den måde, at det er ,det gode fedt`, HDL, der stiger, når man motionerer. Desuden forebygger motion visse former for cancer. Har man allerede en cancersygdom, kan man bedre klare kemo og andre former for behandling, hvis formen er god. Motion og vægttab kan forebygge sukkersyge, og har man fået denne sygdom, kan motion forebygge følgesygdomme. Der er således en lang række områder, hvor vi ved, at motion kan være både forebyggende og behandlende.

Men der er også det psykiske aspekt. At dyrke motion påvirker almentilstanden. Man får det bedre, og ofte kan man finde løsninger på problemer fra hverdagen, mens man motionerer, fordi man beskæftiger sig med noget andet. Det har således betydning for humøret og vores velbefindende generelt, og det spiller ind på immunforsvaret. Endelig er der det sociale aspekt, der er meget stort ved sådanne arrangementer. Der løbes i grupper, og man løber ikke hurtigere, end at der kan føres en samtale undervejs. Oplevelser sammen med andre og i den frie natur giver et bidrag til livskvaliteten, og det kan medvirke til at nedbringe visse former for medicinbrug.«

Morten Jønler mener, at læger bør vise det gode eksempel, også når det gælder motion:

»Vi står jo heller ikke med en cigaret i hånden og fortæller vore patienter, at de skal lade være med at ryge. På samme måde har det selvfølgelig betydning, at så relativt mange læger er med i dette projekt. Vi skal også kunne vejlede, blandt andet om hvor vigtigt det er at lytte til kroppen og ikke overanstrenge sig. På den anden side er det godt at sætte sig mål og at have noget at løbe frem mod som for eksempel deltagelse i en halv eller en hel maraton.«

»Når hun kan, kan jeg også«

Denne torsdag aften er der efterhånden helt tæt af mennesker. Anna Inga Damgaard, Ane Kristine Birk og Kirsten Mortensen er alle ansat i ældreplejen i Viborg, og de har tidligere arbejdet sammen. »Det gør vi ikke mere, nu er vi spredt, men her mødes vi«, siger de.

»Det kan godt være lidt svært at komme hjemmefra, men når først man er kommet af sted, er det virkelig noget, der giver velvære. Det er godt efter en lang arbejdsdag. Der er flere i ældreplejen, der løber med, for vi inspirerer jo hinanden. Når én kan, vil vi vise os selv og hinanden, at vi også kan. Vi har løbet maraton to gange nu - og skal igen.«

Nu er det lige før, der blæses til afgang. Nogle trænere står i let genkendelige veste og med skilte, så man kan finde netop det hold, der løber i passende tempo.

»Ja, og dem, der løber i denne her gruppe, er faktisk dem, der i dag vinder de største sejre«, siger Karin Gaardsted, idet en gruppe løber forbi i stateligt tempo. Det er de helt uøvede, en del af dem overvægtige. De har et beslutsomt udtryk i ansigtet.

Karin Gaardsted er pioner i projektet, for det hele startede faktisk med hende. For fire år siden havde hun lyst til træne til en maraton, men for at få nogle at træne sammen med, henvendte hun sig til Viborg Stifts Folkeblad.

»Jeg blev kaldt til møde hos chefredaktøren på hans kontor, og der sad også formanden for Viborg Atletik- og Motionsforening. Avisen ville gerne være med, og atletikklubben ville gerne støtte. Vi ville op på en tyve stykker, men efter artikler i avisen var der snart så mange, at vi måtte lukke for tilgangen. Vi havde ramt plet - og det er stadig os tre, der er styregruppe. Det tror jeg er vigtigt: Ingen af os kunne have klaret det alene, men når vi har denne ,trebenede taburet` er det perfekt. Avisen får budskabet ud, foreningen står for det seriøse, trænere osv., og jeg for ,det folkelige`. Jeg har gennem mange år været kendt i byen fra foreningsarbejde og børnekulturelle aktiviteter, og mange siger uden tvivl: ,Når hun kan, så kan jeg da også`.«

Idræt på recept?

Karin Gaardsteds ydmyge ønske om at få nogle at træne sammen med, blev startskuddet til et projekt af de helt store: Første år var der knap 100, året efter 200, året efter 500 - og nu er der knap 800 tilmeldte.

»Det er forbudt at overhale trænerne, der sætter tempoet, og ingen ser ned på dem, der løber i de langsommere grupper. Det handler ikke om at konkurrere med andre end sig selv. Det handler om at få motion på et plan, hvor man også er sammen socialt og samtidig får nogle naturoplevelser. Der bliver vundet mange individuelle sejre her. Det er selvfølgelig ikke alle, der vælger at melde sig til en halv eller hel maraton det første år, men det er heller ikke afgørende. Det vigtige er at være med på egne præmisser, og at man får den rette vejledning fra trænerne.

Vi er på vej ind i dialog med de forholdsvis mange praktiserende læger og sygehuslæger, som er på holdet, og vi vil gerne i første omgang lave noget for overvægtige. Måske kan vi opfinde noget, der ligger et sted mellem idræt på recept, og så at lægen blot siger: ,du kunne måske have glæde af at dyrke lidt motion`.«

Der er syv løbegrupper. Den hurtigste bruger mindre end fem minutter på at løbe en kilometer, den langsomste bruger otte minutter på en kilometer. Dermed kan alle finde et gruppe, der passer til tempoet, og man kan frit skifte mellem grupperne.

»Der er lavet undersøgelser, og der er blevet regnet på, at motion fungerer som livsforlængende ,medicin`. Generelt kan man vel sige, at man lever længere, hvis man motionerer - men også at man lever bedre. Derfor er det vigtigt med projekter som det i Viborg og nu også Holstebro og senest Bjerringbro«, siger Morten Jønler.

Hvert år dør 20.000 danskere af hjerte-kar-sygdomme, og hvis alle motionerede regelmæssigt, ville der i teorien være 1.000 færre blodpropper om året. Dertil kommer de øvrige fysiske og psykiske sygdomme, hvor motion har gavnlig effekt. Da der den 13. juni blev løbet halvmaraton, var det med rekordstor deltagelse, nemlig over 1.000 løbere. Man kan læse mere og blive inspireret på www.avis-maraton.dk