De uønskede - pionererne fra Aalborg

Foto: Aalborg Universitet

H vis der er noget om, at modgang gør stærk, må den nye lægeuddannelse på Aalborg Universitet (AAU) være lige så robust som den beton, der huser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Fredrik Bajersvej i Aalborg Øst.

Under det mangeårige »svangerskab« blev en nordjysk lægeuddannelse erklæret decideret uønsket. Modstanden kom ikke kun fra de konkurrerende lægeuddannelser og Lægeforeningen, men også fra læger i det nordjyske: »Det er speciallæger vi har brug for - ikke flere lægestuderende«, lød mantraet. Argumentet var, at antallet af lægestuderende allerede var dimensioneret efter det fremtidige behov for speciallæger. Og man frygtede, at en fjerde lægeskole ville udtynde miljøet af forskere og undervisere på de eksisterende tre medicinuddannelser og i værste fald ødelægge eksisterende forskningsmiljøer. Desuden blev det betvivlet, at de færdiguddannede læger ville forblive i det lægehungrende Nordjylland.

Aarhus Universitet truede med at bringe sit mangeårige samarbejde med Aalborg Sygehus om deres kandidatuddannelse til ophør. Og modstanderne frygtede for konsekvenserne, hvis Aalborg Sygehus mistede sin status som en del af Århus Universitetshospital.

Trods de verbale knubs fortsatte rektor Finn Kjærsdam og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Egon Toft ufortrødent deres bestræbelser på at få etableret landets fjerde lægeuddannelse. Vejen blev banet med uddannelsen »medicin med industriel specialisering«, der blev oprettet i 2006, og hvorfra de første kandidater udklækkes næste sommer.

I marts sagde Akkrediteringsrådet »ja«. Rådet fandt det sandsynliggjort, at en ny lægeuddannelse på AAU vil være med til at sikre en bedre geografisk fordeling af danske læger og gøre det lettere at besætte de kliniske basisuddannelsesstillinger i region Nordjylland.

I maj gav regeringen sin accept til et fuldt lægestudium på AAU. Og i dag, når Egon Toft turnerer rundt for at fortælle om uddannelsen, er interessen ifølge dekanen overvældende:

»Vi rider på en bølge i øjeblikket. Det slår mig imidlertid, at det tilsyneladende kommer bag på tilhørerne, at vi rent faktisk har tænkt os om. Og at andre lægeuddannelser måske ligefrem kan lære noget af os«.

Cases og projekter

De 56 medicinstuderende, der er blevet optaget på første årgang af medicin i Aalborg, har de seneste dage stået i kø i Centerboghandelen for at erhverve sig stort set samtlige de bøger, de skal bruge de kommende tre år. De vil nemlig blive mødt af en casebaseret undervisningsform. Og en case fordrer, at man ved noget om anatomi, fysiologi, farmakologi, etc. - på én gang.

I årene fremover vil de ikke vandre fra det ene auditorium til det andet for at høre underviserne forelæse, fordi forelæsninger her på medicinerstudiet ikke anses for at være den mest optimale undervisningsform. Som på resten af AAU er undervisningen på medicin problembaseret. Problembaseret læring er både case- og projektbaseret. Og på denne første tirsdag i september har de 56 medicinstuderende sammen med deres medstuderende på 1. semester af uddannelsen »medicin med industriel specialisering (MedIS)« i et stuvende fyldt auditorium stiftet bekendtskab med principperne for arbejdet med cases.

Ifølge studieleder Pia Elberg er der tale om »en helt nye måde at lave læger på«.

»Det er ikke underviserne, der er de centrale personer, men de studerende selv. Vi skaber rammerne, men de er selv ansvarlige for deres læring. At anvende cases er ikke i sig selv revolutionerende - det gør man også i et eller andet omfang andre steder. Men hos os er det hjørnestenen i undervisningen«.

Det er dokumenteret, at den problembaserede læring skaber mere tilfredse, koncentrerede og motiverede studerende, der bruger længere tid på deres studium, ligesom den skaber mere motiverede undervisere.

