Skip to main content

Debat om Ny Løn

Jens Peter Steensen
2. nov. 2005
08 min

Overlægeforeningens næstformand, Erik Kristensen, indledte dis-kussionen i Overlægeforeningens repræsentantskab den 24. august på Nyborg Strand med at understrege, at det udsendte notat om Ny Løn var et debatoplæg. Oplægget kan i sin helhed ses på FAS' hjemmeside på Dadlnettet.

»Nogle repræsentanter er måske skuffede over, at der ikke foreligger en fuldt færdig ,kogebog`, som kan holdes i den ene hånd, mens den anden placeres på pc'ens tastatur, hvorefter den enkelte overlæge allerede i eftermiddag kan begynde at lægge billet ind på nogle flere løntillæg«, sagde Erik Kristensen. »Men konditionerne for den praktiske håndtering af Ny Løn på overlægeområdet er endnu lidt dunkle. Billedligt talt er der på nuværende tidspunkt tale om at spille kort med 15 blinde makkere - de 14 amter og H:S - hvor vi aktuelt ikke har viden om, hvordan det enkelte amt vil placere forhandlingskompetencen. Det eneste, man kan udtale sig om med sikkerhed, er, at der vil blive tale om en vis heterogenitet mellem forvaltningsenhederne, men den viden er lidet brugbar i praktisk forhandlingsarbejde«.

Tidsfristen for udarbejdelsen af oplægget havde været kort, og intentionen har ikke været kun at lave en køreplan for arbejdet med at forberede Overlægeforeningen til Ny Løn, men også at lægge op til en diskussion om det nye lønsystems indflydelse på overlægerolle, arbejdsmiljø, interkollegialitet osv.

Adfærdsregulering

Ny Løn blev indført af den forrige regering, og Erik Kristensen erindrede om, at sigtet var at »modernisere« den offentlige sektor gennem adfærdsregulering af personalet ved hjælp af pengestrømmen. Han nævnte herefter nogle politiske forhold, som aktuelt øver indflydelse på forhandlingsmuligheder og -miljø: Ny Løn er forhandlet med Amtsrådsforeningen, men ikke alle amter var lige interesserede i at få overlægerne på Ny Løn. Det kan influere på interessen for forhandlinger decentralt. Hertil kommer, at økonomien i mange amter er meget anstrengt. Samtidig er amterne imidlertid under pres for at løse ventelisteproblemerne, og det tilsiger et tæt og tillidsfuldt samarbejde med speciallægerne. Endelig er der fortsat mangel på speciallæger, hvilket hvilket viser en interesse for at få lavet fornuftige aftaler med overlægerne.

Uanset i hvilket omfang de forskellige faktorer fremmer eller hæmmer forhandlingerne, er det nødvendigt med en samordnet indsats lokalt og centralt, for at overlægegruppen som helhed skal få noget ud af Ny Løn. Og det er nødvendigt med en åben og fordomsfri debat, så der kan lægges en strategi, alle bakker op om, sluttede Erik Kristensen.

Personlig forhandlingsevne

Mark Krasnik, Københavns Amt, var ikke blevet bedre stemt over for Ny Løn af at være med i arbejdsgruppen. Lønnen vil være afhængig af personlig forhandlingsevne, ikke af faglig kompetence og indsats. Den vil indeholde konfliktmulighed i forhold til kolleger. Frygtede, at indsats for forskning, udvikling og uddannelse bliver nedprioriteret - det eneste, som tæller, er produktion. Undrede sig i øvrigt over, hvorfra pengene skal komme. Var derfor fortsat af den mening, at Ny Løn skal forhandles centralt, hvis det skal gøres ordentligt.

Torben Mogensen, H:S: »Set fra en afdelingsledelses synspunkt, er alt, hvad der er centralt, noget skidt«. Fandt »skal-tillæggene« hen i vejret. Afdelingsledelser tænker også i forskning, udvikling og uddannelse. Fandt, at det værste problem ved Ny Løn kan være, at puljerne decentralt er så små, at der ikke er noget at forhandle om, og det eneste man opnår er splid. Klart nej til centrale puljer og regler.

Mark Krasnik, Københavns Amt, replicerede, at Torben Mogensens indlæg illustrerede, at almindelige overlæger og ledende overlæger ikke har sammenfaldende interesser.

Lise Bjerglund, Storstrøms Amt, kunne melde, at overlægerådet i Nykøbing F fortsat ikke er tilhænger af Ny Løn. Men når den kommer, skal det være afdelingsledelsen og ikke personalechefen, som står for forhandlingerne, altså helt ud decentralt med forhandlingerne.

Poul Jaszczak, bestyrelsen og Københavns Amt: Sikring af uddannelse, udvikling og forskning indgår også som en del af forpligtelsen for ledende overlæger - foruden produktion. Var enig i, at det kan blive svært at få Ny Løn indpasset i afdelingsbudgettet, så der bliver for få penge at forhandle om.

Højt- og lavtlønsgruppe

Martin Rudnicki, Roskilde Amt, påpegede, at der er en stor gruppe ikkeledende overlæger, som ikke er vant til at forhandle. Var bekymret for, at man får en højt- og en lavt-lønsgruppe blandt overlæger.

Hvordan sikrer man, at det går opad for alle?

Hanne Slott Jensen, Københavns Amt, fandt det positivt, at Ny Løn kan skabe en debat om, hvad der skal laves og ikke laves på en afdeling. Den negative side er, at nogle overlæger måske kun påtager sig opgaver, som giver penge.

