Debatten er på vildspor

Og hvad siger så hjernerne bag DRG-systemet? Centerchef i Indenrigs- og sundhedsministeriet, Poul Erik Hansen, har været i spidsen for etableringen og har siden siddet i en central position i DRG-systemets moderskib. Hvad han ikke ved om DRG, er ikke værd at vide.

Ugeskriftet har talt med ham om kvalitetsdebatten og har præsenteret ham for nogle af de konkrete kritikpunkter, der har været fremme, og som overlægerne i rundspørgen på de foregående sider, er kommet med.

Først om debatten - den er kørt ind på et vildspor, siger Poul Erik Hansen.

»Debatten har det grundlæggende problem, at mange har set DRG-systemet som en finansieringsmodel. Det er forkert. DRG leverer en værktøjkasse til at opbygge finansieringsmodeller med. Hvis man ønsker at bruge en anden finansieringsmodel, der belønner kvalitet, kan man også bruge DRG til det. Så skal man bringe de redskaber, der ligger i DRG-systemet, over i en model, der styrer efter kvalitet i stedet for aktivitet«.

Så DRG er altså blevet fejlagtigt kritiseret - er det fejlfrit?

»Nej bestemt ikke. Men kritikken i debatten har forkert adresse. Når man f.eks. siger, at det er DRG, der opmuntrer hospitalerne til at lægge fire forundersøgelser over fire dage i stedet for på samme dag, fordi det giver flest penge, ligger forklaringen ikke i DRG-systemet. Men det skyldes, at finansieringsmodellen ikke er tilpasset lokale ønsker. Regionerne kan indrette deres modeller, som de selv ønsker. Vi har fra centralt hold udarbejdet en sammedagspakke, som netop rummer flere ydelser på samme dag. Det har vi gjort i samarbejde med de kliniske selskaber. Det system kan udbygges lokalt«.

På samme måde med kritikken af at det bedre kan betale sig for sygehusene at amputere et ben end at behandle for blodprop. Poul Erik Hansen mener, at det er udtryk for manglende viden.

»Det er rigtigt, at taksten for amputation er højere end taksten for blodpropbehandling. Men der glemmer man at medregne en række andre omkostninger, der er forbundet med amputation. Hvis man ikke bare ser på afdelingens indtægter, men også på udgifterne, kan det ikke længere betale sig at amputere«.

Men er det alligevel ikke et problem ved DRG, hvis det bruges forkert?

»Jo, der har vi, regionerne og sygehusledelserne en pædagogisk opgave i at informere bedre«.

Forstår lægerne ikke DRG-systemet?

»Mange er fantastiske til det. Men der er stadig nogle, der ikke forstår det. Der er tydeligvis et vedvarende behov for at der informeres bedre. Men hvis lægerne oplever uhensigtsmæssigheder, kan de gå til deres selskaber, som vi arbejder tæt sammen med, når vi f.eks. udregner taksterne«.

En forløbstakst er også blevet efterlyst. Er det også noget, der allerede eksisterer?

»Nej, men det ville være rart at have. Det er ikke umuligt, men vi mangler nogle oplysninger fra klinikken, som vi ikke har. Det ville kræve yderligere registreringer på sygehusafdelingerne, og det er der ikke stemning for i øjeblikket«.

DRG-taksterne er en gennemsnitsberegning. Det får hospitaler, der har mange ældre eller »usunde« patienter til at føle, at taksterne er for lave. Det er vel en problematisk side ved DRG?

»Nej. Det er et lokalt styringsproblem. Det skal regionerne tage højde for, når de laver aftale med deres sygehus om afregning. Som sagt afspejler DRG-systemet et landsgennemsnit. Tilpasninger skal ske lokalt«.

Tilbage til regionernes kvalitetsudspil, der netop går på, at de vil belønne kvalitet frem for aktivitet.

Det er Poul Erik Hansen er glad for.

»Vi ved, at der i dag bliver behandlet mere på den enkelte patient - det er nemlig, hvad der udgør meraktiviteten: Den sker på patienter i systemet, ikke på nye patienter. Nu siger regionerne meget rigtigt, at de ikke alene vil bede om mere aktivitet, men også om den rigtige aktivitet«.

Regeringen og regionerne vil før sommerferien diskutere en ny finansieringsmodel, der belønner kvalitet. Hvis de når til enighed, er det Poul Erik Hansens vurdering, at arbejdet med at implementere en ny model kan begynde inden for ret kort tid.

»Men det kræver, at man bliver enige om, hvilke kvalitetsmål, man vil have. Det skal læger og politikere finde sammen om«, tilføjer han.

Det er nok nemmere sagt end gjort. Men slet ikke umuligt. Der er flere måder at gøre det på. Poul Erik Hansen oplyser, at det amerikanske DRG-system har en minusliste. Den oplister ting, der ikke gives penge for. Eksempelvis reoperationer, infektioner, liggesår m.v. I England har man netop indført, at hvis en patient genindlægges efter 30 dage, giver det ingen penge til hospitalsafdelingen.

»I Danmark kunne det på langt sigt være en kombination af DRG-oplysninger og kvalitetsdatabaser, der bliver basis for, hvad man vil måle på. Men det skal være inden for den økonomiske ramme, vi har. Den bliver der ikke ændret på«