»Den evige bekymring er, om de studerende lærer det, de skal? I anatomi underviser vi dem ikke i betegnelserne for ethvert lille fremspring på en knogle. Det må de slå op, hvis de engang får brug for det. Men når de studerende testes ved slutningen af studiet, er der ingen forskel på, hvad de kan af basale færdigheder, og hvad de studerende ved de traditionelle lægeuddannelser kan. Man giver altså ikke køb på de basale færdigheder«, siger Egon Toft.

- Så det er mere krævende at være lægestuderende i Aalborg?

Jeppe Emmersen, lektor og formand for Studienævnet for Medicin: »Det kan man godt sige. På det traditionelle lægestudium får de studerende opgivet bestemte kapitler, de skal læse i bestemte bøger. Det kan vi ikke tilbyde vores studerende. De bliver i stedet præsenteret for en række læringsmål i forbindelse med forelæsningerne, de kliniske øvelser etc. På boglisten kan de finde det meste, men det er op til dem selv at finde frem til de kilder, hvor de lærer bedst. De bygger et curriculum op i ord - ikke i kapitler - hvilket i begyndelsen giver anledning til en del forvirring.

Men fordelene er legio. Vores erfaring med de MedIS-studerende er f.eks., at de allerede på bachelordelen læser en del originallitteratur«.

Det integrerede curriculum indebærer, at i den uge, hvor de studerende lærer om hjertet, laver de øvelser om hjertet, og de ser også patienter med hjertelidelser.

»Det lyder jo elementært, men det er svært at få det til at hænge sammen både logistisk og resursemæssigt«, understreger Egon Toft: »Mange steder i verden har man givet op. På Hull York Medical School fungerer det fortrinligt. Andre steder, hvor undervisningen også er casebaseret, har man derimod haft problemer med at få den integrerede undervisning til at fungere«.

Men på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Aalborg har de haft fire år til at øve sig, idet læringsmålene og curriculum for medicin og MedIS-uddannelsen er ens.

Kommunikation og den »hele« læge

Lægeuddannelsen på AAU skiller sig ud ved sin systematiske fokus på kommunikation.

Kommunikation vil være en fast bestanddel af samtlige moduler. De studerende har tre moduler på hvert semester og en eksamen efter sjette semester, hvor de skal demonstrere deres kommunikative færdigheder.

Jeppe Emmersen: »De studerende lærer at blive professionelle kommunikatorer og fra dag ét at have en formaliseret tilgang til patienterne - at indlede, føre og afslutte en samtale. Og de lærer at differentiere kommunikationen i forhold til, hvilke patienter der er tale om.

Men vores MedIS-studerende har ikke altid været glade for det. Først når de har været ude i praktik, erfarer de for alvor nytten af deres kompetencer«.

Egon Toft: »Læger bebrejdes, at de ikke er særlig gode til at kommunikere herhjemme. I England er de fremragende til det og på universitetet sorterer de dem fra, der viser sig at frygte kontakten med patienterne.

Når jeg ude omkring fortæller, hvordan vi vil booste undervisningen i kommunikation, hører jeg overalt, at det er en rigtig god ide. Alle synes tilsyneladende, at der her er et potentiale for forbedring«.

At indus trimedicinerne og de »rigtige« medicinere går op og ned ad hinanden er ikke kun en praktisk nødvendighed: »Industrimedicinerne har en knap så stærk faglig identitet og ved at integrere dem med medicinerne håber vi, at sidstnævnte vil opnå en mere altruistisk adfærd«, siger Egon Toft med et glimt i øjet.

»Vores ambition er, at de læger, der udklækkes herfra, ud over at være på et fagligt højt niveau tager hele patientens situation i betragtning. Patienter vil mange forskellige ting og har forskellige forudsætninger. Det skal læger tage højde for, de skal ikke forlade sig alene på diagnoser og klinisk retningslinjer. Det lyder elementært - men det er det ikke.

Den hele læge sørger for ikke kun at se efter det, han eller hun er specialiseret i. Højtspecialiserede læger er uundværlige, men de skal også tage sig af de ting, de ikke er specialister i«.