Peter Hokland, Århus Amt: Det bløde punkt i forbindelse med Ny Løn, er, at mange ikke er vant til at påpege, hvad de er gode til. Den evne skal fremmes. Men han kunne så heller ikke se, hvorfor alle nødvendigvis skal have det samme i løn - evner, indsats og kvalifikationer er jo forskellige. Det hårde punkt er, at det ikke er gennemskueligt for amtsrepræsentanterne i øjeblikket, hvad arbejdet i fremtiden kommer til at indebære. Frarådede derfor hurtigt nyvalg af nye amtsrepræsentanter.

Tager 10 år

Alf Wennevold, H:S, mente, at det er nødvendigt at fremskynde valget. Hvad Ny Løn arbejdsmæssigt kommer til at indebære for amtsrepræsentanterne, bliver alligevel ikke afklaret før den 1. april næste år. Kunne ikke se, at der er andet at gøre end at prøve at være forberedt, men tvivlede på, at modparten vil være det. Erfaringen fra Sverige er, at det måske vil tage ti år, før den enkelte skal forhandle sin egen løn hvert år. Vigtigt at få gang i en oplysningsindsats over for medlemmerne. I øvrigt er de eneste, der har grund til at være »nervøse«, de, der tjener for meget i forvejen.

Erik Kristensen, bestyrelsen og Århus Amt, forudså, at nogle amter måske nok gerne vil vente med forhandlingerne så længe som muligt for at spare penge. Vigtigt at holde fast i, at forhandlingerne skal i gang, og der må så gives passende central støtte.

Steen Tinning, formand, pointerede, at alle får overgangstillæg fra den 1. april næste år. Ingen går ned i løn, men nogle går dog ikke så meget op som andre. I første omgang er det kun ved nyansættelser, der skal forhandles, så i starten er der ikke så meget at forhandle om for allerede ansatte overlæger.

Stemme fra fortiden

Mogens Hüttel, Fyns Amt, fandt, at debatten afspejler, at Overlægeforeningen ikke går ind i Ny Løn med begejstring. Men det er vigtigt, at der udsendes det signal, at nu er vi der altså. Decentralisering er ensbetydende med f orskellighed - det er man nødt til at acceptere, og det vil betyde forskelle i lønnen. Behøver ikke være odiøst, hvis der er åbenhed om det. Det er ikke kun amtsrepræsentanterne, der skal uddannes, alle skal uddannes. Bliver forstemt, når nogle mener, at ledende overlæger ikke tænker i udviklingsbaner. Desværre er der mange almindelige overlæger, som kun har hån tilovers for fx udviklingssamtaler. Sandheden er nok snarere, at der er en del almindelige overlæger, som er svære at trække op til noget som helst nyt.

Benn Duus, H:S, mente, at der er store muligheder i decentrale forhandlinger. Det var svært at skulle høre på, at ledende overlæger er så tilbagestående, at de kun interesserer sig for produktion.

Charles Lønholdt, Ribe Amt, forstod nu godt den skepsis, som nogle af stemmerne fra fortiden gav udtryk for - det er trods alt ikke så længe siden Ny Løn gik under betegnelsen »fedterøvstillæg«. Mente, at det er nødvendigt med flere penge, end der umiddelbart er i Ny Løn, hvis overlægerne skal honoreres efter indsats. Foreslog, at de penge amterne sparer på ubesatte lægestillinger tages med og deles mellem dem, der fortsat er ansat. Det vil give et tiltrængt løft i yderamterne.

Carsten Hædersdal, Frederiksborg Amt, mente, at Lønholdts problem drejede sig om rekruttering, og at det ligger uden for Ny Løn.

Stor kreativitet

Poul Erik Mortensen, Fyns Amt, mente ikke, at kreativiteten hos overlæger mht. at påpege særlig indsats fejler noget - forslagene til begrundelser for løntillæg i forbindelse med overlægepuljen var meget omfattende.

Mark Krasnik, Københavns Amt, brød sig ikke om at blive betegnet som en stemme fra fortiden. Han var principielt imod, at den enkeltes løn kommer til at afhænge af den enkeltes forhandlingsevne og ikke af vedkommendes faglige indsats og værd. Poul Jaszczak, bestyrelsen og Københavns Amt, understregede, at Ny Løn jo netop giver mulighed for at honorere faglig indsats og værd, i modsætning til i dag, hvor alle får det samme. Men han var ellers enig med Mark Krasnik i, at det ikke må blive den enkeltes forhandlingsevner, der fastsætter lønnen.

Hvad er sanktionen?

Anna Birthe Bach, Ribe Amt, forudså, at der vil blive et modsætningsforhold mellem almindelige overlæger, som har fortjent mere i løn, og ledende overlæger, som har en begrænset mængde penge at forhandle om. Det er i øvrigt vigtigt, når man skal forhandle løn, at man gør sig klart, hvad sanktionen kan være, hvis man ikke opnår det, man ønsker. Det er uligt nemmere at rejse et andet sted i fx Trekant-området end i Thisted.

Poul Jaszczak, bestyrelsen og Københavns Amt, understregede, at Overlægeforeningen er gået ind i Ny Løn, fordi stort set alle andre er på Ny Løn. Ved at stå uden for, ville overlægerne kun få del i de basale, generelle lønstigninger, og det ville betyde en lønmæssig agterudsejling af overlægegruppen. Nu må man lokalt slås for, at der afsættes penge til Ny Løn, så arbejdsgiveren holder sin del af aftalen.

Oplysningsindsats

Erik Kristensen, bestyrelsen og Århus Amt, rundede debatten af. Der er en række bekymringer, som må håndteres, så ingen taber på det, og det alt i alt bliver en lønmæssig fremgang for alle. Han lovede, at bestyrelsen i samarbejde med amtsrepræsentanterne vil igangsætte et oplysningsarbejde over for medlemmerne i nær fremtid, så både foreningen og medlemsskaren bredt er forberedt på den nye måde at forhandle løn på.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen