Debat om organisation, ledelse og arbejdsvilkår

- Der er tre ting, der særligt ligger mig på sinde: En diskussion af organisationen, den kliniske ledelse og overlægers arbejdsvilkår.

Det siger Mogens Hüttel, overlægerådsformand på Odense Universitetshospital og nyvalgt medlem af Overlægeforeningens repræsentantskab.

- Overlægeforeningen er en kendt, gammel, éntydig enhed, koblet på Lægeforeningen og som forening rigtig god til at forhandle aftaler og løse enkeltsager. Jeg tilhører den generation af læger, som vel egentlig aldrig har været i tvivl om at man skulle organisere sig. Men ligesom andre steder i samfundet er organisationsforståelsen hos medlemmerne fraværende eller vigende, og med foreningens store tilgang af nye overlæger og fremkomsten af overlægegrupperinger med mange forskellige interesser, bliver det vanskeligt at overskue opgaverne. Vi risikerer på den måde at miste kontrol over såvel de indre som de ydre vilkår og kan som andre fagorganisationer miste betydning, fordi en fortsat medlemstilslutning ikke er sikret. Vi har brug for en analyse og debat, for at få defineret vores grundlæggende værdier og fremtidige rolle og for at få lagt en strategi. Den må indbefatte, at vi bliver i stand til både at fungere overordnet på landsplan og samtidig være ude decentralt og støtte det enkelte medlem.

Fagpolitik må ikke tage overhånd

- Et andet vigtigt punkt for mig er den kliniske ledelse, hvor vi målrettet må arbejde på at uddanne os og træne de egenskaber, en leder må have, og som ikke automatisk kommer i tilgift til en speciallægeuddannelse. Alt for megen afdelingsledelse er mindste fælles mål, der mangler dynamik og risikovillighed. Jeg tror, at en klinisk afdeling rigtigst og mest udviklingsorienteret ledes af en overlæge, men det skal være fordi den pågældende har den rigtige ledelsesbaggrund og ledelseskompetence, og det er min opfattelse, at vi skal være indstillet på at turde tage imod en udfordring, hvor det er det, der afgør, hvem afdelingen ledes af. Ledelsesopgaven er simpelthen alt for vigtig til, at det fagpolitiske i diskussionen tager overhånd.

Jeg tilhører den gruppe af overlæger, der har kolossal glæde ved mit arbejde. Det er chokerende for mig at se, hvor mange læger, der i de unge år fortryder deres valg, og hvor mange overlæger, der i undersøgelser angiver, at de har utilfredsstillende arbejdsvilkår.

Vi skal se på fleksible arbejdsvilkår, efteruddannelse, forskningsvilkår og selvfølgelig løn. Mht. løn er der to principper, som må være blandt de vigtigste - nemlig jo større ansvar, jo højere løn, men også at arbejde på ubekvemme tidspunkter skal honoreres højt.

Indsats i bestyrelsen

Mogens Hüttel er læge fra 1973 og videreuddannet til speciallæge i anæstesiologi i Aalborg og Odense. Han har været overlæge på anæstesiafdelingen på Odense Universitetshospital siden 1986, herunder administrerende overlæge i 2 år Aktuelt er han leder af den thorax-anæstesiologiske enhed, en funktion som foruden ledelse giver mulighed for dagligt klinisk arbejde.

Organisatorisk har Mogens Hüttel været aktiv siden reservelægetiden, bl.a. som næstformand i FAYL under 1981-konflikten. Derudover har han i mange år været medlem af FAYL's, DADL's, FAS' og Overlægeforeningens repræsentantskaber og i seks år formand for Danske Anæstesiologers Organisation, aktuelt som vicepræsident i det europæiske board under UEMS. Siden 1997 har Mogens Hüttel været formand for Overlægerådet på Odense Universitetshospital. Han er kursusleder på OLAU II og deltager i revisionen af OLAU-uddannelsen.

Du stillede egentlig op som formand, men blev i stedet valgt som medlem af bestyrelsen. Er du tilfreds med det?

- Nej, jeg ville helst have være formand, men da det var et åbent og demokratisk valg, og jeg synes, jeg tabte ærefuldt, har jeg ingen problemer. Ved valget til bestyrelsesposter viste der sig jo også stor opbakning til min deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Jeg er i en livssituation, hvor jeg kan yde en indsats på den organisatoriske front, og det er ikke afgørende, om det er som formand eller som bestyrelsesmedlem. Erik Kristensen og jeg har nok en forskel i stil, men i de store spørgsmål er vi næppe uenige. Før valgresultatet var gjort op, lovede vi i øvrigt hinanden et godt samarbejde - uanset udfaldet, slutter Mogens Hüttel.