»De yngre læger må selv slå i bordet og sige fra«

Line Gisselmann var med til at søsætte græsrodsinitiativet »Giv os troen tilbage« om bedre arbejdsmiljø, især for de yngste læger. Ugeskriftet fangede hende lige før en forvagt på Pædiatrisk Afdeling i Holbæk.

Hvordan ser det ud med lægernes arbejdsmiljø, her to år efter »Giv os troen tilbage«?

»Jeg tror ikke, det ændrede meget. Jeg er selv i hoveduddannelse til almen medicin, så jeg farter rundt til alle mulige afdelinger og ser en masse. Og jeg synes ikke, de yngste læger er mindre hårdt belastede end før. Men måske er de, der er i hoveduddannelse, blevet lidt mere bevidste om, hvad de har krav på. Mange af de ting, folk brokkede sig over, findes jo faktisk i overenskomsten - man har bare ikke har været opmærksom på dem«.

Er der gjort noget ved alt det, I kaldte til kamp imod?

»Det kommer helt an på, hvor man er, og om der på lige det tidspunkt er kolleger, der har taget kampen op. Det handler meget om enkeltmandspræstationer. Om du har en aktiv tillidsrepræsentant eller nogen, der kan slå i bordet og sige: ,Det her kan ikke være rigtigt!' Specielt de yngste føler sig nemt intimideret. Man kommer jo som helt ny i spillet. Kender ikke lige kender reglerne, men får bare at vide, at ,Her piver man ikke' og bla bla«.

Er Yngre Læger god nok til at bakke op, så man ikke behøver at føle sig intimideret?

»Problemet er, at det er så svært at nå helt ud til folk. Derfor skal vi gøre overenskomsten mere spiselig - lidt mere håndbogsagtig og nem at slå op i«.

Cæcilie Buhmann er nu YL-politiker og i spidsen for arbejdsmiljøindsatsen. Hvad vil du foreslå hende at tage fat på som det vigtigste?

»Det handler om det samme som dengang: De yngre læger må selv slå i bordet og sige fra, når de synes, noget ikke er rigtigt. I hvert fald tale med deres tillidsrepræsentant eller leder. Hvis bare vi når dertil, at folk kan sige fra, er vi kommet langt. De yngste læger er som regel kun et sted et halvt år ad gangen. Jeg tror, det er derfor, det hele tiden kører lidt i sænk«.

Hvad er det alvorligste arbejdsmiljøproblem, du selv oplever?

»Belastningen på vagten og antallet af vagter. Men det varierer stærkt fra afdeling til afdeling. Det, som truer yngre læger mest, er, at produktion bliver sat over uddannelse. Det synes jeg, er den største fare. Det henhører måske mere under uddannelse - men det er jo også, hvad vi er der for«.

Når man taler med læger om arbejdsmiljø, drejer samtalen altid ind på uddannelse og supervision?

»Det hele hænger sammen. Selvfølgelig skal der være en produktion. Men tit ender det med, at du ikke har andet end vagtarbejde, hvor det ofte er svært at blive superviseret osv. - præcis det samme problem, som vi for to-tre år siden kunne konstatere, var massivt«.