Nye veje

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er ikke opdelt i Biokemisk Institut, Anatomisk Institut etc., men i forskningsinstitutter, der arbejder på tværs. Der er fortsat nogle huller, der ikke er dækket ind af de eksisterende forskningsgrupper - bl.a. vedrørende nyrerne og endokrinologi.

Fordelen ved at organisere sig i forskningsgrupper er dels, at disse borger for den tværfaglighed, der er AAU's særkende, dels at man udnytter selv små potentialer.

Egon Toft foretog tidligt et rundspørge til flere internationale lægeuddannelser for at pejle sig ind på, om det var nødvendigt at have en dissektionsstue: »Halvdelen havde ingen. At stå og skære i et stykke væv ligner jo alligevel ikke det, den studerende senere vil komme ud for som kirurg. Det er jo bare en mellemting mellem et menneske og et stykke plastik«.

Professor i neurobiologi, dr.med. Torben Moos kom til AAU's sundhedsvidenskabelige fakultet for tre år siden fra en stilling på Panum Instituttet.

»Vi bokser jo mod vanetænkningen og det traditionelle. Folk spørger: Hvor er jeres anatomiske institut? Hvor skal I dissekere ligene?

Jeg har lige holdt min første forelæsning om anatomi og fysiologi for de nye studerende og tog udgangspunkt i det første anatomiske institut i Alexandria i Egypten, hvor man for 2.300 år siden opfandt makroskopisk anatomi. Så det er vel på tide, at vi begynder at gå nye veje.

Selvfølgelig skal de lære at bruge et mikroskop. Og selvfølgelig skal de lære at undersøge præparater. Men på visionære udenlandske institutter har man for længst opdaget den nye teknologi, der gør, at man kan skanne præparater ind på computeren og undersøge dem der.

Her på stedet bruger vi plastikpræparater, som er vellignende og i øvrigt koster en formue. Og de studerende ser selvfølgelig også originalt materiale. Vi har indgået en aftale med Danish Crown om at modtage svinehjerner, som de studerende skal dissekere.

I det hele taget er der store perspektiver i at se på den levende anatomi. Grise er formidable til f.eks. at illustrere, hvordan en hjerne og en mave ser ud. Og når det drejer sig om f.eks. hvirvelsøjlen, kan de studerende med fordel undersøge og mærke på hinanden«.

De studerende får adgang til The Visible Human Body, der er en indskannet, millimeterpræcis tredimensionel model af en mand og en kvinde fra top til tå.

»De studerende kan sidde derhjemme og skrælle lag på lag bort og se, hvad der er omkring hjertet og nyrerne, frem for at stå en hel dag i en dissektionsstue«, forklarer Jeppe Emmersen.

Indbyder til kritik

AAU har igennem de senere år profileret sig højt på det sundhedsteknologiske område inden for nerver, muskler og bevægeapparatet. Den position universitetet har opnået her, vil lægeuddannelsen også profitere af.

»Vi er vant til at lave forskning på et meget højt niveau og hele mind-sættet og kulturen med hensyn til at publicere og være synlige internationalt, skaffe forskningsmidler, rekrutteres ph.d.'ere etc. er på plads. Det er klart en fordel«, siger Egon Toft.

Hans største betænkelighed, da kampen for et regelret lægestudium blev indledt, var, om der ville kunne skaffes kvalificerede undervisere. Og det er da også et af de bløde punkter, som modstanderne har pirket til.

»Men vi har fået fantastisk mange ansøgere til de stillinger, vi har slået op. Folk vil gerne være med til at starte noget nyt«.

Censorformandskabet for Lægeuddannelsen i Danmark har været censorer for de studerende på »medicin med industriel specialisering«.

»Langt de fleste er yderst tilfredse med vores studerende. Nogle få har udtrykt skepsis over for nogle af projekterne. Målt på karakterer ligger vores studerende på niveau med landets øvrige lægestuderende«, siger Egon Toft.

Torben Moos tilføjer: »Det tjener til vores fordel, at vi spiller med åbne kort. Vi har bedt censorformandskabet om løbende at evaluere uddannelsen, og vi har indbudt dem til en dialog om vores samlede eksamenspakke. Så vi indbyder til kritik«.

Den nordjyske lægeuddannelse

Den nordjyske lægeuddannelse er tilrettelagt i moduler a 4-6 ugers varighed. På hvert modul arbejdes der med 1-3 organsystemer - hvert organsystem behandles to gange: første gang i løbet af de tre første semestre, anden gang i løbet af uddannelsens tre sidste semestre.

De studerende på bachelordelen skal i praktik på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Frederikshavn. Aalborg Sygehus bliver undervisningshospital på kandidatdelen.

AAU vil ansøge Videnskabsministeriet om tilladelse til næste år at optage halvdelen af de studerende på baggrund af en samtale, for at vurdere de unges egnethed.

Aalborg Universitet var førsteprioritet

Line Kim Møller Lybech, 22 år, er en af de 56 optagne på første årgang af medicineruddannelsen på Aalborg Universitet. Line, der i en kortere periode har læst biologi i København, tilhører den halvdel af de optagne, som kommer fra region Nordjylland. Men det var langtfra kun det attraktive ved at studere med venner og familie inden for rækkevidde, der gjorde, at hun havde medicineruddannelsen i Aalborg som førsteprioritet.

»Jeg havde forinden hørt en del om uddannelsen og var meget tiltalt af dels den casebaserede studieform - vi får ikke bare opgivet 300 sider, som vi skal læse i en bog og efterfølgende eksamineres i - dels det øgede fokus på teknologi og kommunikation. En stor del af det at være læge indebærer, at man kan kommunikere med patienterne, og derfor er det for mig helt naturligt, at kommunikation inkorporeres i undervisningen på linje med andre fag«.

Line Kim Møller Lybech frygter ikke, at hun og hendes medstuderende på den nye uddannelse bliver »prøveklude«: »De betænkeligheder, man måtte have haft i den anledning, er blevet gjort til skamme. Vi går sammen med de MedIS-studerende og fornemmer, at vi er en del af et særdeles velorganiseret system«, lyder det fra den - måske - kommende almenmediciner.

Medicinuddannelsen er opbygget med vægt på problembaseret læring (PBL), som det eksempelvis kendes fra universiteter i Sverige (Linköping og Lund), Holland (Maastricht), Norge (Tromsø) og England (for eksempel Manchester, Derby og Hull/York). Der er evidens for, at PBL fører til en forbedret integration af viden fra de basale videnskaber i den kliniske praksis og en øget evne til livslang læring. De studerende er bedre til at motivere sig selv, og de er bedre rustet til på egen hånd at finde, udvælge og anvende litteratur. De studerende finder generelt studiemiljøet mere stimulerende og menneskeligt, end de studerende på traditionelle medicinuddannelser gør, og bliver desuden bedre forberedt til arbejdslivet med interpersonelle og tværfaglige kompetencer.

Internationalt inspireret studieordning

Studieordningern e for bachelor- og kandidatuddannelserne i medicin ved Aalborg Universitet er baseret på The Tuning Project (Medicine), der indeholder en række standarder og kriterier for, hvilke læringsmål en færdiguddannet læge skal opnå. The Tuning Project udgør fundamentet for en europæisk medicinuddannelse og ligger i forlængelse af intentionerne i Bologna-processen om fri bevægelighed og ensartede standarder i uddannelserne inden for EU.

Studieordningen har Aalborg Universitet fået stor inspiration til fra Hull York Medical School.

I England er medicinuddannelserne gennem de seneste år blevet restruktureret på baggrund af et ideal om fremtidens læger, der er beskrevet af det britiske General Medical Council med titlen »Tomorrow's Doctors: Recommendations on undergraduate medical education« (2003). Patienten sættes i centrum, og der er fokus på moral og etik i lægens arbejde. Gennem et tæt samarbejde med The Hull York Medical School er disse principper overført til staben af undervisere ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Repræsentanter fra York Hull Medical School har løbende kvalitetssikret uddannelsen og har undervist deres nordjyske kolleger i at undervise i cases og i kommunikation.