Skip to main content

De udenlandske praksislæger: "Vi glæder os til at få et almindeligt arbejds- og familieliv"

Region Syddanmark har netop ansat fem udenlandske læger. De skal arbejde som praktiserende læger i yderområderne. Ugeskrift for Læger har mødt tre af dem.

Fra venstre mod højre: Karolina Kaszkowiak fra Polen, de udenlandske lægers dansklærer Maria Jensen, Maria Pérez Gómez fra Spanien og Hans Eguia fra Peru.
Fra venstre mod højre: Karolina Kaszkowiak fra Polen, de udenlandske lægers dansklærer Maria Jensen, Maria Pérez Gómez fra Spanien og Hans Eguia fra Peru. (Foto: Foto: Hung Tien Vu)

Kirsten Winding, winding@kirstenwnding.dk

1. okt. 2015
7 min.

Region Syddanmark har netop ansat fem udenlandske læger. De skal arbejde som praktiserende læger i yderområderne. Ugeskrift for Læger har mødt tre af dem.

Så aldrig sine børn

Maria Pérez Gómez er 40 år og spansk. Hun har arbejdet i 12 år som praktiserende læge i Andalusien og i en periode også i Portugal. Hun er gift med Juan, der er indretningsarkitekt, og de har to døtre på otte og 11 år.

Hun havde et godt job i et lægehus med 13 læger i Huelva, mens familien boede i en lille by nær Sevilla en times kørsel derfra. Her gik døtrene i skole, og Maria pendlede til og fra arbejde.

»Arbejdsdagen i lægehuset var officielt kun på syv timer, men vi var forpligtede til også at arbejde i en akuttjeneste, der lå 45 kilometer væk. Så tit blev arbejdsdagene på 17-24 timer. Jeg så næsten aldrig mine børn, jeg var altid på arbejde«, fortæller Maria.

Faktaboks

Fakta

»En nat, hvor jeg sad vagt hos en patient, så jeg tilfældigt en annonce fra det europæiske jobsamarbejde, EURES, om at der var ledige stillinger til praktiserende læger i Danmark. Jeg søgte straks, for Juan og jeg var enige om, at vores work life-balance kun kunne blive bedre«, tilføjer hun.

I august kom de til Danmark og lejede et hus i Grindsted, hvor Maria skal arbejde i en lægepraksis med fire læger. En af lægerne går på pension, så snart Maria er klar til at overtage hans stilling.

Juan har ikke fået job i Danmark endnu, men deres to døtre er allerede godt integreret i den danske skole i Grindsted.

»Vi har fået en meget varm modtagelse«, fortæller Maria Pérez. »Pigerne taler allerede bedre dansk end mig, og vi sørger for at deltage i alt, hvad vi kan i lokalsamfundet. Første gang vi var med til et arrangement, var der straks én, der udbrød: 'Are you the new doctor?'. Folk har hørt om, at vi skulle komme, og de er meget imødekommende«.

Hun synes, at Grindsted minder meget om den lille by, de boede i i Spanien. »Her er jo alt: supermarked, skole, sportshal, kulturelle arrangementer, pizzeria og genbrugsbutik. Vi kan godt lide livet på landet, og jeg er sikker på, at vi nok skal falde til. Vi føler os allerede hjemme!«

Maria tror, at den største hurdle ud over sproget bliver at lære det danske sundhedsvæsen at kende.

»Men vi er vant til, at det er forskelligt fra region til region, hvordan man gør tingene. Der er 17 regioner i Spanien, og det er yderst forskelligt, hvordan arbejdsgangene er. I nogle områder foretager de praktiserende læger for eksempel aldrig gynækologiske undersøgelser, og det gør de ofte i andre«.

Stod altid til rådighed

Hans Eguia er 37 år og fra Peru. Han har arbejdet som praktiserende læge på freelancebasis i Nordspanien i fem år samt i perioder i London, New York og Polen. Her mødte han sin kone, Gosia, som er it-ingeniør, og efter at have forsøgt at få børn i fire år, venter parret nu tvillinger.

De flyttede til Rudkøbing den 1. september sammen med Gosias mor. Allerede en uge efter blev Gosia indlagt på Odense Universitetshospital med graviditetskomplikationer. Hun er i 22. uge og skal være sengeliggende for at holde på tvillingerne. Imens passer hendes mor, som har helbredsproblemer, deres kat i Rudkøbing.

»Vi har fået en lidt turbulent start i Danmark, men alle har været utroligt søde«, siger Hans. Rygtet om den nye læges familieforhold var løbet i forvejen til Rudkøbing, så da flyttelæsset kom, stod de andre to læger fra den praksis, som Hans er tilknyttet, sammen med deres familier og ventede på at hjælpe dem på plads i lejligheden. Og allerede ugen efter var de inviteret med til en dansk kollegas søns barnedåb.

»Vi glæder os virkelig meget til at få et mere stabilt liv her i Danmark. Vi søgte væk, fordi jeg altid skulle holde mig klar til at køre på arbejde, men reelt var der meget få job til en løst tilknyttet læge som mig. Jeg turde aldrig lave private aftaler, fordi der kunne blive ringet efter mig. Men jeg havde så få job, at jeg tjente alt for lidt«, fortæller Hans.

Der er arbejdsløshed blandt læger i Spanien, så man får point, hver gang man har et job, og dem med flest point får de faste job.

»Vi blev hevet ind og ud af arbejdsmarkedet, det er jo billigere for arbejdsgiverne end at ansætte folk. Det var meget stressende, så jobbet i Danmark er bare guld for mig«, tilføjer han. »Jeg glæder mig så meget til bare at have et fast job – og til at få samlet vores lille familie i Rudkøbing«.

Et hus med have

Karolina Kaszkowiak er 33 år og fra Polen. Hun har en polsk speciallægeuddannelse i almen medicin og har fem års erfaring som praktiserende læge. Hun boede i Gdansk og arbejdede i en lille by 30 kilometer derfra, og hendes månedlige arbejdstid kom sjældent under 250 timer.

Da hendes mand, Kristoff, mistede sit job som ingeniør i Gdansk for tre år siden, rejste han til Danmark, hvor han fik job som lagerarbejder i Magasin i København. I weekenderne rejste han hjem til hende.

»Men vi sås ikke så meget, for jeg var altid på arbejde. Og hvis jeg ikke var, var jeg meget træt«, forklarer Karolina. Hun var nødt til at tage alle de ekstra vagter på akuttjenesten, som hun kunne få, for at kunne betale af på et lån, hun havde taget til deres lejlighed.

»Vi holdt jul sammen på skadestuen, mens jeg var på job, og ferie var der ikke noget af, for det var uden løn«, fortæller hun.

De talte ofte om at flytte sammen til et andet land, men Karolina tvivlede på, hun kunne få job som læge i udlandet. Så Kristoff tog affære, og uden at Karolina vidste det, skrev han en ansøgning for hende. Så hun blev meget forbavset, da hun pludselig blev inviteret til en jobsamtale i Danmark. Kort efter opdagede hun, at hun var gravid.

Lige nu bor parret i Vejle, og efter sprogskolen flytter de til Gørding, hvor Karolina skal arbejde i en praksis med tre andre læger.

»Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, jeg tager kun fire måneders barsel, så overtager Kristoff barslen, for jeg tjener nok til, at vi kan leve af det, indtil han finder et job. Vi skal bo i et hus med have, og vi skal have tid til hinanden og vores barn. Det er næsten for godt til at være sandt«, siger Karolina